RESEARCH

AIU_ikonsaet-13.jpgResearch betyder ’at undersøge’, og det er faktisk hele essensen i at være journalist. Journalistens rolle er i sidste ende at se magthaverne efter i sømmene og oplyse borgerne, så de ved, hvordan magten bliver forvaltet. Journalisterne bliver også kaldt den fjerde statsmagt.

Det kan du læse mere om her.

 

Når man som journalist researcher, undersøger man samfundsforhold og finder frem til de gode historier ved hjælp af nyhedskriterierne og sin ’journalistiske næse’.

 

Man kan fx researche ved at læse aviser, bøger, fagblade eller via de digitale medier som nettet, tv og radio. Man kan også tale med kilderne i sit professionelle og private netværk, og måske vigtigst af alt kan man lytte efter historier i uformelle sammenhænge. Det kunne være ved familiefester, i bussen, i køen i supermarkedet, i skolen og andre steder, hvor man kommer. Det er nemlig ofte her, de ‘gode historier’ findes.

 

Når man som journalist har fået færten af en god historie - fx at kantinen fortsat serverer gamle grøntsager, selvom fødevaremyndighederne har været der med den sure smiley - går man i gang med sin research. Som journalist skal man allerede her i processen overveje, hvem der er målgruppe for historien. Det har nemlig stor betydning for det perspektiv, man anlægger. Det kalder man også historiens vinkel. Alt efter hvem, der skal læse artiklen, vil man fokusere på noget forskelligt i historien. Eleverne på skolen og forældrene vil have et andet perspektiv på sagen end lærerne, skolelederen eller en tilfældig mand på gaden. Og på samme måde vil fødevaremyndighederne, kommunen og politikerne på landsplan have hvert sit fokus.

 

Målgruppen for historien, hænger tæt sammen med det medie, som historien skal bringes i. Derfor skal du som journalist også gøre dig klart, om historien skal i skolebladet, i det lokale dagblad, i den lokale eller den regionale ugeavis eller i en landsdækkende avis.

 

Når du som journalist kender din målgruppe og dit medie, skal du overveje, hvem der kan bruges som kilder til historien. I eksemplet fra før, kan du udover at tale med kantinedamen og brugere af kantinen, også bringe historien videre ved at tale med skolelederen og Fødevarestyrelsen. Måske kan man undersøge via kommunen, om andre skoler har samme problemer, eller via smileyrapporten fra fødevaremyndighederne finde ud af, om der er gamle grøntsager i kantinedisken på mange skoler i landet, så der er tale om en tendens.

 

I researchfasen skal du som journalist kort sagt gøre dig klart: Hvad er mønsteret i sagen, hvad vil du fortælle dine læsere med det og hvorfor? Husk, at din læser altid vil vide to ting med det samme, nemlig: Hvad handler det her om? Og hvorfor skal jeg læse det? Når du kan besvare de to spørgsmål kort og klart, har du din vinkel.

 

En vinkel er det udsnit af virkeligheden, du ønsker at fortælle om i din artikel. Som journalist hverken kan eller skal man beskrive alt om et emne. I stedet vælger journalisten et lille hjørne ud og vælger at se på en sag med en bestemt vinkel. Jo mere konkret vinklen er, des nemmere er den at arbejde med og svare på med artiklen i sidste ende.

Læs mere om vinkling her.

 

I researchfasen er kunsten som journalist at finde balancen: Man skal researche nok til at finde frem til de vigtigste fakta om emnet og vinklen, så man er klædt på til at interviewe sine kilder. Samtidig skal man undgå at ’researche historien ihjel’, dvs. komme til at vide alt for meget om emnet uden at kunne vinkle og koge stoffet ned og bruge det i en artikel.

 

 

Hold derfor fast i tre ting, når du researcher:

 

• Din vinkel. Pas på med at søge i øst og vest, men husk hele tiden din vinkel. Hvis din research viser, at din vinkel ikke holder, må du dog finde en ny vinkel.

• Dine kilder. Vurdér hvor fra du vil hente din baggrundsviden, og hvem du vil tale med som direkte kilder. Vil du have ekspertkilder, partskilder og/eller erfaringskilder med? Og hvem skal bruges til hvad?

Læs mere om kilder her.

• Din dokumentation. Husk troværdigheden: Man skal ikke tro på alt, hvad man hører. Uanset hvor du henter din viden fra, skal du overveje troværdigheden bag. Og du skal huske at skrive i artiklen, hvor du har din viden fra. Det kan fx være ved at skrive ’en rapport fra Fødevarestyrelsen viser at …’ eller ’flere brugere af kantinen fortæller …’

 

Læs mere om research på research på Journalistwiki fra Syddansk Universitet.

 

Sådan researcher I selv på nettet: Få hjælp her.

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.