SKRIVEPROCES

AIU_ikonsaet-13.jpgAt skrive journalistisk adskiller sig på mange måder fra den måde, man ofte skriver på f.eks. i skolen. Først og fremmest er journalisten nødt til hele tiden at tænke på at gøre sin læser glad, for avisen kan jo ikke tvinge folk til at læse historierne. Derfor er den journalistiske artikel ofte skrevet efter nyhedstrekanten, således at det vigtigste bliver skrevet først, i modsætning til en rapport, hvor konklusionen skrives til sidste.

 

Forberedelser

Som beskrevet i research og vinkling er der i journalistens arbejdsproces en hel masse, der skal gøres, før skrivningen af selve historien kan gå i gang. Skriveprocessen kan kort beskrives sådan her:

 

•  Få en god idé, gerne med hjælp fra andre

•  Observér: fyld blokken

Find historien i materialet på blokken

Research: find det, der mangler for at historien kan skrives

• Skriv åbning og planlæg resten af historien, evt. efter en model

• Revidér historien, gerne med hjælp fra andre

• Sæt den i avisen og få den læst

 

Sproget

Journalistisk sprog skal kunne forstås af (næsten) alle. Det skal være tæt på hverdagssproget, enkelt bygget op, renset for unødvendige fremmedord og ord, der hører til specielle fagområder. Som hovedregel kan man sige, at sproget skal være som en velpudset glasrude, som man kan se igennem uden at blive distraheret af urenheder og fejl i glasset. Kun i genrer som feature eller i særlige indgange eller udgange kan sproget gøre opmærksom på sig selv. Ellers skal det konkret og klart flytte information fra kilde til læser.

 

Skrivemodeller

nyhedstrekanten.gif

Skrivemodeller er opstået af praktiske grunde. På den ene side skal journalisten ikke bruge for meget tid til at tænke over, hvordan historierne skal organiseres, på den anden side skal teksterne skrives i en form, der gør læseren interesseret og tilfreds. Tre af de mest benyttede er nyhedstrekanten, kommoden og feature-hjulet.

  

Næsten alle nyhedshistorier (også i TV) konstrueres i den såkaldte nyhedstrekant. I trekanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, det mindre vigtige, det uvigtige, det kedelige og så det, der alligevel var på blokken, men sagtens kunne undværes. Fordelen for læseren er, at man straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste allerede er fortalt. 

Fordelen for redaktionssekretæren er, at historien kan forkortes ved simpelthen at klippe væk bagfra, uden at kernen i historien bliver ødelagt.

 

kommode.gif

Rygraden i alle nyhedshistorier er hv-ordene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, hvad så. Hvis historien ikke dækker dem, sidder læseren tilbage med ubesvarede spørgsmål. 

 

Kommoden er en form, der egner sig godt til baggrundshistorier, interviews og kommentarer. Her fordeler man stoffet efter guldmønts-metoden, sådan at der i hver af skufferne er en belønning til læseren i form af spændende oplysninger, citater, scener, oplevelser o.l. Indgange og udgange vælges med omhu til at give oplevelser og perspektiver. Den kan ikke skæres bagfra, men må kortes af ved at fjerne skuffer.

 


Feature-hjulet
kombinerer oplevelser med faktuel viden, sådan at læseren bliver underholdt og gjort klogere på samme tid. Scene åbner med det eksempel, læseren alligevel vil forlange, fortalt helt konkret, gerne som en scene i en novelle. Problem gør rede for det problem, indgangen var et eksempel på, historisk, økonomisk, politisk e.a.

 

featurehjulet.gif

 

Handling fortæller, hvad der aktuelt er sket på området. Dette er nyhedsdelen. Perspektiv viser os, hvad historien betyder for læseren og for os alle sammen, meget gerne som en ny scene eller måske en tilbagevenden til den scene, historien startede med. De fire kasser kan være meget forskellige af omfang og kan kombineres på kreative måder. En variant kan f.eks. være at fastholde indgangsscenen hele vejen igennem, sådan at historien hele tiden vender tilbage til den fra de andre kasser.

 

En feature kan dog også fortælles som en ren scene-på-scene historie, hvor konklusionen må drages af læseren.

 

Skrivemodeller skal ikke forveksles med genrer, som du kan læse mere om her.

 

Her fortæller to journaliststuderende fra Syddansk Universitet om deres skriveproces og giver gode råd til at komme igang med den journalistiske skriveproces.

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.