VINKLING

AIU_ikonsaet-13.jpgEn journalistisk historie har altid en vinkel. Derfor er vinkling ligesom research et afgørende begreb og værktøj for journalisten. At vinkle er at finde det hjørne af historien, man vil fokusere på i sin artikel eller sit indslag.

At vinkle betyder, at man ser en historie i et bestemt perspektiv. Journalisten udvælger noget i en historie som det vigtigste og anbringer det i toppen. Resten af historien ses i forhold til den valgte vinkel. Fx kan en sag om trafiksikkerhed både ses som en historie om hensynsløse bilister, men den kan også ses som et spørgsmål om dårligt anlagte veje. Og begge vinkler kan være sande nok.

Som journalist kan man også “vende en historie om”. Det gør man ved at vælge noget andet til at være det vigtigste, flytte det op i toppen og skrive historien igen på de samme facts, men med et helt andet resultat.

Arbejdet med at vinkle historien foregår i både researchfasen og skrivefasen. Som journalist vinkler man nemlig undervejs i researchen, når man udvælger og fravælger det stof, der skal belyse historien. Journalisten vinkler også, når tiden kommer til skrivefasen, hvor endnu mere stof bliver sorteret fra.

Vinkling i researchen: Gennem researchen udvælges kilderne, så det er det rigtige indhold, journalisten kommer hjem med. Som journalist overvejer man både hvem man skal tale med, og hvilken genre, historien skal skrives i. Er interviewet fx bare til baggrund, eller skal man sørge for at få direkte citater med hjem til selve artiklen? Hvis artiklen skal skrives som en reportage, skal journalisten observere og skrive reportageelementer ned, mens han eller hun er på stedet. Reportageelementer er alle de observationer, lyde og lugte, der kunne være interessante for historien og læseren.

Læs mere om reportagen her.


Vinkling i skrivefasen: Når journalisten kommer hjem til redaktionen, foregår anden del af den journalistiske vinkling. Nu skal stoffet bearbejdes, og det overskydende stof sorteres fra, så vinklen bliver endnu skarpere. En måde for journalister at finde sin endelige vinkel, er at afslutte sætningen: ”Jeg vil fortælle at …”. På den måde kommer du tilbage til hvad det egentlig var, du ville skrive om. Fx ”Jeg vil fortælle at købmandens agurker er dyre, men rådne”.

Men måske har din research afsløret nye perspektiver. Måske holder din vinkel ikke eller skal i hvert fald perspektiveres: Kan de dyre agurker ikke holde sig så længe, fordi de er uden sprøjtemidler? Eller har købmanden også billigere agurker at vælge imellem?  Det kan også være, at en af dine kilder sagde noget, der kræver modsvar. Måske er der åbnet op for nye spørgsmål, så andre typer kilder skal spørges. Gælder det også købmanden på den anden side af gaden. Kunsten er under alle omstændigheder at holde fast i at vinkle skarpt. I journalistik er det ikke nok, at historien bliver ”noget om dyre og rådne agurker”.

Når du som journalist endelig sætter dig til tasterne, er det vigtigste at udvælge kildernes citater. Det er nemlig dem, som skal bære historien. Vinklingen består primært i at skrive sin rubrik (overskrift), underrubrik (teksten, der uddyber overskriften) samt indgangen til historien (den første del af artiklen, der skal lokke læseren ind i historien).

Læs mere om artiklens udstyr og design her .


Læs mere om vinkling på Journalistwiki fra Syddansk Universitet …






Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.