AVISFORMATER

En avis er ikke bare en avis. Der er lige så stor forskel på aviser, som der er på de forskellige tv-kanaler eller de mange hyldemeter med trykte magasiner i kiosken. Der er mange danske aviser, og der er store forskelle på deres målgruppe, pris, det tidspunkt de udkommer, deres geografiske dækningsområder og deres fokus.

Ofte er aviserne første led i ’mediefødekæden’, forstået på den måde, at det tit er her dagens dagsordensættende, journalistiske historier kommer fra. Aviserne leverer mange af de historier, der bliver taget op af andre medier som radio, tv og webmedierne.

En del af avishusene har udviklet sig til at være mindre mediekoncerner og eventarrangører med fx bogforlag, magasinudgivelser og diverse læserarrangementer.

Her er en kortfattet gennemgang af de forskellige avisformater eller -typer, der findes i Danmark.

Omnibusaviser. De landsdækkende dagblade eller morgenaviser kaldes også omnibusaviser. Ordet omnibus er latin og betyder ’for alle’. Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten er alle eksempler på omnibusaviser, ligesom de fleste lokale og regionale dagblade også er omnibusaviser. Den slags avis er kendetegnet ved, at den har en meget bred målgruppe. Det landsdækkende politiske stof spiller en hovedrolle i morgenaviserne. Ofte er aviserne med til at sætte den politiske dagsorden – blandt andet fordi der er mange journalister ansat på de store aviser og fordi de er tæt på de besluttende myndigheder. Ud over nyheder prioriterer omnibusaviserne servicestoffet højt. Eksempler på det er fx stofområder som forbrug, livsstil, boligmarked, rejser, uddannelse og erhverv. Der er tendens til, at onmibusaviserne er ved at udvikle sig til ’segmentaviser’. Altså aviser med en mere fokuseret målgruppe end omnibusavisens ’for alle’. Gratisaviser og de lokale ugeaviser kan siges at have samme funktion som omnibusaviser, blot indeholder de ikke så meget redaktionelt indhold, som de betalte dagblade.

Tabloidaviser. Navnet ’tabloid’ kommer af størrelsen på avisen. Det er den avisstørrelse, som vi kender fra de traditionelle formiddagsaviser som B.T. og Ekstra Bladet. I dag udgives dog også mange af de store morgenaviser i det kompakte tabloid-format. Karakteristisk for tabloidaviserne er, at de skal være nemme at gå til både i form og indhold. Derfor har artiklerne i tabloidaviserne typisk meget skarpe vinkler, klare budskaber og kan også henvende sig direkte til læseren i du-form. Tabloidaviserne prioriterer typisk kriminalstof, socialstof, sundhedsstof, sport, kendisstof og menneskehistorier. De har også tradition for at bedrive kampagnejournalistik. Det betyder, at avisen sætter et bestemt tema på dagsordenen gennem en længere periode, hvor temaet hver dag belystes i flere artikler fx dybdeborende reportager. Målet er at starte en debat som kan skabe en holdnings- eller adfærdsændring.

Nicheaviser. Nicheavisen, den prioriterede avis, menighedsavisen eller specialavisen. Kært barn har mange navne. Fælles for nicheaviserne er, at de har en skarp redaktionel profil og lægger et klart snit i alt stof, de dækker – i modsætning til omnibusaviserne som principielt set forsøger at dække det hele. Kristeligt Dagblad, Børsen, Information og Weekendavisen er nicheaviser med hver deres dedikerede og afgrænsede læsergruppe. Børsen har fx fokus på erhvervslivet. Kristeligt Dagblad retter lyset mod tro, eksistens og etik. Information prioriterer uddannelse, videnskab, kultur og udenrigspolitik etc.

Regionale aviser. Gruppen af regionale dagblade er karakteriseret ved, at de dækker et bestemt regionalt område. Derudover fungerer de som omnibusaviser. Eksempler på regionale dagblade er fx Nordjyske Stiftstidende, Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten og Århus Stiftstidende. Flere regionale medier deler nyhedstjenester, hvor de i fællesskab dækker det landspolitiske stof og udenrigsstoffet, så hver enkelt avis ellers kan fokusere de fleste kræfter på deres unikke indhold; nemlig det regionale stof. De regionale aviser har en bred målgruppe i deres dækningsområde, fordi fællesnævneren netop er geografisk. Til gengæld har de regionale aviser stort set ingen læsere uden for deres region. De regionale aviser har typisk lokalredaktioner i de større byer i avisens dækningsområde.

Lokale dagblade. De lokale dagblade har samme karakteristika som de regionale aviser. De dækker blot et mindre geografisk område. Se beskrivelsen ovenfor. Eksempler på lokale dagblade er Bornholms Tidende, Frederiksborg Amts Avis, Lolland-Falsters Folketidende, Horsens Folkeblad og Flensborg Avis.

Gratisaviser. Gratisaviser er kendetegnet ved, at de i sagens natur ikke koster penge for læserne. Aviserne har deres egne redaktioner og dækker bredt nyheder fra ind- og udland samt livsstil og baggrundsstof. En del af det journalistiske stof købes via nyhedsbureauer. Omkostningerne med at producere og distribuere avisen bliver dækket af annoncekroner. Jo flere læsere – jo dyrere kan avisen sælge sine annoncer. Eksempler på gratisaviser er MetroXpress og de gratis ugeaviser som fx Søndagsavisen, der husstandsomdeles. I en årrække sloges flere gratisaviser om læsernes gunst på gaderne og i tog og busser især i hovedstadsområdet i den såkaldte gratisavis-krig.

Webaviser. Alle papiraviser har i dag webudgaver. Derudover eksisterer der mange medier, som udelukkende udkommer på web. Det gælder fx altinget.dk, avisen.dk og denkorteavis.dk. Webaviser har lige så forskellige målgrupper som alle de forskellige typer trykte aviser. Den største forskel på papiravis og webaviser er naturligvis, at webavisen er hundrede procent digital og læses på læsernes elektroniske enheder som computer, smartphone eller tablet. Netop det stiller krav til den journalistiske formidling. I en webavis er der mulighed for at opdatere og videreudvikle artikler hurtigt og konstant, distributionen er billig, der er mulighed for at bruge links, lyd og levende billeder samt skabe debat med læserne her og nu. Prioriteringen af stoffet kan ændre sig time for time, fordi redaktionen kan rykke rundt i artiklernes rækkefølge med sekunders varsel ved fx breaking news.

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.