DESIGN

AIU_ikonsaet-35.jpgEt godt design gør det nemmere at forstå og navigere i indholdet i mediet. Mediers design har grundlæggende to opgaver. 1. Designet skal fange og fastholde læserens interesse og 2. hjælpe læseren med at finde rundt i mediet. Det gælder både tv, radio, webmedier og aviser.

 

Avisernes forskellige design

Hver avis har sin skrifttype og sin designlinje, der afhænger af, hvad avisen vil udtrykke. Designet hjælper læserne med at se, hvad der hører sammen på siderne. Designet prioriterer stoffet og hjælper læseren med at navigere i, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt at læse. Fælles for alle aviser er, at de er layoutet i spalter.

 

Avisdesign kan se meget forskelligt ud afhængig af, hvem avisens målgruppe er. Det gælder både trykte aviser og webaviser. Pointen bliver tydelig, når man fx sammenligner forsiden af Ekstra Bladet eller B.T. med forsiden af Børsen eller Weekendavisen. 

 

Designet i en avis og i en webavis veksler også alt efter hvilket stofområde og hvilken sektion, man befinder sig i. Forsiden af avisen vil derfor være anderledes end fx kultursektionen.

 

Det er typisk for avis- og magasindesign, at der er flere indgange til en artikel. Trykte avissider og websites er designede til at give læserne forskellige indgange til den samme artikel. Nogle læsere bliver først fanget af billedet, andre af overskriften og andre igen af en faktaboks eller en grafik. Som regel er selve artiklens tekst det sidste på siden, læserne læser.

 

Der findes grundlæggende to trykte avisformater i Danmark: broadsheet, som er et klassisk stort avisformat (38 * 61 cm.) og tabloid, som cirka svarer til et A3-ark i størrelsen. Siden starten af århundredet har de fleste aviser omlagt deres design til tabloidformat. Avisens formatstørrelse har betydning for både journalistik, design, billeder og grafik, fordi der er stor forskel på hvor meget plads, der er på siderne.

Læs mere om avisformater.

 

Der er nogle helt faste grundelementer og journalistiske begreber i et avisdesign. Her er de vigtigste:

 

Rubrik. Artiklens overskrift kaldes en rubrik. Rubrikken fortæller helt kort, hvad artiklen handler om. Ofte kan man aflæse historiens vinkel allerede i rubrikken. Man siger gerne, at en god rubrik er ’dækkende, vækkende og æggende’. Det vil sige: rubrikken skal fortælle, hvad historien handler om, gøre læseren nysgerrig og give læseren lyst til at læse videre. Der er sjældent punktum, komma eller andre tegn i en rubrik.

 

Underrubrik. I de fleste aviser og webmedier står der et meget kort resume af artiklens vigtigste pointer og vinkel lige under rubrikken. Dette lille stykke tekst kaldes underrubrikken eller manchetten, og den står ofte med fed skrift.

 

Brødtekst. Brødteksten er selve indholdet i artiklen. Brødteksten hedder som den gør, fordi den er hovedindholdet eller ”rugbrødet”, mens resten af tekstens elementer blot er tilbehør. Brødteksten er typisk sat op i spalter. De korte linjer gør det nemmere at læse teksten.

 

Mellemrubrikker. Brødteksten er typisk inddelt i afsnit, som hver har en mellemrubrik. En mellemrubrik er en slags under-overskrift, som fortæller eller giver en prøvesmag på, hvad man kan læse i netop dette afsnit. Mellemrubrikker gør det også nemmere for læseren at hoppe rundt i teksten og finde de afsnit, der interesserer ham eller hende mest.

 

Byline. En byline er navnet på den eller de journalister, der har skrevet artiklen. Ordet byline er engelsk og kommer af det engelske ord by, om betyder ’(skrevet) af’. Lidt afhængig af avisens design står journalistens byline typisk lige før eller lige efter brødteksten.

 

Sidehoved. Sidehoved er de oplysninger, der står øverst på avissiden. Det kan fx være dato, sidetal og stofområde.

 

Fremhævet citat. Hvis en kilde siger noget særligt skarpt, rammende eller malende kan man tage citatet og forstørre det eller fremhæve det med fed skrift et iøjnefaldende sted på siden eller webstitet. Det kan lokke læserne til at læse hele artiklen.

 

Trompet. En trompet er et enkelt ord, udsagn eller spørgsmål, der står foran rubrikken eller umiddelbart inden brødteksten. Det kan sige noget om, hvad artiklen handler om. Eksempler på trompeter kunne være ’Afsløring’, ’Terror’ eller ’OL’.

 

Billede og billedtekst. Mange af de større artikler i avisen er ledsaget af et foto, en illustration/tegning eller en grafik. Fotos i en avis er typisk pressefotos. Billedteksten kan enten rumme en information fra artiklen eller en helt ny information. En god billedtekst spiller sammen med billedet og gør noget mere end blot at beskrive, hvad der er på billedet.

 

Grafik og faktaboks. Faktuelle oplysninger fra artiklen kan samles i en faktaboks eller illustreres i en grafik ved hjælp af fx grafer, diagrammer eller figurer. På den måde kan man samle og nedkoge en masse informationer, der er for tunge til at stå i brødteksten.

 

Download pdf-dokument der illusterer grundprincipperne beskrevet ovenfor: Om avisdesign og -layout, af Ole Munk

 

Her fortæller avisdesignerne Maj Ribergaard og Ole Munk, hvordan papiravisen er opbygget.

 

Se hvordan man bruger et DTP-program til at layoute sin egen avis her:

 

Her fortæller avisdesigner Ole Munk, hvordan forskellige danske webaviser er layoutet:

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.