INTERVIEW

AIU_ikonsaet-35.jpgINFORMATIONSGENRE


Interviewet er et meget centralt element i journalistens hverdag, fordi det netop er gennem samtaler med kilder, at journalisten indhenter sin viden. Men kun en lille del af de mange researchinterview, som journalister dagligt gennemfører, ender som egentlige interviews i aviserne.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem interviewet som en selvstændig genre og researchinterviewet, der indgår som stof i mange af de andre journalistiske genrer. 

 

Læs mere om research.


Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være fx være et personinterview, som skal give et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview om en bestemt sag eller et bestemt emne.

Interviewene kan optræde i mange forskellige skikkelser i avisen. Nogle gange kan interviewet fylde en hel avisside, andre gange fremstår det blot som en enkelt spalte eller endda som ’Fem skarpe’ i kortfattet spørgsmål-svar-form. Den korte interviewgenre, hvor man både skriver spørgsmål og kildens svar, kaldes også for Q&A, og det står for ’Questions and Answers’. Formen og længden på interviewet afhænger af emnets væsentlighed.

En case er en undergenre af interviewet og portrættet. En case bygger typisk på et interview med en person om vedkommendes egen historie eller erfaringer. Casen vil typisk supplere en nyheds- eller en baggrundsartikel for at give et konkret eksempel på artiklens problematik, skabe identifikation hos læserne og vise de menneskelige konsekvenser af det, artiklen handler om. En case har typisk også elementer fra reportage- og feature-genren.

Forberedelsen af et interview vil afhænge af, hvordan interviewet skal bruges i avisen. Som udgangspunkt planlægger journalisten interviewet som en samtale med en kilde om et emne og forbereder måske en liste med spørgsmål. Afhængigt af hvor rutineret eller professionel kilden er, skal han eller hun sættes ind i, hvad journalisten vil med interviewet. Det er vigtigt at skelne mellem professionelle kilder og erfaringskilder.

Uprofessionelle kilder, dvs. almindelige mennesker som fx skal bruges som cases eller erfaringspersoner, kan enten være bange for, hvad journalisten vil bringe i avisen, eller slet ikke tænke over, at det, de fortæller, faktisk bliver bragt i avisen.

Professionelle kilder som fx politikere er meget bevidste om mediernes magt og fortæller derfor typisk kun, hvad de vil have i avisen, med mindre journalisten forsikrer om intentionen med historien og hvilken vinkel, historien skrives i.

 

Læs mere om kilder.



Forberedelsen til et interview vil derfor veksle. Det kan være alt fra at udtænke en løs vinkel, der skal prøves af undervejs i interviewet, til det stramme interview, hvor kilden skal svare på en serie velforberedte, konkrete og kritiske spørgsmål.

 

Artikeleksempler



 

 

 

 

 

 

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.