NYHEDSHISTORIE

AIU_ikonsaet-35.jpgINFORMATIONSGENRE

Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted. Den består af referat af fx hændelsen og citater og er typisk opbygget efter nyhedstrekanten. Det vil sige, at de vigtigste informationer står først i artiklen.

 

I en nyhed er fokus at besvare hv-spørgsmålene om en bestemt begivenhed, altså hvem, hvad, hvor og hvornår? Journalisten besvarer spørgsmålene ud fra baggrundsviden og direkte citater fra de kilder, der dokumenterer historien.

 

I en nyhed er vinklen skarp og ofte er kilderne kritiske. Alligevel skal nyheden som udgangspunkt altid give et neutralt og afbalanceret billede af en sag. Det sikrer journalisten ved fx altid at høre modparten.  

 

For at gøre artiklen mere levende og give den “kød og blod”, kan journalisten supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler reportage-elementer. På den måde føler læseren, at han eller hun næsten har været der selv. 

Se mere om reportagen her.

 

Længere nede i artiklen besvarer journalisten så de mere forklarende hv-spørgsmål som ’hvorfor?’ og ’hvad så?’.

 

Langt de fleste artikler på avisernes hjemmesider er nyhedshistorier. De elektroniske medier som tv og radio tager ofte avisernes nyhedshistorier og genbruger eller udvikler dem i deres nyhedsudsendelser.

 

En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der ses af og til små genrebrud i form af et citat eller en kommentar i noten.

 

I kombinationsgenren ’nyhedsanalyse’ skriver journalisten med udgangspunkt i en vinkel, der vil forklare, hvorfor noget sker. Den type historier nærmer sig opinionsgenren og kan være svær at placere. Er det information eller opinion?

 

Artikeleksempler

 

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.