REFERAT

AIU_ikonsaet-35.jpgINFORMATIONSGENRE

Referatet fortæller om noget, der allerede har fundet sted. I referatet fortæller journalisten så objektivt som muligt om en sag. Hans opgave er at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne – fx fra et byrådsmøde, en demonstration eller en retssag. Referatet havde sin storhedstid under partipressen i 1800- og starten af 1900-tallet, hvor avisen var læsernes eneste nyhedskilde.

 

I teorien betyder det, at journalisten blot holder mikrofonen og refererer først den ene kilde og så den anden. Historiens indhold og vinkling bestemmes derfor stort set af kilderne.

 

I praksis bliver det rene referat kun brugt meget lidt i avisen. Det er kedeligt at læse, og derfor vinkler journalisten i dag sit referat, så den mest væsentlige side af sagen bliver fremlagt først og tydeligst.

 

I dag vil journalister typisk skrive referater som en nyhedshistorie eller en reportage – eller som en kombination af de to genrer, så journalistens egne oplevelser på stedet bliver en del af det, man refererer. Derfor eksperimenterer mange journalister med genrerne og blander dem. De låner også fortælleformer fra de skønlitterære genrer. Det kan fx være greb som at bruge metaforer, begynde artiklen ’in medias res’, lave sceniske fremstillinger og arbejde med ledefigurer, synsvinkelskift, brudt kronologi eller skiftende fortælletempo.  

 

Artikeleksempler

 

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.