ANSVAR

AIU_ikonsaet-26.jpgAvisernes redaktionelle og journalistiske arbejde er styret af både formelle, juridiske regler og nogle mere uformelle, etiske regler. De formelle, juridiske regler er bestemt i medieansvarsloven som håndhæves af domstolene. De uformelle, etiske regler er dækket af de vejledende regler for god presseskik, som håndhæves af Pressenævnet.

Læs mere om god presseskik her.

Som hovedregel er det kun de redigerede medier, der er omfattet af medieansvarsloven og Pressenævnet. Reglerne gælder ikke for de sociale medier. De er til gengæld omfattet af de almindelige regler i straffeloven og i erstatningsretten.

I forbindelse med mediernes ansvar er det derfor meget vigtigt at skelne mellem på den ene side publicistiske medier med en professionel udgiver og professionelt ansatte journalister – som fx aviser og tv – og på den anden side brugergenererede og sociale medier, hvor brugerne skaber indholdet – som fx blogs og Facebook. De publicistiske medier er underlagt medieansvarsloven, det er de sociale medier ikke.

Pressen er omfattet af et særligt ansvarssystem, som er reguleret af medieansvarsloven. Loven fraviger en række af de regler, der ellers gælder. Fx er det muligt for kilder at fremstå anonyme og pressen har ret til at beskytte sine kilder. Grunden er, at man ønsker at offentligheden skal have flest mulige informationer - også kontroversielle. Argumentet er, at det er en del af det at være et frit samfund, at man har en presse, som kan kigge magthavere efter i sømmene.

Men medier er langt fra ansvarsfri. Medieansvarsloven fastslår, hvem der er ansvarlig for det, som står i et massemedie. Er det fx skribentens, redaktørens, kildens eller udgiverens ansvar, hvis nogen mener, at et medie har givet forkerte, injurierende eller vildledende oplysninger?

Hovedreglen i medieansvarsloven er, at indholdet i en tekst er skribentens eller forfatterens ansvar, hvis deres navn står på artiklen. En navngiven person, der er kommet med en udtalelse, er medansvarlig for sine udtalelser, hvis de er gengivet korrekt og vedkommende har godkendt dem. Redaktøren for avisen kan også gøres også medansvarlig, og redaktøren har det fulde ansvar for de artikler, der ikke står skribentnavn på. Derfor skal redaktørens navn altid fremgå af kolofonen.

Når det gælder annoncerne i avisen – altså fx reklamer for produkter eller ydelser – er det som udgangspunkt den, der har indrykket annoncen, som er ansvarlig for indholdet.

Læs mere om medieansvarsloven her.

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.