HISTORIE

AIU_ikonsaet-26.jpg
Hvis der skal være en presse, som formidler nyhedsstof, holdninger og meninger til aktuelle problemer, kræver det, at der er en offentlighed og dermed et publikum, der kan modtage og drøfte nyhedsstoffet.

Forudsætningen for at have en presse kræver tre grundlæggende ting:

  1. Befolkningen skal kunne læse og skrive.
  2. Statsmagten skal frigive ordet via ytringsfrihed og må ikke censurere det skrevne ord.
  3. Der være de tekniske muligheder for hurtigt at få trykt det, man skal udgive. Fx kom de første bogtryk til i 1450, hurtigpressen kom til omkring år 1800, rotationspressen omkring 1870 og sættemaskinen cirka 1910.

 


I Danmark bliver der dannet en offentlighed i løbet af 1700-tallet i den periode, der kulturhistorisk kaldes oplysningstiden. Inden da blev nyheder og synspunkter mest formidlet gennem lukkede kanaler til private, indflydelsesrige personer. Det kunne fx være militære efterretninger. Man så også at nyhedsstoffet blev omformet til skrøner og vers, som så vandrede fra by til by. Eksempler på det er folkeviser og skillingstryk.

Igennem de sidste 180 år har pressens form og indhold udviklet sig markant:

 

  • 1830-1850 Meningspressen
  • 1870 - 1960 Partipressen
  • 1905- Den professionelle presse


Her kan du læse, hvilke avisformater det har udviklet sig til.

 

Læs mere om pressens udvikling:

 

 

Se også Aarhus Universitets historiske hjemmeside, der er udarbejdet af historikere, arkæologer og andre af universitetets forskere. Læs om:

 

 

Find også mere om pressens historie i disse bøger:

 

  • Bruhn-Jensen, Klaus, red.: Dansk Mediehistorie, bd. 1-4, 1996-2003
  • Cavling, Henrik: Efter redaktionen, København 1930
  • Cavling, Henrik: Journalistliv, København 1930
  • Stangerup, Hakon: Avisens historie, bd. 1-3, København
  • Søllinge, Jette og Thomsen, Niels: De danske aviser 1634-1989, bd. 1-3, Odense 1989

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.