Før I begynder

Her er en huskeliste over de forhold, som er vigtige at afklare på forhånd. Listen hjælper jer med at få klassens avis 'fra ord til bord'. 

 

Tilmeld klassen og vælg et dagblad

Det er læreren, som med sit UNI-login frem til 1. september 2017 kan tilmelde klassen her på aiu.dk. Ved tilmeldingen vælger man det dagblad, som man ønsker at klassen skal aflevere sin avis/webavis til bedømmelse hos. Hvert dagblad kårer deres egne vinderklasser, som går videre til bedømmelse mod de øvrige dagblades vinderklasser i landsfinalen. Bemærk at Ekstra Bladet,. Politiken og Jyllands-Posten ikke deltager i 2017. Derfor kan I ikke bruge Newsdesk og få jeres aviser trykt i konkurrencen.

Her kan du se de tilmeldte klasser.

 

Vælg trykt avis og/eller webavis

Ved tilmeldingen angiver læreren, om klassen vil producere en trykt avis i A3-format og/eller en webavis, som kan antage forskellige formater og længde. Valget kan ændres undervejs.

Se eksempler på aviser og webaviser fra tidligere konkurrencer.

 

Undervis i journalistik

I Mediehåndbogen er der faktuel viden og inspiration til undervisningen i journalistik. Hvis der er tid inden Nyhedsugen begynder, kan det være en god idé at bruge undervisningstid i klassen for at blive klogere på journalistikken.

Undervisningsmaterialer og -redskaber til 6.-10 klasse.

 

Beskriv klassens medieprofil

Klassens producerer sin avis/webavis på baggrund af en 'medieprofil', der med maks. 500 tegn beskriver avisens/webavisen målgruppe og indholdsmæssige profil. Medieprofilen hjælper klassen med at holde et fælles fokus og skabe redaktionel sammenhæng. Først når klassen afleverer sin avis/webavis, skal læreren skrive den ind online i afleveringsskemaet. 

Sådan laver I klassens medieprofil

 

Få styr på teknikken

Inden Nyhedsugen begynder, er det en god idé at få styr på teknikken. Hvilket CMS-system bruger klassen, hvis den skal udgive en webavis? Og hvilket layoutprogram bruger klassen, hvis den skal lave en trykt avis? 

SkoleBlogs har udviklet fem webavistemaer og tilbyder gratis prøveabonnement til klasser, som deltager i Nyhedsugen.

 

Avislayouteren er et online layoutprogram som er udviklet til Nyhedsugen.

 4157.jpg

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.