Skoleblogs

skoleblogsI Nyhedsugen kan klasserne indsende en webavis enten sammen med den trykte avis eller i stedet for den. Der findes forskellige cms-systemer, som klassen kan brug til at udgive en webavis.  De kan være gratis eller betalte. Avisen i Undervisningen anbefaler SkoleBlogs, som bliver udgivet af LærIT. Klasser på skoler uden licens til LærIT's tjenester kan i Nyhedsugen få gratis prøveadgang. Kontakt LærIT på tlf: 27142687.

Hvorfor overhovedet lave en webavis?
En digital avis er en fantastisk mulighed for eleverne for at udvikle kompetencer og færdigheder indenfor journalistik og ikke mindst it og medier, som det blandt andet bliver beskrevet i Fælles Mål for Dansk og Faghæfte 48. Webavisen er en mulighed for den klasse, som vil udfordres i web 2.0-universet og som har mod på at afsøge potentialet i digital formidling.

SkoleBlogs - brug UNI-login og kom i gang med det samme
Det er spændende og giver uanede muligheder, hvis man selv kaster sig ud i at finde frem til sin egen udgivelsesplatform. En mulighed for at springe dette led i produktionsprocessen, som ellers kan være meget lærerig, er at benytte sig af LærIT's webavis-skabeloner i Skoleblogs. Log på med UNI-login, hvis du er i tvivl, om din skole har licens til SkoleBlogs.

Videoguides hjælper i gang med SkoleBlogs
På LærIT's hjemmeside ligger der videoguides til de forskellige værktøjer, også webavis-skabelonerne. Både lærere og elever bliver guidet igennem de tekniske arbejdsgange med små videoklip, der hjælper på vej frem til beslutningen om, hvordan de digitale nyheder skal formidles.



På Skoleblogs er derfire Wordpress-temaer med hver sit særkende klar til brug i Nyhedsugen.
Klassen kan selv vælge mellem temaerne og tilpasse det, så det passer til  målgruppen for deres nyhedssite.
Lad fx en eller flere grupper i klassen undersøge og teste temaerne, før klassen beslutter hvilket tema nyhedssitet skal laves i.

SkoleBlogs.JPG

Design af webaviser
Avisdesigner Ole Munk har lavet dette screencast, hvor han gennemgår, hvordan forskellige danske webaviser er designet. Videoen kan bruges som inspiration til de klasser, som producerer webaviser.

 
Design af webaviser

Hvordan layouter man en webavis? Avisdesigner Ole Munk gennemgår her som inspiration til arbejdet med webdesign forskellige typer danske webaviser.

Posted by Avisen i Undervisningen on 8. oktober 2013

 

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.