Videooplæg

Her finder du videoteasere til Nyhedsugen. Videoerne er sendt til AiU fra alle hjørner af landet af mennesker med forskellige forhold til aviskonkurrencen og med forskellige budskaber på hjertet.

 

Sæt undervisningen i gang med disse korte inspirationsfilm om alt fra avislayout, presseskik og vinkling.

 

SÅDAN VANDT VI - Gode råd fra den ene vinderklasse 2015

 

8.b fra Lillerød Skole vandt i 2015 den ældste kategori. De har selv lavet denne video, der fortæller om hvordan de gjorde for at opnå det flotte resultat.

 

 

AVISLAYOUT - Tre gode råd til avis-layouterne


Prioritering, blokombrydning og valg af skrifttyper. Avisdesignerne Maj Ribergård og Ole Munk forklarer fagbegreberne og giver tre gode og enkle råd til, hvordan klassens avis kommer til at se professionel ud.

 

 

INTERVIEW - sværere end man skulle tro


Et interview er en blanding mellem en samtale og et forhør. Journalist på Berlingske, Sarah Skarum, fortæller her hvordan man griber den svære opgave an. Hør hendes gode råd, før I kontakter kilderne.

 

 

FOTO - tre gode råd

1) Find den rette location.
2) Vær bevidst om hvilken vinkel I holder kameraet i.
3) Sørg for god belysning.



Hvordan tager man gode billeder til klassens avis? Fotograf Lars Bech giver her sine tre bedste råd til klassens fotografer.

 

 

VINKLING - kombination af kritisk og konstruktivt


Hvordan vinkler man sin artikel både kritisk og konstruktivt? Findes der andre nyhedskriterier end de traditionelle? Og kan journalistikken være med til at løse samfundsproblemer og forandre den verden, det hele handler om? Nyhedschef Ulrik Haagerup, sender en hilsen fra DR om 'konstruktive nyheder'.

 

 

PRESSESKIK - Journalister har særligt ansvar


Reglerne for god presseskik er en slags spilleregler for, hvad medierne må bringe.
Som medie har man et særligt ansvar, for det man bringer. Fx er det en god idé at spørge om lov, hvis man vil bringe et billede af to, der står og kysser. Og man skal kunne se tydelig forskel på annoncer og artikler. Chefredaktør Jørn Broch fra JydskeVestkysten fortæller her om god presseskik.

 

 

MONKIPAPERS - en skæv avis


Bliv inspireret af Skåde Skole, som vandt Skriv til Avisen i 2011 med deres avis "Monkipapers"

"Farverig, anderledes og skarp". Sådan besluttede vinderklassen i 2011 fra Skåde Skole, at deres avis skulle være. Og så gik de ellers systematisk i gang med en nærlæsning af konkurrencens vilkår, idéudvikling med meget mere. Hør i denne video, hvordan de gjorde

 


SKRIVEPROCESSEN - Lav en god disposition


Find en god vinkel. Tænk over en god indledning. Og hvad skal man gøre, hvis man går i stå midt i skrivningen? To journaliststuderende giver god råd til klasser, som deltager i Skriv til Avisen.

 

 

SPØRGSMÅL? Få hjælp på skolebiblioteket


Der er hjælp at hente på skolebiblioteket. Hjælp til at finde kilder, materialer, hjemmesider og layout, Skolebibliotekar Birgitte Reindel giver her tre gode råd og et bud på, hvad skolebiblioteket kan tilbyde klassen op til og under Nyhedsugen.

Tillad cookies

Hjemmesiden indsamler statistik og husker dine indstillinger ved hjælp af cookies.