Hvor gammel er Søren Ryge? Hemmeligheden bag hans tidløse charme
Hvad er hemmeligheden bag et menneske, der kan få os til at sænke skuldrene, allerede når han drejer nøglen i havelågen på tv? Søren Ryge har i næsten fem årtier lokket danskerne ud under åben himmel – med pibe i mundvigen, jord under neglene og en ro, der synes hævet over både tidsånden og alderen. Men hvor gammel er han egentlig blevet, og hvordan holder han stadig sin have- og sine seere – i ånde?
I denne artikel dykker vi ned i alderen, karrieren og karismaen hos manden, der startede som danskstuderende i Aarhus og endte som hele Danmarks havemand fra Djursland. Vi tager dig med fra det første læserbrev til Haveselskabet, over skelsættende tv-øjeblikke som “Dyret skal dø”, til den nyeste DR-podcast, hvor han – trods pension – stadig deler ud af sin jordnære visdom.
Undervejs spørger vi:
- Hvordan føles det at runde 80 og erkende, at kroppen ikke kan hakke ukrudt som før?
- Hvilke principper har gjort hans udsendelser til tidløse klassikere?
- Og hvad kan vi selv lære til vores egne terrasser, altaner og køkkenhaver – uanset om vi er 28, 48 eller 78?
Svaret på hans nøjagtige alder får du lige om lidt, men først og fremmest får du inspiration til at finde den samme langsomme rytme og jordbundne glæde, som har gjort Søren Ryge til en levende legende i dansk havekultur. Klar til en tur i uderummet? Så læs med – og mærk, hvordan tiden pludselig går i stå, mens haven begynder at tale.
Kort svar: Hvor gammel er Søren Ryge i dag?
Søren Ryge Petersen er 80 år. Han blev født og rundede de 80 somre . Dermed er han pr. dags dato, , stadig 80 år – og han fylder 81 den 31. juli 2026.
DR markerede den runde fødselsdag med artiklen “Søren Ryge fylder 80 og er stadig aktiv i DR” (31.07.2025). Allerede året før beskrev han selv de nye, fysiske realiteter ved at nærme sig 80: “Søren Ryge: Når alderen trykker, og haven aldrig sover” (Kristeligt Dagblad, 22.06.2024).
Fra danskstuderende til ’hele Danmarks havemand’: karriere og milepæle
Som ung danskstuderende på Aarhus Universitet i slutningen af 1960’erne havde Søren Ryge allerede kone, hus og et stykke jord på Djursland. For de fleste jævnaldrende var kollegieværelser og studielån hverdagen, men Ryge havde sat kurs mod det landlige liv – og manglede først og fremmest viden om at passe en have.
Han fandt den i Haveselskabets medlemsblad. Eller rettere: han fandt ud af, at han ikke fandt den. Rådene var skrevet af ældre fagfolk til et publikum med drivhuse i palæhaver. I irritation skrev Ryge et læserbrev om, at bladet burde tale til unge nybegyndere. Redaktøren ringede tilbage – ikke for at skælde ud, men for at tilbyde ham jobbet som ny redaktør. Sådan skiftede han fra litteratur til haveformidling over én nat (DR, 31.07.2025).
Næste skridt blev tv. Statsradiofonien havde sendt haveprogrammer siden 1956, men formatet mindede om håndbogsundervisning: eksperter i kittel, plancher og vækstskemaer. Da Ryge debuterede i 1977, lagde han stemningen om – langsomme panoreringer over fugtigt græs, stille klip af hænder, der sår frø, og en fortællestil, hvor fejl, fuglefløjt og eftertænksomhed fik lov at blive. Publikum opdagede, at et haveprogram kunne være mere sanseligt stof til eftertanke end stram manuel.
Ryges egen have på Djursland var altid kulissen og laboratoriet. Allerede i 1980’erne argumenterede han for færre sprøjtemidler og for at lade hjørner af haven forvilde sig – synspunkter, der i dag er blevet fælleseje. Hans stemme stod som bevis for, at man kan være både lavmælt og kompromisløs.
- Redaktør i Haveselskabet (starten på formidlingskarrieren)
- TV-debut 1977 – nyt, poetisk sprog for have-tv
- “Ryge-stilen”: langsomt tempo, roligt væsen, fokus på det nære og det naturlige
- Fortsat aktiv efter pensionen i 2020 – dokumentar, klummer og podcast (DR)
Tidløs charme i praksis: ro, virkelyst og menneskene i naturen
Tidløs charme = roligt tempo + naturkærlighed + nysgerrighed på mennesker. Hos Søren Ryge vokser de tre elementer sammen til en formidling, der føles mere som en samtale under et æbletræ end som et tv-program.
1. Det langsomme tv-rum
I sine udsendelser lod Ryge kameraet hvile, så gyldne sekunder af stilhed blev en del af fortællingen. Som DR opsummerer, blev seerne ”givet plads til at ånde og sanse haven” (DR, 31.07.2025). Det rolige tempo er mere end æstetik – det er et udsagn om, at naturen ikke skal skyndes; man må indstille sig på dens rytme, ikke omvendt.
2. Mennesker midt i mulden
- Brødrene Anders og Julius – de beskedne nabobønder, som Ryge fulgte år efter år, er blevet en folkelig klassiker. Publikum fik lov at mærke livsrytmen i et lille landbrug, hvor græs, dyr og mennesker var ligeværdige karakterer.
- Dronning Ingrid – samtalen handlede ikke om slotte eller statsmagt, men om jord under neglene og glæden ved roser. Ryge interviewede med samme nænsomhed, som han tynder i hindbærbuske.
- Herning Kirkes Drengekor – i stedet for den forventede kirkeklang lod Ryge drengene slå hø i Djurslands dugvåde lys. Musikalsk disciplin mødte fysisk arbejde; natur, krop og kultur blev ét.
3. Principfast naturkærlighed
Fra første sendeminut har Ryge prædiket, at haven er noget vi lever i, ikke noget vi hersker over. Sprøjtemidler, kunstige farver eller fuldstændig kontrol ligger ham fjernt; i stedet hylder han det, han selv kalder ”det smukke uordentlige”.
Hvorfor virker det stadig?
- Nærvær: Kameraet og stemmen er til stede i øjeblikket – ikke på jagt efter næste klip.
- Tålmodighed: Frø spirer i deres eget tempo; den samme ro gælder fortællingen.
- Respekt: Planter, dyr og mennesker behandles som levende medspillere, aldrig som rekvisitter.
Charmen føles tidløs, fordi den er forankret i dyder, der ikke går af mode: At lytte, at vente, at værdsætte det levende. Når Ryge åbner havelågen, inviterer han os alle ind i den rytme – og minder os om, at den også kan findes i vores egne uderum.
Alder i øjenhøjde: at blive 79–80 og lære at blive gammel med sin have
I foråret 2024 gik det for alvor op for Søren Ryge, at 79 → 80 ikke blot er en ny fødselsdag, men en ny fysisk virkelighed. I sin klumme i Kristeligt Dagblad beskriver han, hvordan de lange dage i mulden nu sætter sig i lænden, og hvordan løft og bøj føles anderledes, når man står midt i et bed med regnvåd jord op til anklerne.
Kernen i dilemmaet er hans 500 m² køkkenhave – en sort, frugtbar jordlod, han har dyrket og elsket i over fire årtier. Jordstykket er både arbejdsplads og slægtsbånd: “Det her er en bondegård i miniformat; det er dér, jeg hører til,” skriver han. Men efterhånden som græs- og ukrudtsfrø uophørligt spirer, og forårsregnen gør hakke-arbejdet nytteløst, må han erkende, at tempo og slidstyrke ikke længere matcher ambitionerne.
“Græsplæne? Aldrig i livet! En ensartet, bundklippet flade er det kedeligste, jeg kan forestille mig. Men hjælp udefra… det føles som at forråde jorden.”
– Søren Ryge, Kristeligt Dagblad, 22.06.2024
Den indre forhandling er derfor konstant:
- Ingen fremmede hænder i køkkenhaven – den skal holdes i familien.
- Ingen omdannelse til græs – for fladen udsletter jordens fortælling.
- Alligevel en stille accept af, at mere “ukrudt” sniger sig ind – valmuer, fløjlsgræs, kornblomster. Når han giver slip et øjeblik, overrasker farveglimt og duft ham stadig.
Kontrasten er slående, når han triller afsted på sin Stiga Royal plæneklipper på de øvrige marker omkring huset. Her er han i sit es: piben i mundvigen, motorens brummen og det nydelige, brede klippespor. Det er ikke et tegn på forfald, men på selektiv prioritering – han vælger de opgaver, der giver glæde og lige præcis den mængde fysisk udfordring, han kan håndtere.
Til trøst henter han historien om Bodil Møller fra Lund – en 90-årig havemand, han besøgte for år tilbage. Da hun ikke længere kunne magte bedene, lod hun haven forvilde sig langs yderkanten. Humlen, løv og vilde roser overtog – og alligevel følte hun fred, fordi midterstykket omkring huset stadig blev passet. Ryge nævner hende som et forbillede: Man kan bevare sin have-stolthed, hvis bare man definerer sin egen rækkefølge af kontrol og frihed.
Denne tilgang – at skære til, men ikke nedlægge, at invitere det spontane ind uden helt at slippe tøjlerne – er blevet Ryges egen “aldrings-æstetik”. Han har hverken ryddet køkkenhaven eller givet den væk; i stedet omrokkerer han rækkerne, indfører bredere stier og lader visse kroge ligge brak. Det giver anstand og selvrespekt i arbejdet, samtidig med at kroppen får pusterum.
Så når du selv mærker ryggen trække, eller tidsbudgettet skrumpe, kan Ryges metode inspirere:
- Bevar hjertet i haven – det sted, der binder dig til jorden.
- Lad periferien blive mere vild; skønheden dukker op, når kontrollen løsnes.
- Vælg redskaber og ritualer, der føles som nydelse, ikke pligt.
På den måde viser Søren Ryge, at det ikke handler om at overgive sig til alderdommen, men om at forhandle med den – i øjenhøjde, spade for spade, ukrudtsstrå for ukrudtsstrå.
Kontroverserne der bekræftede principperne: ’Dyret skal dø’ og den ulovlige due-kvælning
I 1994 gik Søren Ryge lige på og hårdt i DR Derude-udsendelsen “Dyret skal dø”. Programmet var tænkt som et ærligt kig på, hvordan man rent faktisk afliver dyr – et emne, der hidtil mest var blevet gemt væk bag slagteriafspærringer eller romantiserede jagtfortællinger. På tv-skærmen viste han først den traditionelt brugte – men langsomme og smertefulde – kvælningsmetode til duer; kameraet fulgte hele forløbet, så ingen kunne misforstå lidelsen. Derefter demonstrerede han, hvordan et hurtigt nakketræk dræber fuglen øjeblikkeligt og derfor er markant mere humant.
- Udsendelsen udløste massiv seerstorm og politianmeldelse for overtrædelse af dyreværnsloven.
- Ryge modtog en bøde på 1.500 kr. – som han accepterede uden omsvøb.
- Det faglige efterspil var til gengæld håndgribeligt: Danmarks Jægerforbund udsendte en intern anbefaling om at udfase kvælning til fordel for den hurtige metode.
- Ryge udtalte efter dommen, at
målet var nået – nu taler alle om, hvordan man gør det rigtigt
(DR, 31.07.2025).
Episoden cementerede den side af Ryges tidløse charme, som ikke handler om blomstrende æbletræer, men om konsekvente principper:
Han formidler med den samme rolige stemme, uanset om det gælder roser eller rå realiteter – og han trækker ikke i land, når etik kommer i konflikt med vanetænkning.
Hvor nogle værter søger at undgå kontroverser, brugte Ryge dem til at løfte standarden for dyrevelfærd. Sådan blev en bøde og en due til en rettesnor for tusindvis af jægere – og endnu et kapitel i fortællingen om en mand, der står ved naturen, også når det koster på popularitetskontoen.
Stadig på arbejde efter pensionen: podcasten ’Søren Ryges sidste tur i haven’
Søren Ryge gik formelt på pension i 2020, men helt at slippe formidlingen var aldrig en mulighed. I sommeren 2025 dukkede han derfor op i DR LYD/P1-serien ”Søren Ryges sidste tur i haven”, hvor han inviterer lytterne – og den yngre journalist Asta Aaholm – ind i sin Djurslands-have for at tale om, hvordan man skaber et grønt fristed i en ny livssituation.
Asta er gravid med sit første barn og har netop fået nøglerne til et hus med tilhørende (lidt ustyrlig) grund. Hun repræsenterer den generation, der drømmer om naturtæt haveglæde, men også har travle kalendere og begrænset erfaring. Ryges opgave i podcasten er at oversætte 50 års praktisk viden til råd, der kan bruges i hverdagen 2026 – uden at miste poetikken.
Hver episode skifter mellem samtaler på Asta Aaholms køretur til Djursland, rolige lydoptagelser fra Ryges stier, og små, konkrete ”dét-kan-du-gøre-nu”-tips. Ifølge DR’s beskrivelse vender de bl.a. tilbage til disse kerneemner:
- Vild natur i haven
Hvorfor det er en gevinst – ikke en falliterklæring – at lade brændenælder stå et hjørne, så sommerfuglelarver får føde. - Skånsom praksis uden sprøjtemidler
Ryge demonstrerer, hvordan man med kompost, nældevand og håndlugning kan holde køkkenhaven sund – og hvorfor det er bedre for både krop og klode. - Små skridt, stor glæde
10 minutters lugning om morgenen kan gøre en større forskel end weekendens maraton-hakning; et råd især til børnefamilier. - Redskaber der holder
Podcasten runder hans slidte hjulhakke, den trofaste Stiga-klipper – og pointen om, at et stykke værktøj med historie skaber lyst til at bruge det.
På den måde fungerer serien som en venlig stafettoverlevering: Asta spørger, tvivler og forhandler sine moderne behov, mens Ryge roligt sætter tempoet ned og inviterer hende (og os) til at lytte til haven, før vi handler. Det er ikke bare et farvel til en tv-æra, men et ”på gensyn” – et bevis på, at havekulturen lever videre, så længe erfaring og nysgerrighed mødes på den samme græstiende mellem generationerne.
Hvad kan vi lære til vores egne uderum? 7 nøgler til Ryges tidløse havekarisma
- Gør tempo til en kvalitet
Giv dig selv lov til at arbejde i “Ryge-tempo” – korte pas med hænderne i jorden, afløst af pauser til at lytte til fuglene eller drikke kaffe på trappen. Det langsomme tempo skærper sanserne og forebygger udmattelse (DR). - Dyrk det ujævne og vilde
Slip kontrollen enkelte steder: plant en birkelund, anlæg en vildeng eller så striber af kornblomster i urtehaven. “Passiv” natur sparer tid og skaber liv – præcis som Ryges egen birkelund, der bare får lov at være (KD, DR). - Vælg dine kampe
Skær køkkenhaven ned til det realistiske, og accepter lidt ukrudt, når kroppen protesterer. Ryge holder stadig liv i 500 m² køkkenjord, men erkender, at perfektion ikke længere er målet (KD). - Stå på principperne – med mild stemme
Formuler dine værdier om dyrevelfærd, kemi og naturpleje, og praktisér dem roligt. Ryge blev bødedømt for at vise en mere human aflivning af duer, men vandt respekt ved at stå fast (DR “Dyret skal dø”). - Gør haven social
Inviter naboer, familie eller kor til fælles arbejdsdag med efterfølgende grill. Herning Kirkes Drengekor slog hø i Ryges have – og gik derfra med grønne hænder og fyldte maver (DR). - Brug redskaber, du holder af
Et velvalgt værktøj kan forvandle pligt til fornøjelse. Ryge kalder sine ture med den gamle Stiga Royal for ren meditation – ikke reklame, men et bevis på, at komfort og kultur kan gå hånd i hånd (KD). - Acceptér alder som medspiller
Justér ambitionerne, når led og ryg minder dig om din dåbsattest. Find skønhed i valmuerne mellem gulerødderne, og lad haven følge dig gennem livets faser – præcis som Ryge nu gør i sin 80’ers alder (KD).
Kilder: Kristeligt Dagblad, 22.06.2024 | DR, 31.07.2025