Sådan dimensionerer du strøer til en træterrasse

Drømmer du om at nyde lange sommeraftener på en solid, knirkefri træterrasse, der hverken giver efter under festlige grillarrangementer eller når børnene hopper i et badebassin? Så begynder succesen ikke med selve terrassebrædderne – den starter nedenunder, i de strøer der bærer hele konstruktionen.

Mange gør-det-selv-entusiaster springer direkte til design og materialevalg, men glemmer, at forkerte strødimensioner kan føre til gennemhængende brædder, vandpytter eller i værste fald dyre reparationer. Kort sagt: Hvis strøerne svigter, svigter hele terrassen.

I denne guide på Alt i Uderum viser vi dig trin for trin, hvordan du dimensionerer strøer, så de matcher både spændvidde, nyttelast og fremtidige drømme som et spabad eller en tung loungesofa. Vi dykker ned i:

  • de vigtigste begreber – fra spændvidde til træstyrkeklasser,
  • forudsætninger som underlag, brædder og vandafledning,
  • praktiske metoder, tabeller og tommelfingerregler,
  • et komplet eksempel med materialeliste og tjekliste.

Sæt dig godt til rette, find notatblokken frem, og lad os sikre, at din kommende terrasse får et fundament, der holder i årtier.

Forstå strøer, spændvidde og laster

Inden du kaster dig over selve byggeriet, er det afgørende at forstå, hvordan kræfterne ledes gennem hele terrassens opbygning – fra fødderne på jorden til den øverste terrassebræt. Kun sådan kan du vælge de rigtige strøer og undgå ubehagelige overraskelser som gennem­bøjninger, råd eller knirkende dæk.

Underkonstruktionens tre hoveddele

  1. Bjælker (ofte kaldet bærende bjælker eller remme)
    Bærer strøerne og har typisk de længste spænd over fundamenterne. Dimensioneres efter husets geometri og placeres normalt vinkelret på strøerne.
  2. Strøer
    Mellemlaget der spænder mellem bjælkerne. Det er strøerne, som terrassebrædderne skrues fast i. Strøerne bestemmer følelsen af stivhed, og det er derfor deres dimension, træsort og indbyrdes afstand (c/c-afstand) du justerer på, når du vil opnå den rette bæreevne.
  3. Terrassebrædder
    Den synlige overflade, som fordeler belastningen videre ned i strøerne.

Kraftvejen gennem terrassen

Belastningen fra personer, møbler og elementer som grill eller spabad føres i denne rækkefølge:

  1. Terrassebrædder →
  2. Strøer →
  3. Bjælker →
  4. Fundamenter/punktfundamenter →
  5. Jord

Svagheder ét sted forplanter sig derfor til hele konstruktionen.

Vigtige begreber

  • Spændvidde: Fri afstand mellem to understøtninger (fx fra bjælke til bjælke). Jo større spænd, desto mere arbejde skal strøen udføre.
  • Egenlast: Terrassens egen vægt (træ + skruer + beslag). Skal altid regnes med i den samlede belastning.
  • Nyttelast: Variabel belastning fra mennesker, havemøbler m.m. I Danmark anbefaler Bygningsreglementet normalt ≥ 2,0 kN/m² for private terrasser.
  • Punktlast: Lokal, koncentreret belastning – fx et spabad (kan overstige 300 kg pr. punkt). Kræver forstærkninger eller tættere understøtninger.
Lasttype Eksempler Beregnet som
Egenlast Træ, skruer, beslag kg/m² (statisk)
Nyttelast Personer, møbler kN/m² (variabel)
Punktlast Spabad, parasolfod kN (koncentreret)

Træstyrkeklasser og holdbarhed

  • C-klasser: Konstruktionsfyr sorteres typisk i C18, C24 og C30. C24 er standardvalget til terrasser og giver en god balance mellem styrke og pris.
  • Imprægnering: Vakuum/tryk-imprægneret NTR-klasse AB (over jord) eller A (i jordkontakt). Alternativt naturligt holdbare sorter (lærk, eg, Robinia).
  • Eksponeringsforhold: Udendørs, ikke overdækket svarer til serviceklasse 3 (høj fugt). Dimensioneringstabeller skifter værdier for denne klasse.

Ventilation og fugtsikring

  • Hold minimum 150 mm fri afstand mellem terrassens underside og terræn for at sikre luftcirkulation.
  • Sørg for min. 1:100 fald (10 mm pr. 1 m) væk fra facade for afvanding.
  • Anvend afstandsskiver eller gummipads mellem strøer og bjælker/fliser for at bryde kapillar-kontakt og minimere stående vand.
  • Brug rustfri eller varmforzinkede skruer/beslag (korrosionsklasse C3-C4 afhængig af omgivelser).

Når disse grundbegreber er på plads, er du godt forberedt til at gå videre til næste trin: at fastlægge forudsætningerne for netop din terrasse og begynde den konkrete dimensionering.

Forudsætninger: underlag, brædder og retning

Inden du slår stregerne op til din nye træterrasse, er det vigtigt at fastlægge de ydre rammer, der efterfølgende bestemmer både dimensionering og detaljering af strøerne. Tænk på dette afsnit som din “projektspecifikation”, hvor du får styr på hvad terrassen skal bære, hvor den skal stå, og hvordan vandet forlader konstruktionen.

1. Terræn og fundamenttype

Terrassens bæreevne starter i jorden. Vælg fundamenttype ud fra jordbundsforhold, højden over terræn og ønsket levetid:

  • Punktfundamenter i beton – det mest udbredte. Nedgraves til frostfri dybde (typisk 90 cm) og bærer enten stolpesko eller højdebjælker. Giver stor frihøjde til ventilation.
  • Stolpesko på skruefundament – hurtig montage med minimal udgravning. Velegnet, hvor der ønskes mindre indgreb i belægningen eller ved dårlige graveforhold.
  • Fliser eller blokke på komprimeret grus – oplagt ved lave terrasser (< ca. 300 mm over terræn). Kræver ekstra omhu med dræn og fugtbeskyttelse af strøernes underside.

Lige meget hvilken metode du vælger, skal du sikre:

  1. Jævn fordeling af laster – understøt strøerne for hver 1,2–1,8 m afhængigt af dimension.
  2. Frit luftskifte – anbefalet fri højde under strøer: min. 150 mm (250 mm for komposit), så fugt kan ventileres væk.
  3. Fald på terræn og underside – 1:50 (2 cm pr. meter) væk fra hus.

2. Nødvendigt fald for afvanding

Terrassekonstruktionen skal lede vandet effektivt bort. Følg disse tommelfingerregler:

  • Fald i underkonstruktionen: 1–2 % mod det friareal, særligt hvis du monterer brædderne fladt uden profil.
  • Dampspærre mod sokkel: Læg en kapillarbrydende membran eller H-formet fugeklods, så strøer ikke står direkte mod murværket.
  • Drænrende eller singel: Et 10–15 cm bredt bælte med groft singel mod facaden sikrer, at vand ikke “sprøjter” retur.

3. Valg af terrassebrædder

Parameter Typisk værdi Indflydelse på strøerne
Tykkelse 19-28 mm (træ), 22-32 mm (komposit) Tyndere brædder → kortere c/c-afstand
tykkere brædder → større c/c-afstand
Bredde 95-145 mm Bredere brædder kræver større afstand til fugtudligning
Materiale Trykimprægneret fyr, lærk, ipé, komposit Komposit udvider sig mere → større dilatationsafstande

Centerafstand (c/c) mellem strøer bestemmes primært af bræddernes stivhed:

  • 19 mm nåletræ: c/c 400 mm
  • 28 mm nåletræ eller hårdttræ: c/c 500-600 mm
  • Komposit: Følg producenten (typisk 300-400 mm)

Planlæg gerne 10 % ekstra strøer, hvis du senere vil kunne udskifte enkelte brædder eller tilføje tunge elementer som plantekasser og udekøkken.

4. Bræddernes retning og æstetik

Retningen på terrassebrædderne er ikke kun et stilvalg, men har tekniske konsekvenser:

  1. Vandafledning
    Læg brædderne på langs med faldet, så vandet løber uhindret af. Skal du lægge dem på tværs af faldet (fx af æstetiske grunde), må underkonstruktionen have ekstra fald eller bruge profilbrædder.
  2. Husfacade og linjer
    Mange vælger brædder parallelt med husets langside for et roligt udtryk. Overvej dog: Ligger facaden nord/syd, kan tværgående brædder give mere skygge­spil og mindre smudsstribe ved klinkefuge.
  3. Samlingslinjer
    Læg “brystningsbrædder” eller rammebord hele vejen rundt, så du undgår synlige endesamlinger. Husker du rammebordet, skal strøerne rykkes så de altid understøtter kanterne.

5. Dilatationsafstande og fugthensyn

  • Langs siderne: 5-8 mm mellem brædder (træ), 4-6 mm ved klinkprofil. Komposit kan kræve 8-10 mm.
  • Endesamlinger: 1 mm pr. bræts bredde (dog min. 2 mm) for træ. Komposit: se produktoplysninger.
  • Mellem bræt-ende og fast konstruktion: 10-15 mm, så vand og snavs ikke samler sig.
  • Understøtning af samlinger: Sørg for dobbelte strøer eller tvillingstræ ved samlinger, så skruer ikke flækker kanten.

6. Tilslutning til bygning og eksisterende dræn

En træterrasse må aldrig spænde direkte ind i husets murværk uden korrekt fugtsikring:

  • Monter en ventileret afstands­liste (trykimp. lægte + EPDM-bånd) mellem strø og sokkel.
  • Respektér minimum 15 cm fri sokkel over terræn for at undgå opsprøjt.
  • Sørg for at dampspærren ikke kompromitteres, hvis du borer i soklen. Overvej ekspansionsbolte i fuger fremfor i sten.

Har du eksisterende dræn langs husets fundament, må terrassen ikke blokere inspektionsadgang. Indbyg adskillige service­klapper i belægningen eller hold et 30 cm bredt grus­bælte fri.

Kort opsummering

Fravælg gætteri: Kender du underlaget, bræddernes egenskaber og montage­retning, kan du nu beregne korrekt centerafstand og strødimension. Disse forudsætninger sikrer, at næste trin – selve dimensioneringen – hviler på et solidt, fugtsikkert grundlag.

Dimensionering i praksis: metoder, tabeller og tommelfingerregler

Der findes tre praktiske tilgange til at dimensionere strøer:

  1. Spændviddetabeller – klassiske tabeller fra TRÆ64, SBI-anvisninger eller brancheforeninger. Her kender du strødimension, træklasse og den tilladte spændvidde.
  2. Producentdata – især ved trykimprægnerede strøer, komposit- eller aluminiumssystemer leverer producenten ofte både bæreevne og maksimal c/c-afstand for de tilhørende brædder.
  3. Online-beregnere – fx Byg-EB (SBi), Boltzenholz eller producenternes egne apps. Du indtaster dimension, træklasse og last, og værktøjet giver både moment, nedbøjning og anbefalet spænd.

2. Sammenhængen mellem dimension, træklasse og spænd

Jo højere og bredere en strø er, jo større moment kan den optage – men højden er mest afgørende. Styrkeklassen (C18, C24, C30) har størst betydning for langsgående træk-/trykstyrke og dermed spændvidden.

Eksempel – Maks. spænd for strøer i C24 (egenlast + 2,0 kN/m² nyttelast)
Strødimension (h × b) Maks. spænd (enkelt spænd) Anbefalet c/c-afstand understøtninger
45 × 145 mm 2,1 m ≈2,0 m
45 × 170 mm 2,6 m ≈2,4 m
45 × 195 mm 3,1 m ≈2,9 m
60 × 220 mm 3,7 m ≈3,5 m

Tommelregel: For hver 50 mm ekstra højde øges den tilladte spændvidde med ca. 300 mm ved samme last og træklasse.

3. Hvornår ændrer du hvad?

  • Øger dimensionen – når du ikke kan placere flere understøtninger (fx over en kælderlysning), eller når der forventes punktlaster (spa, grillstation).
  • Reducerer spænd – billigere og ofte bedre: sæt flere punktfundamenter eller læg en tværgående dragende bjælke, så den frie længde for strøen bliver kortere.
  • Ændrer c/c-afstand – styres typisk af bræddernes tykkelse:
    • 21-25 mm brædder: c/c ≤ 400 mm
    • 28-34 mm brædder: c/c ≤ 500 mm
    • Komposit (hulprofil): følg producentens max. 300-350 mm

4. Forstærkninger og særlige zoner

Visse områder kræver ekstra bæring eller større dimensioner:

  1. Kanter og afslutninger – læg en ekstra strø 50-70 mm fra kanten til montage af brædde-skørt. Giver stivere rand og pænere skrueafstand.
  2. Døråbninger – dobbelt strø eller bred kantbjælke under dørtærsklen, så terrassen ikke sætter sig og spærrer døren.
  3. Trapper & trappehuller – ram ind med kraftigere bjælker eller metalvinkel, og overdæk samlingen med alu-profil for at bryde vandindtrængen.
  4. Punktlaster – spa, murede grilløer eller store plantekummer kræver ekstra fundament direkte under strøerne og evt. en tværgående stål- eller limtræsbjælke.

5. Opklodsning og nivellering

Strøerne skal ligge plant, men fortsat have det samlede fald på 1-2 %. Brug:

  • Plastkiler eller EPDM-gummi under strøen (minimum 10 mm fra beton/terræn for ventilation).
  • Justerbare terrassefødder (PP eller aluminium) til højder > 40 mm.
  • Trykimprægnerede fjælleskinner når der kræves > 300 mm frihøjde.

6. Befæstelse og beslag

Udendørs befæstelse skal tåle både salt, fugt og syrer fra trykimprægneret træ:

  • Skruer: A2 rustfri er minimum; A4 i kystnære miljøer. Vælg delgevind til strø-bræt og fuldgevind ved samlinger træ-træ.
  • Beslag: Varmgalvaniserede (HDG) eller ZPRO-belagte bæringsbeslag, bjælkesko og vinkeljern. Undgå alm. el-galv.
  • Afstandsskiver: 3-5 mm PE‐skiver mellem strø og bræt forbedrer ventilation og reducerer brandlyde.

7. Hurtige tommelfingerregler

  • Strøhøjde i mm ≈ fri spænd i m × 60 (C24).
  • Mindst 5 støttepunkter pr. 4 m strø, hvis højde ≤ 145 mm.
  • Undgå at overskride 1/300 af spænd som nedbøjning (fx 3 m spænd → max 10 mm nedbøjning).
  • Når du er i tvivl: forkort spændet før du forøger dimensionen – det er både billigere og undgår store løft.

Trin-for-trin eksempel, materialeliste og tjekliste

Eksempel: 4 × 6 m fritliggende træterrasse

Vi tager udgangspunkt i en rektangulær terrasse, 4 m dyb og 6 m bred, placeret 150 mm over terræn på punktfundamenter med stolpesko. Terrassen belastes kun af almindelig persontrafik (nyttelast 2,0 kN/m²) – intet spabad eller tunge plantekummer.

1. Fastlæg c/c-afstand for strøer

  1. Valgte brædder: 28 × 120 mm trykimprægneret fyr.
  2. Producentens anbefaling: c/c 400 mm ved fuld understøtning.
  3. Terrassens bredde (6 m) ÷ 0,40 m ≈ 15 strøer.
    Afrundet til 16 strøer for symmetri og overhæng på 30 mm i hver side.

2. Vælg strødimension ud fra spændvidde

  1. Afstand mellem punktfundamenter planlægges til 1,5 m.
  2. Opslag i spændviddetabel for C24-træ udendørs:
    • 45 × 95 mm → maks. 1,2 m
    • 45 × 145 mm → maks. 1,8 m
  3. Den nærmeste større dimension vælges: 45 × 145 mm strøer.

3. Beregn antal understøtninger

  • Terrassens dybde 4 m kræver 3 rækker punktfundamenter: ved 0 m, 1,5 m og 3 m fra husets kant.
  • 16 strøer × 3 understøtninger = 48 stolpesko.
  • Punktfundamenterne placeres i rektangulært grid 400 mm × 1500 mm.

4. Indbyrdes afstande & fald

Strøerne lægges med 2 % fald væk fra huset (8 mm pr. 400 mm). Brug justerbare stolpesko eller plastkiler til nivellering.

5. Montageorden

  1. Støb punktfundamenter (frostfri dybde) og indstøb ekspansionsbolte.
  2. Montér stolpesko, justér højde og fald.
  3. Læg og fastgør strøer (rustfri beslagskrue 5 × 50 mm).
  4. Kontrollér c/c-afstande og diagonalmål – ret ind før brædder lægges.
  5. Montér terrassebrædder med rustfri A2‐skruer 4,5 × 60 mm og afstandsskiver 5-6 mm.
  6. Afslut med kantbrædder og inddækninger.

Materialeliste

  • 16 stk. strøer 45 × 145 mm – længde 4,0 m.
  • Brædder 28 × 120 mm – 6 m længde, ca. 90 stk. inkl. 10 % spild.
  • 48 stk. stolpesko justerbare + ekspansionsbolte M12.
  • Rustfri beslagskruer 5 × 50 mm, 400 stk.
  • Rustfri terrasse­skruer 4,5 × 60 mm, 1.600 stk.
  • Plastkiler/opklodsningsskiver 1-10 mm.
  • Alu-tape til overside af strøer for ekstra fugtsikring.
  • Træbeskyttelse (ender) og montageværktøj.

Tjekliste før du kalder projektet færdigt

  • Fald: Min. 2 % væk fra hus/facade.
  • Ventilation: Fri luftspalte ≥ 50 mm under strøer og åbne ender.
  • Afstand til jord: Imprægneret træ ≥ 150 mm, ikke-imprægneret ≥ 300 mm.
  • Fastgørelse: Rustfri eller varmforzinket A4/A2 – ingen blanding af metaller.
  • Afstand bræt/bygning: 10 mm dilatationsspalte.
  • Samlinger: Strø‐skøder understøttes altid af stolpesko eller tværbjælke.
  • Endetræ: Forsegl skåret endetræ med træbeskyttelse.
  • Typiske fejl:
    • Strøer uden fald → vandbinding.
    • For stor c/c-afstand → bouncy terrasse.
    • Manglende ventilationsspalter → råd.
    • Alm. stålskruer → ruststriber.

Husk at lokale byggeregler kan kræve ekstra fundamenter eller rækværk ved niveauforskelle > 0,5 m. Tjek altid kommunens retningslinjer, før du går i gang.