Mediacamp

 

Gratis tilbud til 2.-3.g. og 1-2.hf-klasser i hele landet: Lær grundlæggende journalistik på digitale platforme af professionelle udøvere i branchen.

 

De dygtigste klasser vinder en tre dages camp på SDU's Center for Journalistik i Odense.

 

Tilmelding senest 15. august hos SDU ...

 

 

Mediacamp er et velafprøvet mediebranchesamarbejde, som er udviklet til gymnasiale ungdomsuddannelser af SDU de seneste fem år. Her ses en af de tidligere vinderklasser.

 

Formålet med Mediacamp er at give elever på gymnasiale uddannelser mulighed for i en tilpasset form at arbejde med journalistik ud fra de værdier, formater og genrer, som de deltagende medier og journalistuddannelsen på SDU bruger til dagligt. 

 

Forløbet er fra uge 43 med deadline primo december. Klasserne arbejder praksisnært med medier og journalistik under vejledning af deres lærer og med støtte fra studerende og undervisere på SDU. Opgaven består i at producere og udgive nyheder digitalt inden for en række af de journalistiske genrer.

 

TILBUDDET:

  • Digitalt infomøde for lærere og masterclass på SDU i september
  • Gratis digital adgang til Berlingske og Weekendavisen i uge 38-46
  • Portal med videomoduler, materialer og kursusplan
  • Fysisk (først til mølle) eller streamet kursus med Berlingskes digitale redaktionschef
  • Mulighed for at vinde tre dages intensiv undervisningscamp på SDU

 

FAKTA:

  • Mediacamp dækker fagområder i dansk, samfundsfag og mediefag.
  • Der skal tilmeldes en lærer pr. klasse
  • Deltagelse er gratis
  • Forløbet er digitalt - de fem dygtigste vinder en tre dages fysisk undervisningscamp til finalen på SDU
  • Start: uge 43. Deadline primo december.
  • Varighed: Cirka 2 x 10 moduler af 90 minutter - klasseundervisning eller hjemmearbejde
  • Deadline for tilmelding er den 15. august 2020.

 

Mediacamp er et digitalt forløb, som skolerne selv afvikler. En jury bestående af redaktører og undervisere på journalistuddannelse udvælger på baggrund af elevernes medieproduktioner, hvilke fem klasser der kvailificerer sig til en tre dages camp, der ligesom prisoverrækkelsen på billedet foregår på Medietorvet hos Center for Journalistik på SDU.

 

 

Undervisningen på den fysiske camp foregår på SDU, men klasserne besøger også medievirksomheder på Fyn, hvor de kommer bag kulissen og oplever hvordan journalistikken bliver brugt til at producere dagens nyheder til forskellige platforme.

Tillad cookies

Berlingske Media A/S anvender cookies ved tilmelding til Nyhedsugen. Dette er nødvendigt for at tilmeldingsproceduren fungerer korrekt. Ved tilmelding til Nyhedsugen accepterer du således anvendelsen af cookies. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du tilbagekalder dit samtykke her.