Hvornår kan man sætte tomater i drivhus? – Sådan får du flest modne tomater hele sæsonen
Drømmer du om at fylde salatskålen med solmodne, hjemmeavlede tomater – længe før naboen får den første røde frugt? Så er timing og det rette drivhustrick afgørende. Én enkelt fejl – at sætte planterne ud, når nætterne stadig er for kølige – kan koste dig uger af høst eller helt sætte punktum for dine tomatambitioner.
I denne guide får du den præcise tommelfingerregel, de fleste gartnere sværger til: 15 °C som bundtemperatur om natten. Vi viser dig, hvordan du måler den – og hvad du gør, hvis termometret nægter at makke ret. Du får også en kalender fra frø til færdig frugt, smarte hacks til at snyde sæsonen i gang med kulturdække og jordvarme, plus de daglige drivhusrutiner, der forvandler grønne planter til et tag af røde klaser.
Glæd dig til:
- Praktiske strategier for tidlig og sikker udplantning – uden stress og svamp.
- Trin-for-trin-plan for såning, afhærdning og opbinding, så planterne bliver kompakte og stærke.
- De vigtigste plejeritualer – fra knibning til korrekt gødning – der giver flere modne tomater, end du kan nå at spise.
- Tips til sortsvalg, topning og sæsonforlængelse, der sikrer høst fra juli til efteråret.
Lyder det som den tomatsæson, du havde i tankerne? Læn dig tilbage, og lad os tage dig gennem hele processen – skridt for skridt – så du slipper for gætterierne og får succes fra første bid.
Hvornår kan man sætte tomater i drivhus? Kriterier for temperatur og timing i Danmark
Det korte svar først: Sæt først tomater i et uopvarmet drivhus, når nattemperaturen stabilt holder sig omkring 15 °C ved plantehøjde. I dansk klima indtræffer det oftest i begyndelsen af maj, men variationer fra år til år – og fra have til have – kan flytte datoen flere uger den ene eller anden vej. (Kilde: Bolius).
Hvorfor netop 15 °c?
- Ved lavere nattetemperaturer går planten i stress-mode: væksten går i stå, rødderne optager næring dårligere, og blomsterknopper kan falde.
- Kølige, fugtige nætter øger risikoen for svampesygdomme som botrytis (gråskimmel).
- Planter, der er gået i stå tidligt på sæsonen, indhenter sjældent tabt vækst – og du ender med færre modne frugter senere på sommeren.
Sådan dokumenterer du dine nattetemperaturer
- Anskaf et min/max-termometer og placér det ved den højde, hvor planterne skal stå.
- Mål en hel uge i træk. Er laveste natværdi 15 °C eller derover hver nat, er du klar til udplantning.
- Faldt temperaturen én eller to nætter? Vent nogle dage mere – maj kan være lunefuld.
Ekstra tidlig udplantning – Hvis du ikke kan vente
| Metode | Fordel | Vigtigt at huske |
|---|---|---|
| Opvarmet drivhus/varmekabel | Sænker risikoen for kuldechok | Uden tilstrækkeligt dagslys vil planterne stadig blive ranglede |
| Kulturdække eller fleece over planterne om natten | Holder 2-3 °C ekstra på nade | Fjern dækningen om morgenen for at undgå fugtophobning |
| Forvarmning af jorden med klar plast 1-2 uger før | Jorden når hurtigere 18-20 °C, så rødderne starter bedre | Fjern plasten ved udplantning, så jorden kan ånde |
| Store krukker, der flyttes ind/ud | Fleksibel løsning ved sen kulde | Krukker tørrer hurtigere – følg vandingen tæt |
Pas på ekstreme dagtemperaturer
Tomatplanter trives bedst mellem 20 og 26 °C om dagen. Kommer temperaturen over cirka 30 °C, falder frugtsætningen, og smagen forringes. Sørg derfor for:
- Automatiske eller manuelle vinduesåbnere – luft ud tidligt på dagen.
- Semi-transparent skyggenet eller kalkning af drivhusglas i hedebølger.
- Ikke at vande iskoldt vand på varme rødder – temperér vandet i en tønde i drivhuset.
Vent hellere end at forhaste dig
Er nætterne stadig 10-12 °C i slutningen af april? Så vent:
- Planterne klarer sagtens at stå en ekstra uge eller to i potter, hvis de får lys og en større beholder, så rødderne ikke bindes.
- En god start giver flere kilo tomater senere; et kuldesjok koster både tid og udbytte.
Med disse tommelfingerregler – og et lille termometer til at bekræfte mavefornemmelsen – er du sikret den bedste start på tomatsæsonen.
Fra frø til udplantning: kalender for såning, forkultivering og afhærdning
Den hurtigste vej til et drivhus fyldt med modne tomater er at ramme det rigtige tidspunkt fra første frø til sidste afhærdning. Regn med cirka otte uger fra såning til udplantning (Idenyt) – så kan du altid tælle baglæns fra den dato, hvor du forventer stabile 15 °C i drivhuset om natten.
Årskalender – Hvornår gør du hvad?
| Måned | Gøremål | Tips & huskeregler |
|---|---|---|
| 1.-15. marts | Første såning til tidlig maj-udplantning | Så 2 frø pr. potte; dæk let med spiremuld. Stil ved 18-22 °C og meget lys. |
| 1. april | Hovedsåning | Perfekt balanceret mellem lys og tid (Bolius). De fleste danske hobbydyrkere sår nu. |
| 15. april – 1. maj | Sidste chance for drivhussorter | Så senest nu, hvis du vil høste i august/september. Vælg tidlige sorter. |
| Maj | Afhærdning + udplantning | Start afhærdning 7-10 dage før: ud i drivhuset om dagen, ind igen om natten de første par døgn. |
| Juni | Ekstra såning (f.eks. busk- eller cherrytomater) | Muligt helt til 1. juni (Bolius). Giver sen høst i sensommer/efterår. |
Sådan gør du – Trin for trin
- Så frøene
• Brug så- og priklemuld.
• Så to frø pr. 6-8 cm potte. Efter spiring tyndes til den kraftigste plante.
• Hold jorden fugtig, men aldrig våd. - Giv lys uden at få ranglede planter
• Stil såbakkerne under plantelys eller i et sydvendt vindue.
• Sænk nattemperaturen til 17-18 °C for at holde væksten kompakt. - Prikling/ompotning
• Når planten har 1-2 rigtige bladpar, prikles den op i næringsrig pottemuld.
• Sæt planten dybere end før, så stammen kan danne ekstra rødder. - Pasning indtil afhærdning
• Vand fra bunden så rødderne søger nedad.
• Tilfør kun svag flydende gødning, når bladene bliver lysegrønne.
• Drej potterne dagligt, hvis lyset kommer fra siden. - Afhærdning – vendeplanen til drivhusmiljøet
• Dag 1-2: ud i drivhuset i skygge dagtid, ind igen om aftenen.
• Dag 3-4: længere tid i direkte lys, stadig ind om natten hvis <15 °C.
• Dag 5-7: natophold i drivhuset; luft ud på varme dage.
• Ved varslende kolde nætter: læg fiberdug over planterne.
Plan b, hvis kulden trækker ud
Får du ikke 15 °C om natten i begyndelsen af maj, ompot i større potter (min. 12-15 cm) for at undgå rodbinding, og vent en uge eller to. Sund, kompakt vækst er vigtigere end at komme i jorden et par dage før.
Frøhøst og f1-sorter
- Ikke-F1 sorter: Skrab kernerne ud, fermentér 2-3 dage i et glas vand, skyl og tør. Opbevar tørt og køligt – holdbarhed op til 6 år (Bolius).
- F1 sorter: Giver ikke sortsægte frø. Køb nye frø hvert år, hvis du vil bevare egenskaberne.
Husk: Tidlig såning giver kun tidligere tomater, hvis lys og varme følger med. Er planterne lange og blege, starter de i virkeligheden sæsonen med handicap. Gå efter robuste, mørkegrønne småplanter – de løber hurtigt fra de ranglede, når de først kommer i drivhus.
Drivhusrutiner, der giver flest modne tomater hele sæsonen
Tomater er naturligt klatrende planter, og uden lodret støtte breder de sig vandret og stjæler både lys og luft fra hinanden. Bind derfor hver plante op, så snart den er 25-30 cm høj.
- Brug bambusstokke, et solidt stativ, snore fra drivhusets tag eller en spændt ståltråd.
- Bind med blød gartnertråd eller strimler af gammelt T-shirt-stof – aldrig hård ståltråd, der kan skære i stænglen.
- Spiralér snoren løst rundt om hovedstammen for ca. hver 25 cm vækst.
- Målet er luft mellem planterne: mindst 10-15 cm til naboblade for at mindske svampepres.
2. Knibning – Én stamme giver flest og tidligst modne frugter
De fleste drivhussorter er indeterminante (rankende). Knib sideskud i bladhjørnerne hver uge, mens de stadig er 2-3 cm lange.
- Hold planten til én hovedstamme; et ekstra sideskud kan fordoble bladmassen og forsinke modningen.
- Busktomater (determinante) knibes normalt ikke; de bærer frugt på sideskuddene.
- Knib helst i tørt vejr – fugtige sår er åbne døre for gråskimmel.
3. Bestøvning – Hjælp naturen på travlheden
I et lukket drivhus mangler vinden. Ryst forsigtigt planten eller blomsterklasen et par sekunder, når blomsterne er fuldt åbne (gul pollen synlig). Det frigiver pollen og øger frugtsætningen markant.
4. Temperatur, ventilation og skygge
Tomater yder bedst ved 20-26 °C dagtemperatur og mindst 15 °C om natten. Over 30 °C stopper befrugtning og smagen bliver flad. Gør derfor:
- Åbn døre og vinduer hver solrig dag; automatisk vinduesåbner er en billig forsikring.
- Montér skyggenet eller hvitkalk glasloftet ved længere varmeperioder.
- Sørg for gennemtræk – én åbning lavt og én højt giver skorstenseffekt.
5. Vanding: Rodzone våd – Blade tørre
- Vand kun ved roden. Brug helst vandhanevand opvarmet i en tønde, så temperaturen ikke chokker rødderne.
- Lad det øverste jordlag tørre let ud før næste vanding. Tomater tåler kort tørke bedre end konstant fugt.
- Hængende blade? Stik en finger i jorden: Er den pladdervåd, så vent; er den knastør, så gennemvand grundigt.
6. Gødning – Hold kvælstof i skak
En balanceret gødning (N-P-K fx 5-1-4) giver kraftige planter uden overdreven bladvækst.
- I jordbede: Indarbejd 3-4 liter velomsat kompost pr. m² før plantning og topdres halvvejs i sæsonen.
- I store potter/kapillærkasser: Brug flydende drivhusgødning i vandet efter doseringsskemaet.
- Frisk hønsemøg frarådes – for kvælstofrigt, giver megen bladmasse og øger risiko for skimmel.
7. Topning og sæsonstyring
Midt i august (eller 6-7 klaser oppe) klippes toppen af hver ranke ca. to blade over sidste blomsterklase. Planten bruger herefter energien på at modne eksisterende frugter i stedet for at sætte nye.
- Klip samtidig de nederste store blade væk, så der er fri passage af luft under klaserne.
- Stop gødning med højt kvælstof fra september; brug hellere kaliumrigt gødningstilskud for bedre farve og smag.
Huske-tjekliste mod skimmel: tørre blade, ensartet fugt i roden, god ventilation. Følger du rutinerne ovenfor, har du lagt fundamentet for en lang, velsmagende tomatsæson fra juli til sene september – selv på en kølig, dansk sommer.
Jord, potter og kapillærkasser: plant rigtigt i drivhuset (og på terrassen)
Tomater er relativt tolerante, men dyrkningsmediet og pladsen omkring rødderne betyder alt for smag og udbytte. Ifølge Bolius giver almindelig, næringsrig havejord det bredeste spektrum af mikronæringsstoffer – og dermed de saftigste tomater. I drivhus (og på terrassen) kan du dyrke på tre overordnede måder:
- Jordbede i drivhuset
Grav bedet 30-40 cm dybt, tilfør kompost eller velomsat husdyrgødning, og bland det hele godt. Jord i fast bed holder fugt og næring længe og giver den mest stabile vækst – men husk at rotere placeringen eller udskifte jorden helt hvert tredje-fjerde år for at forebygge opbygning af svampesygdomme (særligt jordbåret Fusarium/Verticillium). - Store potter/krukker
- Vælg beholdere på mindst 20-25 l med drænhul og 3-5 cm lerkugler i bunden.
- Skift jorden 100 % hvert år – gamle potter gemmer jordtræthed og skadegørere.
- Vand til pottejorden netop er gennemfugtig, og lad så det øverste lag tørre let før næste vandingsrunde. Hængende blade kan både være tørst og iltmangel, så mærk efter med en finger.
- Kapillærkasser / plantesække
- Sæt maksimalt to planter i hver kasse (40 l vandbeholder), ellers bliver rodvolumen for lille.
- Fyld vandbeholderen, men lad den tømmes næsten helt, før du fylder igen – en anelse tørke mellem påfyldninger giver bedre smag og færre revner.
- Tilsæt flydende drivhusgødning i følge doseringsvejledningen hver gang du vander.
- Undgå de helt smalle plantesække til kraftige bifftomater; de kvæler rødderne og nedsætter sætning.
Planteafstand og luft
Bolius anbefaler 50-70 cm mellem planter (og 80-90 cm mellem rækker i store drivhuse). Justér efter sortens vækstkraft – kraftige F1-ranker kræver toppen af intervallet, mens kompakte cherrysorter kan stå tættere. Giv altid luft nok til, at du kan komme ind med hænder og vandkande; ventilation er lige så vigtig som gødning.
Gode råd til terrassen
- Vælg busk- eller dværgsorter, hvis du kun har krukker; de kræver minimal opbinding.
- En syd- eller vestvendt væg giver læ og ekstra varme; flyt krukker ind under tagudhæng ved silende regn.
- Brug underskåle med omtanke: Fjern overskudsvand efter kraftige byger for at undgå vandmætning og splintrende skind.
Smagstip: Den mest aromatiske tomat får du ved jævn næring, moderat vanding og masser af lys. Overfyld derfor ikke drivhuset – plads og luft er en del af “gødningen”.
Vælg de rigtige sorter: drivhusfavoritter, busktomater til krukker og robuste frilandstyper
Med mere end 5.000 registrerede tomatsorter (Bolius) gælder det om at vælge klogt, så du får modne frugter fra tidlig sommer til langt ind i efteråret. Start med tre grundspørgsmål:
- Hvad skal tomaten bruges til? (salat, snack, sauce, sylt)
- Hvor skal den gro? (opvarmet/uopvarmet drivhus, krukke på terrasse, friland)
- Hvornår vil du høste? (hurtig første smag, løbende forsyning, sen efterårsfinale)
Mix-strategien til drivhuset – Dæk hele sæsonen
- Tidlige cherry- og cocktailtyper – fx ‘Sungold’, ‘Gardener’s Delight’ og ‘Sweet Million’. De sætter frugt allerede ved lidt lavere temperatur og giver de første mundrette tomater i juli.
- Mellemstore salattomater – fx ‘Moneymaker’ eller ‘Gardener’s Delight’ (giver også salatstørrelse, hvis den får plads). De fylder skålen til hverdag og holder produktionen i gang.
- Blomme- og bifftyper til sauce – fx ‘San Marzano’, ‘Roma’ eller ‘Brandywine’. De modner senere, men den kødfulde struktur er perfekt til passata eller gryderetter i sensommeren.
Busktomater til krukker – Minimal plads, maksimal smag
Har du kun et solrigt hjørne på terrassen, så vælg kompakte determinante busktomater. De kræver sjældent opbinding og er derfor nemme i store krukker:
- ‘Balconi Red’ – intensiv sødme, passer i 10-15 liters potter.
- ‘Vilma’ – lav (30-40 cm) og produktiv; perfekt til børnehænder.
- ‘Tumbling Tom Red/Yellow’ – hængende vækst, flot i ampler eller høje krukker.
Kuldetolerante frilandssorter (og til køligt drivhus)
Skal du dyrke udenfor eller i et uopvarmet drivhus i Vestjylland, så vælg robuste sorter, der kan trives ved lavere nattemperaturer. Idenyt fremhæver bl.a.:
- Runde tomater: ‘Gemini’, ‘Elin’, ‘Ailsa Craig’, ‘Ace Glacier’
- Cherrytomater: ‘Gartenfreude’ (Gardener’s Delight), ‘Sweet Million’
De tidligste kan høstes allerede i august, selv i en kølig sommer.
F1 eller frøægte? – Sådan vælger du
- F1-hybrider giver ensartede planter, ofte med sygdomsresistens og høj udbyttesikkerhed. Ulempen: Gemmer du frø, får du ikke samme egenskaber næste år.
- Frøægte (åbent bestøvede) sorter kan du nemt høste frø af via en simpel fermentering (Bolius). Frøene holder typisk 4-6 år.
Praktisk plan – Sådan strækker du høsten fra juli til oktober
- Så både en ultra-tidlig cherry, en middeltidlig salattomat og en sen blomme-/bifftype. Det giver naturlig forskydning i modningen.
- Dyrk mindst én kuldetolerant sort, hvis sommeren svigter. Den vil stadig levere, når varmeelskere tøver.
- Hold 2-3 planters forskel i sådato (fx uge 10 vs. uge 12). Små forskydninger i alderen giver ofte en ekstra “bølge” af modne klaser.
- Top de sene sorter senere (slut august) end de tidlige, så du bevarer frugtsætning længst muligt.
- Brug drivhusets beskyttelse til høstforlængelse: Når nattetemperaturen dykker i september, luk dørene tidligt og sæt evt. et par stearinlys eller et lille frostvagt-varmelegeme for at holde 12-14 °C. Det giver de sidste klaser den nødvendige “modningsbonus”.
Bundlinjen: En bevidst sortblanding – tilpasset dit klima og dine behov – er den nemmeste genvej til modne tomater hele sæsonen.
Høst, topning og sæsonforlængelse – sådan får du de sidste tomater med
Når drivhusets frodige grønne vægge begynder at rumme flere klaser end blade, er det tid til at skifte fokus fra vækst til modning. Med normale danske somre kan du forvente at plukke de første røde tomater fra juli og fortsætte helt ind i september/oktober – alt efter sort, pleje og vejr (kilde: Bolius). Det forudsætter, at du giver planterne de rigtige signaler til at afslutte sæsonen.
60-dages-reglen og hvorfor topning i august er nøglen
Tomater bruger i gennemsnit omtrent 60 dage fra blomst til fuldmoden frugt i drivhus. Derfor anbefales det at toppe indeterminante (rankende) planter omkring midt i august. Du klipper ganske enkelt toppen af stænglen lige over et blad to blade over den øverste dannede klase. Dermed stopper planten med at danne nye blomster og dirigerer sukker og energi til de eksisterende frugter, så de når at rødme inden kulden tager over.
Sådan håndterer du den kølige, fugtige sensommer
- Tørre blade – mindre skimmel: Luft ud hver dag, også på overskyede dage. Kombinér ventilationsvinduer, åbne døre og evt. en lille ventilator.
- Strategisk løvfjernelse: Klip 1-2 blade ad gangen under ældste modne klaser. Det øger luftcirkulationen og solindfald uden at stresse planten voldsomt.
- Høst før kuldechok: Lige inden nætterne dykker under 10 °C, pluk alle brækmodne (lys-orange) og helt grønne frugter. Eftermodn dem ved stuetemperatur – aldrig i køleskab, som ødelægger teksturen.
- Grønne tomater med vilje: Hvis du elsker grøn tomatchutney, så undlad at toppe enkelte planter. Høst grønne frugter sent – de har fyldigere syreprofil til syltning.
Friland som ekstra forsikring
Vil du brede høsten endnu mere ud, kan du plante et par robuste frilandssorter i store krukker eller direkte i bedet efter Grundlovsdag (5. juni), hvor nattefrosten normalt er forbi. Disse planter topper naturligt senere og kan forlænge den samlede husholdningshøst, hvis drivhussæsonen slutter tidligt.
Tjeklisten til de sidste uger
- Hold jævn jordfugt – hellere én grundig gennemvanding end småskvulp.
- Tilfør moderat gødning; undgå kvælstofrige produkter, som skubber bladmasse frem for frugt.
- Ventilation & skygge: Hold temperaturen under 30 °C på varme septemberdage med åbne luger og evt. skyggenet.
- Fjern sideskud konsekvent på ranke sorter, så al kraft går til klaserne.
- Tjek planterne dagligt for begyndende gråskimmel og fjern angrebne blade hurtigt.
Med disse enkle greb forlænger du ikke bare sæsonen – du sikrer også, at hver eneste klase når sit fulde smagspotentiale, inden efterårssolen går ned over drivhuset.