Hvornår tomater i drivhus? Den ultimative plante- og plejeguide

Forestil dig den første solmodne tomat fra dit eget drivhus: Skallen giver efter mellem fingrene, duften er sød og krydret, og saften eksploderer på tungen med ægte sommer­smag. Det er præcis den oplevelse, mange drømmer om – men som alt for ofte kuldsejler, når planterne fryser i april eller sopper i august.

Denne guide er lavet til dig, der vil have maksimalt udbytte på minimal plads – uden unødvendigt bøvl. Vi går lige til sagens kerne: Hvornår skal tomaterne i drivhuset, hvordan undgår du kuldechok og skimmel, og hvad gør du, når bladene pludselig krøller?

Igennem artiklen får du:

  • En dansk kalender for såning, udplantning og høst – med konkrete temperaturtal.
  • Trin-for-trin anvisninger om jord, gødning, vanding og opbinding, så selv begyndere lykkes.
  • En lynhurtig fejlfinder til de 10 mest almindelige tomatproblemer.
  • Et klimaparspektiv, der viser, hvordan du kan dyrke lækre tomater og samtidig skære CO₂-aftrykket ned.

Spænd sikkerhedsbæltet, find frøposen frem – og lad os gøre 2024 til året, hvor dine tomater bliver røde, søde og rigelige helt uden natteroderi og dyre el-regninger.

Hvornår kan tomater i drivhus? Dansk kalender, temperaturkrav og timing

Kort svar: Du kan trygt sætte tomatplanter ud i et uopvarmet drivhus, når minimumstemperaturen derinde ligger fast på 15 °C eller højere døgnet rundt. I Danmark sker det oftest i begyndelsen af maj.

Kilde: Bolius – “Sådan dyrker du dine egne tomatplanter”

Praktisk kalender: Så, prikl og plant ud til tiden

  • Marts – primo april: Forspir frø
    • Så 1-2 frø pr. potte i fugtig såjord og stil lyst ved 20-22 °C.
    • Mange sorter kan sås helt til 1. juni, men vil du have tidlige røde tomater, så start i marts/april.
    • Egnes frø? Skær en fuldmoden tomat over, skrab frø + gelé ned i et glas vand. Gær i 2-4 dage, skyl, tør på avis – holder op til 6 år. Gem ikke F1-frø (de giver uens planter).
  • Ultimo april: Hærd dine planter
    • Sæt bakkerne ud i drivhuset om dagen og ind igen om natten i 5-7 dage. Det gør bladene tykkere og mindsker chok.
  • Primo maj: Udplantning i drivhus
    • Tjek minimumstemperaturen: ≥15 °C hele natten.
    • Grav store plantehuller eller fyld plantesække/kapillærkasser.
    • Kolde nætter (<15 °C) giver blåligt løv og vækststop pga. fosformangel. Dæk evt. med fiberdug, hvis vejrudsigten driller.
    Kilde: Idenyt – “10 tricks til tomater i drivhuset”
  • 5. juni → 1. juli: Udplantning på friland (til sammenligning)
    • Vent til nattefrostrisikoen er væk (tommelfingerregel: efter Grundlovsdag).
    • Plant senest 1. juli for at nå høst før efterårskulde.
  • Sortsvalg og timing
    • Kirsebær- og busktomater spirer, blomstrer og modner hurtigst – perfekt til korte, kølige somre.
    • Bøftomater kræver ofte 10-14 dage ekstra både i så- og modningsfase.
    • Brug Bolius’ oversigt til at matche sort med smag, sæson og vækstform.

Konklusion

Planlæg forspiring fra marts/april, og vent tålmodigt på stabile 15 °C i drivhuset før du planter ud. Den ekstra uge eller to giver stærkere planter, færre problemer med kuldechok – og en tidligere, større høst senere på sommeren.

Plantning og pasning i drivhuset: jord, gødning, vanding, opbinding og ventilation

Tomater er egentlig ikke kræsne, men de kvitterer for den rette start og lidt konsekvent nusseri hele sommeren. Følg nedenstående trin – så er du godt på vej til tykke stammer, mørkegrønne blade og saftspændte frugter.

1. Jord og plads

  • Brug en dybde på mindst 30-40 cm næringsrig, muldrig havejord. Ren spagnum eller så- & priklemuld mangler mikronæringsstoffer og struktur.
  • Store potter (20-30 l), plantesække eller kapillærkasser virker alle – men jo større jordvolumen, desto færre vandings- og gødningsproblemer.
  • Nogle højtydende sorter (bøftomater) bliver klemt i kapillærkasser; giv dem i stedet en plantesæk oven på 15-20 cm løs jord eller en 40 l murerbalje med hul i bunden.

2. Gødning

  1. Tilsæt 2-3 l velomsat kompost pr. plante ved udplantning eller bland 5-6 l ned i hvert plantehul.
  2. Supplér hver 2.-3. uge med flydende tomatgødning (N-fattig, K-rig) – især i sække/kapillærkasser hvor de faste næringsstoffer hurtigt opbruges.
    Tip: i kapillærkassens vandtank skal gødningen være flydende; kompost gør ingen gavn i våd zonen.
  3. Undgå frisk hønsemøg – det giver enorme, bløde blade og vandrig smag.
  4. Tegn på overgødskning: krøllede blade og stiv, mørkegrøn farve. Skyl igennem med rent vand, og hold en uges pause med gødning.

3. Vanding

  • Tjek med fingeren: Vand først når de øverste 2-3 cm jord føles let tørre.
  • Vand ved roden – ikke på bladene. Drypvanding, flaske med huller eller langsom kande giver mindst spild.
  • I kapillærkasser: Lad tanken løbe delvist tom et par dage ad gangen. En smule tørke øger sukkerindholdet og armerer mod revner.
  • Hænger bladene midt på dagen, men rejser sig om aftenen, er alt normalt. Hænger de kontinuertligt, skal der vandes.

4. Temperatur, lys og luft

Parameter Optimalt Hurtigt fix
Dagtemperatur 22-28 °C Åbn døre og tagvinduer
Nattemperatur ≥15 °C Fiberdug over planterne
Luftfugtighed 55-70 % Morgenvanding + tværtræk

Stiger temperaturen over 30 °C, får du grønnakke og blomsterfald. Kalk drivhusruderne let eller hæng et skyggenet op på de varmeste dage.

5. Opbinding og beskæring

  • Sæt bambuspæl eller fastgør en stærk snor i drivhusloftet før du planter. Sno planten løst om pælen/snoren én gang om ugen.
  • Knib sideskud (mellem blad og stamme) på ranke sorter, når de er 3-5 cm. Brug tommel- og pegefinger; en saks kan overføre sygdom.
  • Busk- og dværgsorter knibes ikke, men kan kræve let udtynding for lys.

6. Bestøvning

Tomatblomster er selvbestøvende, men de skal have et skub. Gør sådan:

  1. Åbn både dør og vindue i drivhuset på lune formiddage.
  2. Bank let på snoren/pælen eller ryst planten stille, når 3-4 blomster på klasen er helt åbne.
  3. Gentag hver eller hver anden dag i blomstringsperioden.

7. Plantetæthed og placering

  • Anskaf højst 3-4 planter pr. 6 m² drivhus. Tomater elsker lys og luft.
  • Hold 50-70 cm imellem hver plante – sæt eventuelt lavere busktomater i forkanten og ranke sorter bagtil.
  • Agurker eller basilikum kan stå syd/vest for tomaterne og give let sommerskygge, som forebygger solskoldning af klaserne.

Følger du disse retningslinjer, har du dækket de klassiske fejlkilder: nærings-chok, rodråd, overophedning og dårlig bestøvning. Resultatet er kraftige planter, færre sygdomme og – vigtigst – flere kilo velsmagende tomater til køkkenet.

Drivhusets udfordringer: 10 typiske tomat-problemer og hurtige løsninger

Selv den mest kærligt passede tomatplante kan løbe ind i problemer i drivhuset. Brug nedenstående hurtig-guide til at spotte symptomerne tidligt – og grib ind, før skaden breder sig.

  • Sort plet i blomsterenden (griffelråd)
    Årsag: Ujævn vanding og manglende calciumoptag.
    Løsning: Hold jorden jævnt fugtig (ikke sjatvanding), mulch med kompost for stabile fugt­svingninger, og fjern angrebne frugter. Et stærkt rodsystem giver bedre calciumoptag.
  • Blålige, stillestående småplanter
    Årsag: Kulde → fosforoptag blokeres.
    Løsning: Vent med udplantning til stabile 15 °C; dæk evt. med fiberdug ved kolde nætter.
  • Blege blade med pletter og svag vækst
    Årsag: Gødningsmangel (især kvælstof, kalium, magnesium).
    Løsning: Giv flydende tomatgødning eller kompost-te efter dosis­vejledning; gentag ugentligt under vækst­spurten.
  • Krøllede, forkrøblede blade
    Årsag: Overgødskning (saltstress).
    Løsning: Skyl jorden grundigt med rent vand et par gange og genoptag gødning i halv dosis, når planten retter sig.
  • Virvar af blade – få eller små klaser
    Årsag: For mange sideskud stjæler lys og energi.
    Løsning: Knib konsekvent alle sideskud i bladhjørnerne på ranke sorter; lad busk- og ampeltomater være i fred.
  • Brune pletter på blade/stængler med grå “pels”
    Årsag: Gråskimmel eller kartoffel­skimmel pga. høj luft­fugtighed og vådt løv.
    Løsning: Vand kun ved roden, fjern nederste blade for bedre luft­cirkulation, klip angrebne dele straks og luft ud hver dag.
  • Revnede tomater
    Årsag: Pludselige udsving i vand eller temperatur.
    Løsning: Vand jævnt og dybt, især før hedebølger; sørg for god udluftning på varme dage.
  • Hårde, grønne “skuldre” (grønnakke)
    Årsag: Solskoldning og/eller kalium­ubalance.
    Løsning: Skyg med kalk eller net, placer planterne lidt ind fra sydvendte ruder, og brug en gødning med højt kalium­indhold.
  • Blomster – men ingen frugter
    Årsag: Manglende bestøvning (stille luft, høj luft­fugtighed).
    Løsning: Åbn døre og vinduer på lune dage, eller giv planterne et let ryst én gang dagligt under blomstring.
  • For mange bittesmå frugter på samme klase
    Årsag: Lave temperaturer under blomstring gav “splittede” klaser.
    Løsning: Tynd frugterne til 5-6 pr. klase og fjern overskudsklaser, så de tilbage­værende kan vokse sig store.

Forebyggelse kort fortalt: Vand ved roden, ventilér og skyg når temperaturen sniger sig over 30 °C, knib sideskud på ranke sorter, og giv gødning jævnt i stedet for i chokdoser (Bolius).

Høst, beskæring og bæredygtighed: få modne tomater i rette tid – og tænk klima

Hvornår er tomaterne klar?
De første røde frugter viser sig oftest fra juli. Passer du vanding, gødning og ventilation, kan du plukke egne tomater helt frem til september-oktober i et uopvarmet drivhus [Bolius].

Topning – Dit vigtigste høst-trick

  • Regn med ca. 60 dage fra blomstring til fuldmoden, rød tomat.
  • Knib plantens topskud lige over den klase, du gerne vil slutte med, omkring midt i august. Så bruger planten resten af sin energi på at modne de frugter, der allerede er sat.
  • Vil du eksperimentere med grønne tomater, kan du undlade topning og høste dem umodne i oktober til syltning eller relish.

Smag kræver vand – Men ikke for meget

En tomat består af ca. 94 % vand, men for meget vand på forkert tidspunkt udvander smagen.

  • Lad det øverste jordlag tørre let ud, før du vander igennem.
  • En kort tørkeperiode (bladenes lette hæng) efterfulgt af grundig vanding kan øge sukkerkoncentrationen og dermed smagen.
  • Undgå dog langvarig udtørring – det giver stress, revner og risiko for griffelråd.

Drivhustomatens klimaaftryk – Kort fortalt

Ifølge et EU-studie refereret af Videnskab.dk kan tomater fra opvarmede drivhuse udlede op til 8 × mere CO2 end frilandstomater fra Sydeuropa (~700 kg CO2/ton vs. ~80 kg CO2/ton). Transporten fra Sydeuropa udgør sjældent mere end 10-15 % af totalen [Videnskab.dk].

Beregninger viser dog, at nutidens danske drivhustomater kan havne helt nede på 0,8 kg CO2e/kg, hvis drivhuset kører på grøn strøm, mens ældre tal lå på ca. 3,5 kg – omtrent det samme som svinekød.

Sådan dyrker du med klima­briller på

  • Vent med udplantning til drivhuset naturligt holder ≥ 15 °C – så behøver du ingen opvarmning om foråret.
  • Brug ventilation og skygge i stedet for aktiv køling. Kalk eller skyggenet kan holde temperaturen under 30 °C.
  • Vælg robuste sorter, der trives i uopvarmede drivhuse. Cherry- og busksorter modner hurtigere og kræver mindre input.
  • Spis efter sæson: Brug dine egne tomater friske om sommeren, men vælg passata eller dåsetomater om vinteren – de har som regel lavere klimaaftryk.
  • Minimér madspild: Tør, frys, sylt eller lav sovs af hele høsten. Spild i husholdningen vejer tungt i tomatens samlede CO2-regnskab.

Bundlinjen: Top dine planter i august, ryst blomsterne for maksimal bestøvning, og vand jævnt men moderat. Så får du en lang, lækker høst – og du gør det på en måde, der er venlig både mod planterne og klimaet.