• On 31 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Sådan dimensionerer du strøer til en træterrasse

Drømmer du om at nyde lange sommeraftener på en solid, knirkefri træterrasse, der hverken giver efter under festlige grillarrangementer eller når børnene hopper i et badebassin? Så begynder succesen ikke med selve terrassebrædderne – den starter nedenunder, i de strøer der bærer hele konstruktionen.

Mange gør-det-selv-entusiaster springer direkte til design og materialevalg, men glemmer, at forkerte strødimensioner kan føre til gennemhængende brædder, vandpytter eller i værste fald dyre reparationer. Kort sagt: Hvis strøerne svigter, svigter hele terrassen.

I denne guide på Alt i Uderum viser vi dig trin for trin, hvordan du dimensionerer strøer, så de matcher både spændvidde, nyttelast og fremtidige drømme som et spabad eller en tung loungesofa. Vi dykker ned i:

• de vigtigste begreber – fra spændvidde til træstyrkeklasser,
• forudsætninger som underlag, brædder og vandafledning,
• praktiske metoder, tabeller og tommelfingerregler,
• et komplet eksempel med materialeliste og tjekliste.

Sæt dig godt til rette, find notatblokken frem, og lad os sikre, at din kommende terrasse får et fundament, der holder i årtier.

Forstå strøer, spændvidde og laster

Inden du kaster dig over selve byggeriet, er det afgørende at forstå, hvordan kræfterne ledes gennem hele terrassens opbygning – fra fødderne på jorden til den øverste terrassebræt. Kun sådan kan du vælge de rigtige strøer og undgå ubehagelige overraskelser som gennem­bøjninger, råd eller knirkende dæk.

Underkonstruktionens tre hoveddele

1. Bjælker (ofte kaldet bærende bjælker eller remme)
   Bærer strøerne og har typisk de længste spænd over fundamenterne. Dimensioneres efter husets geometri og placeres normalt vinkelret på strøerne.
2. Strøer
   Mellemlaget der spænder mellem bjælkerne. Det er strøerne, som terrassebrædderne skrues fast i. Strøerne bestemmer følelsen af stivhed, og det er derfor deres dimension, træsort og indbyrdes afstand (c/c-afstand) du justerer på, når du vil opnå den rette bæreevne.
3. Terrassebrædder
   Den synlige overflade, som fordeler belastningen videre ned i strøerne.

Kraftvejen gennem terrassen

Belastningen fra personer, møbler og elementer som grill eller spabad føres i denne rækkefølge:

1. Terrassebrædder →
2. Strøer →
3. Bjælker →
4. Fundamenter/punktfundamenter →
5. Jord

Svagheder ét sted forplanter sig derfor til hele konstruktionen.

Vigtige begreber

• Spændvidde: Fri afstand mellem to understøtninger (fx fra bjælke til bjælke). Jo større spænd, desto mere arbejde skal strøen udføre.
• Egenlast: Terrassens egen vægt (træ + skruer + beslag). Skal altid regnes med i den samlede belastning.
• Nyttelast: Variabel belastning fra mennesker, havemøbler m.m. I Danmark anbefaler Bygningsreglementet normalt ≥ 2,0 kN/m² for private terrasser.
• Punktlast: Lokal, koncentreret belastning – fx et spabad (kan overstige 300 kg pr. punkt). Kræver forstærkninger eller tættere understøtninger.

Træstyrkeklasser og holdbarhed

• C-klasser: Konstruktionsfyr sorteres typisk i C18, C24 og C30. C24 er standardvalget til terrasser og giver en god balance mellem styrke og pris.
• Imprægnering: Vakuum/tryk-imprægneret NTR-klasse AB (over jord) eller A (i jordkontakt). Alternativt naturligt holdbare sorter (lærk, eg, Robinia).
• Eksponeringsforhold: Udendørs, ikke overdækket svarer til serviceklasse 3 (høj fugt). Dimensioneringstabeller skifter værdier for denne klasse.

Ventilation og fugtsikring

• Hold minimum 150 mm fri afstand mellem terrassens underside og terræn for at sikre luftcirkulation.
• Sørg for min. 1:100 fald (10 mm pr. 1 m) væk fra facade for afvanding.
• Anvend afstandsskiver eller gummipads mellem strøer og bjælker/fliser for at bryde kapillar-kontakt og minimere stående vand.
• Brug rustfri eller varmforzinkede skruer/beslag (korrosionsklasse C3-C4 afhængig af omgivelser).

Når disse grundbegreber er på plads, er du godt forberedt til at gå videre til næste trin: at fastlægge forudsætningerne for netop din terrasse og begynde den konkrete dimensionering.

Forudsætninger: underlag, brædder og retning

Inden du slår stregerne op til din nye træterrasse, er det vigtigt at fastlægge de ydre rammer, der efterfølgende bestemmer både dimensionering og detaljering af strøerne. Tænk på dette afsnit som din “projektspecifikation”, hvor du får styr på hvad terrassen skal bære, hvor den skal stå, og hvordan vandet forlader konstruktionen.

1. Terræn og fundamenttype

Terrassens bæreevne starter i jorden. Vælg fundamenttype ud fra jordbundsforhold, højden over terræn og ønsket levetid:

• Punktfundamenter i beton – det mest udbredte. Nedgraves til frostfri dybde (typisk 90 cm) og bærer enten stolpesko eller højdebjælker. Giver stor frihøjde til ventilation.
• Stolpesko på skruefundament – hurtig montage med minimal udgravning. Velegnet, hvor der ønskes mindre indgreb i belægningen eller ved dårlige graveforhold.
• Fliser eller blokke på komprimeret grus – oplagt ved lave terrasser (< ca. 300 mm over terræn). Kræver ekstra omhu med dræn og fugtbeskyttelse af strøernes underside.

Lige meget hvilken metode du vælger, skal du sikre:

1. Jævn fordeling af laster – understøt strøerne for hver 1,2–1,8 m afhængigt af dimension.
2. Frit luftskifte – anbefalet fri højde under strøer: min. 150 mm (250 mm for komposit), så fugt kan ventileres væk.
3. Fald på terræn og underside – 1:50 (2 cm pr. meter) væk fra hus.

2. Nødvendigt fald for afvanding

Terrassekonstruktionen skal lede vandet effektivt bort. Følg disse tommelfingerregler:

• Fald i underkonstruktionen: 1–2 % mod det friareal, særligt hvis du monterer brædderne fladt uden profil.
• Dampspærre mod sokkel: Læg en kapillarbrydende membran eller H-formet fugeklods, så strøer ikke står direkte mod murværket.
• Drænrende eller singel: Et 10–15 cm bredt bælte med groft singel mod facaden sikrer, at vand ikke “sprøjter” retur.

3. Valg af terrassebrædder

Centerafstand (c/c) mellem strøer bestemmes primært af bræddernes stivhed:

• 19 mm nåletræ: c/c 400 mm
• 28 mm nåletræ eller hårdttræ: c/c 500-600 mm
• Komposit: Følg producenten (typisk 300-400 mm)

Planlæg gerne 10 % ekstra strøer, hvis du senere vil kunne udskifte enkelte brædder eller tilføje tunge elementer som plantekasser og udekøkken.

4. Bræddernes retning og æstetik

Retningen på terrassebrædderne er ikke kun et stilvalg, men har tekniske konsekvenser:

1. Vandafledning
   Læg brædderne på langs med faldet, så vandet løber uhindret af. Skal du lægge dem på tværs af faldet (fx af æstetiske grunde), må underkonstruktionen have ekstra fald eller bruge profilbrædder.
2. Husfacade og linjer
   Mange vælger brædder parallelt med husets langside for et roligt udtryk. Overvej dog: Ligger facaden nord/syd, kan tværgående brædder give mere skygge­spil og mindre smudsstribe ved klinkefuge.
3. Samlingslinjer
   Læg “brystningsbrædder” eller rammebord hele vejen rundt, så du undgår synlige endesamlinger. Husker du rammebordet, skal strøerne rykkes så de altid understøtter kanterne.

5. Dilatationsafstande og fugthensyn

• Langs siderne: 5-8 mm mellem brædder (træ), 4-6 mm ved klinkprofil. Komposit kan kræve 8-10 mm.
• Endesamlinger: 1 mm pr. bræts bredde (dog min. 2 mm) for træ. Komposit: se produktoplysninger.
• Mellem bræt-ende og fast konstruktion: 10-15 mm, så vand og snavs ikke samler sig.
• Understøtning af samlinger: Sørg for dobbelte strøer eller tvillingstræ ved samlinger, så skruer ikke flækker kanten.

6. Tilslutning til bygning og eksisterende dræn

En træterrasse må aldrig spænde direkte ind i husets murværk uden korrekt fugtsikring:

• Monter en ventileret afstands­liste (trykimp. lægte + EPDM-bånd) mellem strø og sokkel.
• Respektér minimum 15 cm fri sokkel over terræn for at undgå opsprøjt.
• Sørg for at dampspærren ikke kompromitteres, hvis du borer i soklen. Overvej ekspansionsbolte i fuger fremfor i sten.

Har du eksisterende dræn langs husets fundament, må terrassen ikke blokere inspektionsadgang. Indbyg adskillige service­klapper i belægningen eller hold et 30 cm bredt grus­bælte fri.

Kort opsummering

Fravælg gætteri: Kender du underlaget, bræddernes egenskaber og montage­retning, kan du nu beregne korrekt centerafstand og strødimension. Disse forudsætninger sikrer, at næste trin – selve dimensioneringen – hviler på et solidt, fugtsikkert grundlag.

Dimensionering i praksis: metoder, tabeller og tommelfingerregler

Der findes tre praktiske tilgange til at dimensionere strøer:

1. Spændviddetabeller – klassiske tabeller fra TRÆ64, SBI-anvisninger eller brancheforeninger. Her kender du strødimension, træklasse og den tilladte spændvidde.
2. Producentdata – især ved trykimprægnerede strøer, komposit- eller aluminiumssystemer leverer producenten ofte både bæreevne og maksimal c/c-afstand for de tilhørende brædder.
3. Online-beregnere – fx Byg-EB (SBi), Boltzenholz eller producenternes egne apps. Du indtaster dimension, træklasse og last, og værktøjet giver både moment, nedbøjning og anbefalet spænd.

2. Sammenhængen mellem dimension, træklasse og spænd

Jo højere og bredere en strø er, jo større moment kan den optage – men højden er mest afgørende. Styrkeklassen (C18, C24, C30) har størst betydning for langsgående træk-/trykstyrke og dermed spændvidden.

Tommelregel: For hver 50 mm ekstra højde øges den tilladte spændvidde med ca. 300 mm ved samme last og træklasse.

3. Hvornår ændrer du hvad?

• Øger dimensionen – når du ikke kan placere flere understøtninger (fx over en kælderlysning), eller når der forventes punktlaster (spa, grillstation).
• Reducerer spænd – billigere og ofte bedre: sæt flere punktfundamenter eller læg en tværgående dragende bjælke, så den frie længde for strøen bliver kortere.
• Ændrer c/c-afstand – styres typisk af bræddernes tykkelse:
  • 21-25 mm brædder: c/c ≤ 400 mm
  • 28-34 mm brædder: c/c ≤ 500 mm
  • Komposit (hulprofil): følg producentens max. 300-350 mm

4. Forstærkninger og særlige zoner

Visse områder kræver ekstra bæring eller større dimensioner:

1. Kanter og afslutninger – læg en ekstra strø 50-70 mm fra kanten til montage af brædde-skørt. Giver stivere rand og pænere skrueafstand.
2. Døråbninger – dobbelt strø eller bred kantbjælke under dørtærsklen, så terrassen ikke sætter sig og spærrer døren.
3. Trapper & trappehuller – ram ind med kraftigere bjælker eller metalvinkel, og overdæk samlingen med alu-profil for at bryde vandindtrængen.
4. Punktlaster – spa, murede grilløer eller store plantekummer kræver ekstra fundament direkte under strøerne og evt. en tværgående stål- eller limtræsbjælke.

5. Opklodsning og nivellering

Strøerne skal ligge plant, men fortsat have det samlede fald på 1-2 %. Brug:

• Plastkiler eller EPDM-gummi under strøen (minimum 10 mm fra beton/terræn for ventilation).
• Justerbare terrassefødder (PP eller aluminium) til højder > 40 mm.
• Trykimprægnerede fjælleskinner når der kræves > 300 mm frihøjde.

6. Befæstelse og beslag

Udendørs befæstelse skal tåle både salt, fugt og syrer fra trykimprægneret træ:

• Skruer: A2 rustfri er minimum; A4 i kystnære miljøer. Vælg delgevind til strø-bræt og fuldgevind ved samlinger træ-træ.
• Beslag: Varmgalvaniserede (HDG) eller ZPRO-belagte bæringsbeslag, bjælkesko og vinkeljern. Undgå alm. el-galv.
• Afstandsskiver: 3-5 mm PE‐skiver mellem strø og bræt forbedrer ventilation og reducerer brandlyde.

7. Hurtige tommelfingerregler

• Strøhøjde i mm ≈ fri spænd i m × 60 (C24).
• Mindst 5 støttepunkter pr. 4 m strø, hvis højde ≤ 145 mm.
• Undgå at overskride 1/300 af spænd som nedbøjning (fx 3 m spænd → max 10 mm nedbøjning).
• Når du er i tvivl: forkort spændet før du forøger dimensionen – det er både billigere og undgår store løft.

Trin-for-trin eksempel, materialeliste og tjekliste

Eksempel: 4 × 6 m fritliggende træterrasse

Vi tager udgangspunkt i en rektangulær terrasse, 4 m dyb og 6 m bred, placeret 150 mm over terræn på punktfundamenter med stolpesko. Terrassen belastes kun af almindelig persontrafik (nyttelast 2,0 kN/m²) – intet spabad eller tunge plantekummer.

1. Fastlæg c/c-afstand for strøer

1. Valgte brædder: 28 × 120 mm trykimprægneret fyr.
2. Producentens anbefaling: c/c 400 mm ved fuld understøtning.
3. Terrassens bredde (6 m) ÷ 0,40 m ≈ 15 strøer.
   Afrundet til 16 strøer for symmetri og overhæng på 30 mm i hver side.

2. Vælg strødimension ud fra spændvidde

1. Afstand mellem punktfundamenter planlægges til 1,5 m.
2. Opslag i spændviddetabel for C24-træ udendørs:
   • 45 × 95 mm → maks. 1,2 m
   • 45 × 145 mm → maks. 1,8 m
3. Den nærmeste større dimension vælges: 45 × 145 mm strøer.

3. Beregn antal understøtninger

• Terrassens dybde 4 m kræver 3 rækker punktfundamenter: ved 0 m, 1,5 m og 3 m fra husets kant.
• 16 strøer × 3 understøtninger = 48 stolpesko.
• Punktfundamenterne placeres i rektangulært grid 400 mm × 1500 mm.

4. Indbyrdes afstande & fald

Strøerne lægges med 2 % fald væk fra huset (8 mm pr. 400 mm). Brug justerbare stolpesko eller plastkiler til nivellering.

5. Montageorden

1. Støb punktfundamenter (frostfri dybde) og indstøb ekspansionsbolte.
2. Montér stolpesko, justér højde og fald.
3. Læg og fastgør strøer (rustfri beslagskrue 5 × 50 mm).
4. Kontrollér c/c-afstande og diagonalmål – ret ind før brædder lægges.
5. Montér terrassebrædder med rustfri A2‐skruer 4,5 × 60 mm og afstandsskiver 5-6 mm.
6. Afslut med kantbrædder og inddækninger.

Materialeliste

• 16 stk. strøer 45 × 145 mm – længde 4,0 m.
• Brædder 28 × 120 mm – 6 m længde, ca. 90 stk. inkl. 10 % spild.
• 48 stk. stolpesko justerbare + ekspansionsbolte M12.
• Rustfri beslagskruer 5 × 50 mm, 400 stk.
• Rustfri terrasse­skruer 4,5 × 60 mm, 1.600 stk.
• Plastkiler/opklodsningsskiver 1-10 mm.
• Alu-tape til overside af strøer for ekstra fugtsikring.
• Træbeskyttelse (ender) og montageværktøj.

Tjekliste før du kalder projektet færdigt

• Fald: Min. 2 % væk fra hus/facade.
• Ventilation: Fri luftspalte ≥ 50 mm under strøer og åbne ender.
• Afstand til jord: Imprægneret træ ≥ 150 mm, ikke-imprægneret ≥ 300 mm.
• Fastgørelse: Rustfri eller varmforzinket A4/A2 – ingen blanding af metaller.
• Afstand bræt/bygning: 10 mm dilatationsspalte.
• Samlinger: Strø‐skøder understøttes altid af stolpesko eller tværbjælke.
• Endetræ: Forsegl skåret endetræ med træbeskyttelse.
• Typiske fejl:
  • Strøer uden fald → vandbinding.
  • For stor c/c-afstand → bouncy terrasse.
  • Manglende ventilationsspalter → råd.
  • Alm. stålskruer → ruststriber.

Husk at lokale byggeregler kan kræve ekstra fundamenter eller rækværk ved niveauforskelle > 0,5 m. Tjek altid kommunens retningslinjer, før du går i gang.

• On 31 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Hvad koster en træterrasse pr m2? Sådan får du den flotteste terrasse uden at sprænge budgettet

Pris-disclaimer: Alle priser i denne artikel er vejledende pr. 31-01-2026. De kan variere betydeligt alt efter træsort, design, funderings- og adgangsforhold samt landsdel. Indhent altid flere konkrete tilbud før du beslutter dig.

Forestil dig de første forårssolstråler, der varmer nyslebne træplanker under bare fødder, mens kaffen damper i hånden. Lyder det som drømmescenariet? Det er det også – lige indtil regnearket med m²-priser, skruer, stolpesko og time-honorarer sender pulsen i vejret.

I denne guide får du det skarpe overblik over priserne i 2026, konkrete materialevalg, smarte designtricks og de skjulte budgetposter, som alt for mange glemmer. Vi trækker på de nyeste tal fra Bolius’ terrasse-beregner og krydrer med håndgribelige gør-det-selv-råd, så du kan:

• Vælge det rigtige træ – fra budgetvenlig trykimprægneret til eksklusiv ipé
• Beregne den reelle m²-pris, inklusive skruer, fundament og arbejdsløn
• Træffe det svære valg: gør-det-selv eller professionel tømrer?
• Minimere både klimaaftryk og vedligeholdelsesbyrde

Kort sagt: vi hjælper dig med at forvandle drømmen om en lækker træterrasse til et velovervejet, realistisk projekt – uden ubehagelige overraskelser, når fakturaerne lander.

Er du klar til at dykke ned i tallene og finde din perfekte balance mellem pris, holdbarhed og æstetik? Lad os komme i gang!

Hvad koster en træterrasse pr. m² i 2026? Hurtigt overblik

Disclaimer: Priserne i denne artikel er vejledende pr. 31-01-2026 og kan variere markant efter træsort, design, funderingsforhold, adgangsforhold og landsdel. Indhent altid flere konkrete tilbud, før du beslutter dig.

De nyeste tal fra Bolius’ gennemgang (august 2024) og deres terrasse-beregner giver følgende pejlemærker for selve terrasse­dækket inkl. under­konstruktion, men ex. skruer/beslag og arbejdsløn:

Læg dertil Bolius’ tommelfinger­regel for skruer og beslag:

• Rustfri/varmforzinkede skruer & beslag: ca. 60 kr/m²

Skal du have en håndværker til opgaven, anbefaler Bolius at regne med en timepris på ca. 550 kr (inkl. moms). Antal timer svinger efter:

1. Materialets hårdhed (hårdttræ og komposit tager længere tid end bløde nåletræer).
2. Projektets kompleksitet (højde­forskelle, trapper, værn, svært adgangs­forhold osv.).

Det m²-prisen typisk ikke dækker

• Fundament: beton, stolpesko eller skrue­fundamenter
• Jordarbejde: udgravning, dræn, grus, geotekstil
• Værktøjsleje og forbrugsmaterialer (klinger, bor, bits)
• Bortskaffelse af jord/affald
• Ekstra design­elementer som trapper, værn, indbyggede plantekasser/bænke
• Løbende efterbehandling og vedligehold (olie, rens, slibning)

Husk klimaaftrykket

Bolius’ beregner viser også CO₂e pr. m² (data: IVL Swedish Environmental Research Institute) og oversætter tallene til “km i benzinbil”, så du kan sammenligne klima­påvirkningen på tværs af materialer.

Se flere detaljer og prøv beregneren selv: “Sådan bygger du din egen træterrasse – Bolius”

Materialevalg: pris, holdbarhed, vedligehold og klima

Før du bestiller den første skrue, bør du vælge brædder med både pengepung, slidstyrke, vedligehold og klimaaftryk for øje. Tabellen herunder giver dig det hurtige overblik, så du kan træffe et bevidst valg.

* Priser er Bolius’ materialeantagelser pr. 31-01-2026 og dækker belægning + underkonstruktion; skruer/beslag, fundament, arbejdsløn m.m. er ikke inkluderet.
** Levetid forudsætter korrekt konstruktion, god ventilation og løbende pleje.

Sådan vælger du klogt

• Pris vs. levetid: Jo længere træet holder, desto færre udskiftninger – den høje startpris på hårdttræ kan derfor udlignes over 25-30 år.
• Vedligehold: Vil du slippe for oliekluden? Vælg komposit eller teak. Ser du patina som charme? Lærk og eg er oplagte.
• Miljø: Kig efter FSC eller PEFC på alt træ. Brug Bolius’ beregner til at se CO₂-tal omregnet til “km i benzinbil”.
• Kontakt med jord: Skal stolperne i jorden, så overvej robinie eller trykimprægneret NTR A. Lærk og eg bør løftes fra jorden.

Uanset valg: Sørg for god ventilation, drænfrit fundament og rustfri fastgørelse – så holder investeringen længere.

Kilde: Sådan bygger du din egen træterrasse – Bolius

Byg klogt: design- og byggeprincipper der sparer penge og giver topkvalitet

Med de rette forberedelser kan du både hæve kvaliteten og holde budgettet nede. Følg nedenstående trin – alle råd er krydstjekket med Sådan bygger du din egen træterrasse – Bolius.

1. Planlægning og placering
   Vælg et område med sol og læ; ifølge Bolius har det større betydning for brugsværdien end om terrassen ligger direkte ud for stuen. Tænk samtidig på adgang til strøm/vand og udsyn.
2. Skitse & materialeberegning
   Lav en præcis plantegning af både belægning og underkonstruktion. Brug transparent papir eller CAD, så du nemt kan justere uden at starte forfra. Nøjagtige mål = mindre spild, færre dyre efterbestillinger.
3. Bestil materialer i god tid
   Leveringstider stiger fra maj til september. Bestil tryk­imp. stolper, brædder, skruer og beslag samlet – du slipper for flere fragtgebyrer og kan forhandle pris ved større ordre.
4. Underkonstruktion – mål der holder
   
   • Stolpeafstand: 2-3 m.
   • Tværbjælker: 40-60 cm imellem.
   • Brædder ≈ 20 mm tykke → max 40 cm mellem bjælker.

   Korrekte afstande reducerer ”fjedrende” dæk og giver længere levetid.

5. Fald & ventilation
   Læg 1 cm fald pr. meter væk fra huset. Hold min. 10 mm afstand mellem brædder, kanter og facade for at sikre luftcirkulation og hurtig tørring.
6. Fastgørelse der holder farven
   Brug varmforzinkede eller rustfri skruer/søm (fx NKT). De ruster ikke, misfarver ikke brædderne og gør senere udskiftning mulig uden at ødelægge træet.
7. Fugtrobuste detaljer
   
   • Forsegl endetræ med olie eller voks.
   • Skær vandrette flader på stolper let skråt, så vand kan løbe af.
   • Undgå forsænkede skruer – hovedet skal flugte, så der ikke samles vand.
8. Opbevaring før montage
   Hold brædderne på strøer, overdækket men ventileret. Tjek ved levering: målstabilitet, ingen flossede kanter, fræsespor i orden. Reklamér straks ved fejl – ikke når terrassen er halvt lagt.
9. Tidsestimat for gør-det-selv
   Bolius vurderer, at ca. 10 m² kan lægges på en weekend af to personer med godt håndelag – ideelt fra maj til september, hvor træet er tørt og behageligt at arbejde med.

Tip til et stramt budget: Hold designet simpelt – færre niveauer, minimale udsparinger og brædder i standardlængder reducerer både tidsforbrug og materialespild.

Budgetposter du ofte overser – undgå dyre overraskelser

Selv de bedste m²-estimater kan løbe løbsk, hvis du ikke medregner de små poster, der hurtigt bliver store. Brug tjeklisten her som supplement til materiale- og lønpriserne, så budgettet holder hele vejen fra første spadestik til sidste terrassebræt.

1. Fundament & jordarbejde
   Stolper i trykimprægneret NTR A eller robinie, stolpesko, beton, pælebor, udgravning, dræn, grus og geotekstil. Skal terrassen hæves – som Bolius anbefaler – stiger mængden af stolpesko og beton.
2. Beslag & skruer
   Tommelfingerregel fra Bolius: ca. 60 kr/m² for rust- eller syrefri skruer/beslag. Læg ekstra til trapper, værn og skjult montage.
3. Værktøj & forbrugsmaterialer
   Savklinger (særligt til hårdttræ), bits, bor, afstandsklodser, laser/vaterpas, samt evt. leje af pælehammer eller jordbor. Sliddele kan nemt løbe op i 5-15 kr/m².
4. Adgang & logistik
   Levering af materialer, kørsel, evt. kran/hejse over huset eller ned i en baghave. Lange bæreafstande giver også ekstra arbejdstimer.
5. Bortskaffelse
   Udgravet jord, gammelt terrassedæk, plasticsække og big-bags. Containerleje eller genbrugsafgift koster typisk 1.000-2.500 kr pr. fyldt container.
6. Design-elementer
   Trapper mellem niveauer, gelænder/værn på hævede terrasser (krav ifølge Bolius), integrerede bænke eller plantebede. Disse poster kan lægge 500-1.500 kr pr. løbende meter oveni.
7. Overfladebehandling & pleje
   Terrasseolie, rens, algemiddel og pensler hvert eller hvert andet år. Hårdttræ kræver mindre, teak næsten intet (jf. Bolius), mens fyr/lærk bør have årlig olie for at holde farven.
8. Myndighedsforhold
   Tjek lokalplaner, byggelinjer og afstand til skel. Nogle projekter kræver anmeldelse eller byggetilladelse – budgettér tid og eventuelle gebyrer.
9. Uforudset
   Læg 10-15 % i reserve til spild, prisudsving og “sidste-øjeblik-idéer” – især i højsæsonen maj-september.

Brug tjeklisten som regnearksfanen “Ekstra”, så den endelige m²-pris ikke kommer bag på dig.

Gør-det-selv eller håndværker? Tidsforbrug, timepris og hvornår det kan betale sig

Valget mellem gør-det-selv (DIY) og professionel hjælp er ofte det, der afgør, om budgettet holder – og om terrassen står skarpt om 10 år. Her får du en hurtig konsekvensanalyse, så du kan vælge den rigtige løsning for dit projekt.

1. Gør-det-selv: Billigst, men kræver tid og håndelag

• Tidsforbrug: Ifølge Bolius kan en simpel træterrasse på ca. 10 m² klares på én weekend, hvis du planlægger godt og har rutine i el-værktøj. Regn med flere weekender ved større eller mere komplekse projekter.
• Fordele: Lavere kontantudgift, lærerig proces og fuld design­kontrol.
• Ulemper: Flere timer over længere periode, risiko for fejl (forkert fald, for tætte fuger, utilstrækkelig ventilation), begrænset garanti.
• Bedst til: Lave eller let hævede terrasser med enkel geometri, god adgang til bygpladsen og jord du selv kan håndtere.

2. Professionelle håndværkere: Hurtigt og sikkert, men dyrere

• Timepris: Bolius anfører ca. 550 kr/time inkl. moms. Timerne afhænger af træsort (hårdttræ tager længst) og kompleksitet.
• Fordele: Kortere byggetid, garanti på arbejde, faglig styring af komplicerede detaljer (fundament, tætninger ved facade, værn).
• Ulemper: Højere pris, mindre fleksibilitet undervejs.
• Bedst til: Store dæk, ujævnt terræn, hævede konstruktioner med trapper/værn, eller hvis du simpelthen mangler tid.

3. Hvornår betaler det sig at hyre proffer?

1. Komplekse fundamenter – fx skrånende grund eller lerjord der kræver ekstra dræn og punktfundamenter.
2. Tilknytning til husfacaden – korrekt fald på 1 cm/m og tætning mod sokkel skal sidde i skabet for at undgå fugtskader.
3. Trapper og værn – der er skærpede sikkerheds­krav (gelænderhøjde, afstand mellem balustre), som professionelle kender.
4. Begrænset kalendertid – husk, byggetiden kolliderer ofte med familie, job og sommerferie.

4. Sådan sammenligner du tilbud – Æbler-til-æbler

Indhent mindst 2-3 skriftlige tilbud og bed håndværkeren opdele:

På den måde kan du filtrere “billige” tilbud, der mangler poster, fra dem der reelt dækker alt.

5. Hybridløsningen: Det bedste fra to verdener

Mange vælger at hyre tømrer til fundament og underkonstruktion – selve rygraden i terrassen – og derefter skrue brædderne på selv. Du sparer 30-50 % af lønudgiften, men undgår de kritiske konstruktionsfejl.

Tip: Uanset model bør du stadig bruge Bolius’ guide som tjekliste for afstande, fugt­sikring og materialevalg. Dermed står din nye terrasse stærkere – både økonomisk og konstruktions­mæssigt.

Eksempelbudget pr. m² og for 25 m² – lærk vs. trykimprægneret (med CO2e-hint)

Alle tal nedenfor bygger på Bolius’ materialepriser (aug. 2024) og er vejledende pr. 31-01-2026. Lokale prisforskelle, sæsonudsving, adgangsforhold og dit endelige design kan flytte totalen betydeligt. Brug eksemplerne som regnemodel – ikke som garanti.

Eksempel a – Materialer til 1 m² og 25 m²

Ovenstående tal omfatter kun selve dækket. Følgende poster skal du typisk lægge oveni:

• Fundament, beton, stolpesko og jordarbejde: ca. 75-200 kr/m² afhængigt af terræn.
• Dræn, grus og geotekstil: særligt vigtigt ved lavtliggende terrasser.
• Værktøjsleje & sliddele: klingeslid, bor til hårdttræ, pælebor osv.

Eksempel b – Arbejdsløn, hvis du hyrer håndværker

Bolius’ vejledende timepris er ca. 550 kr inkl. moms. Timerne her er eksempel­tal – få altid 2-3 konkrete tilbud.

1. Lavt tidsforbrug (30-40 timer)
   Simpel, hævet 25 m² terrasse, god adgang.
   30-40 t × 550 kr = 16.500-22.000 kr
2. Moderat tidsforbrug (45-60 timer)
   Flere tilpasninger, hårdere træ eller vanskelig adgang.
   45-60 t × 550 kr = 24.750-33.000 kr

Regn arbejdslønnen ind i dine m²-tal, så du sammenligner æbler med æbler.

Co2e – Hvad koster klimaet?

Bolius’ terrasse-beregner viser også klimaaftryk (CO₂e) for hvert materialevalg – omregnet til “km i benzinbil” ud fra data fra IVL Swedish Environmental Research Institute. Tjek selv tallet for din favoritsort og se, om lidt dyrere træ kan være en grønnere langsigtet investering.

Tommelfinger: Trykimprægneret har lavest startpris, lærk lander i midten, mens hårdttræ og komposit topper listen. Men totalprisen styres lige så meget af fundament, designkompleksitet og det antal timer, der skal betales for.

Sådan bygger du din egen træterrasse – Bolius

• On 30 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Hvor dybe skal punktfundamenter til en hævet terrasse være?

Drømmer du om en hævet træterrasse, der svæver elegant over græsplænen – uden at synke, vippe eller give efter, når vennerne samles til grill? Så starter succesen langt under brædderne: i selve punktfundamenterne. Hvor dybt skal de egentlig ned, før frosten slipper sit greb, og jorden bærer stabilt? Svaret er ikke bare et fikst tal, men en kombination af geologi, klima og belastning, som kan gøre selv den mest erfarne gør-det-selv’er usikker.

I denne guide dykker vi ned under terrassen og gennemgår alt det, du skal vide – fra den myteomspundne frostfri dybde på 90 cm til praktiske dimensioner, dræn og lokale krav. Vi slutter af med en trin-for-trin-plan, så du kan støbe solide punktfundamenter første gang og nyde terrassen i årtier frem.

Har du spabad, tunge loungemøbler eller blot en lun tvivl i maven? Læs med, og få svarene, før du rammer jorden med spaden!

Hvad afgør dybden på punktfundamenter til en hævet terrasse?

Hvor dybt du skal grave for hvert punktfundament, afhænger af en række tekniske og klimatiske forhold. Overblikket herunder hjælper dig med at vurdere, hvilke af dem der vejer tungest på netop din grund.

1. Frostfri dybde i danmark

Hovedreglen: Fundamentet skal altid ned under den dybde, hvor jorden kan fryse og optøs igen. I Danmark regner man typisk med 80-100 cm, og den praktiske tommelfingerregel er ca. 90 cm. Når betonen ligger frostfrit, undgår du, at iskrystaller hæver konstruktionen og skaber ujævnheder eller revner.

2. Jordbundsforhold

• Fjern muld og organisk materiale: Muldlag, rødder og andre organiske rester mister volumen, når de nedbrydes, og giver efter. Grav derfor ned til et bæredygtigt lag af sand, grus eller fast ler.
• Bæreevne: Meget blød eller vandmættet jord kræver enten dybere fundamenter, større diameter eller inddragelse af en geotekniker.

3. Dræn og grundvandsniveau

Vand omkring fundamentet kan reducere bæreevnen og forårsage frostspring. Hvis du har høj grundvandsstand eller risiko for stående vand:

• Tilføj et 10-20 cm drænende bundsikringslag af stabilt grus under betonfoden.
• Overvej drænslanger eller kapillarbrydende lag omkring hvert rør, især i lerjord.

4. Terrassens højde og belastning

• Høje terrasser udsættes for større vindlaster; dybere og eventuelt tykkere fundamenter kan være nødvendige.
• Tung punktlast: Spabad, udekøkken, massive fliser eller stort loungesæt kræver typisk øget diameter (30-35 cm) og/eller mindre afstand mellem fundamenterne.
• Bjælkelagets spænd: Jo længere spænd, desto større belastning på hvert punktfundament – og desto vigtigere er sikker dybde og korrekt armering.

5. Terræn og vindeksponering

Skrånende grunde eller åbne kyst- og markområder kan udsætte terrassen for ekstra side- og sugkræfter. Her er en fast bund og frostfri dybde ikke altid nok; du kan få behov for at øge nedstøbningsdybden eller supplere med skrå ankre.

6. Lokale krav og producentanvisninger

• Kommune og lokalplan: Nogle områder har særlige bestemmelser om fundering, fx i kystnære zoner eller områder med sætninger.
• Producentdata: Bruger du præfabrikerede stolpesko eller betonrør, følger der ofte minimumsdybder og maksimal belastning med – hold dig til dem for at bevare garantien.

Sammenfattende gælder det, at du altid skal ned i frostfri dybde og sikre et fast, veldrænet underlag. Jo højere, tungere og mere vindudsat din hævede terrasse er, desto vigtigere bliver hvert ekstra centimeter dybde.

Konkrete anbefalinger til dybde og dimensioner i Danmark

Der findes ingen én størrelse passer alle-løsning, men nedenstående tommelfingerregler rammer de fleste terrasseprojekter i Danmark rimeligt præcist.

1. Dybde – Grav til frostfri og bæredygtig bund

1. Frostfri dybde: Regn med ca. 90 cm under færdigt terrænniveau. I kolde lommer eller på let muld kan du med fordel øge til 100 cm.
2. Bæredygtigt jordlag: Stands først udgravningen, når du møder fast, mineralholdig jord (sand, grus, moræneler). Alt muld, rødder og organisk materiale skal fjernes.
3. Dræn/isolering: Ligger grunden højt, er dyb brøndboring sjældent nødvendig. Er der derimod højt grundvands­stand, kan du supplere med drænslange rundt om fundamenterne eller 50 mm perimeter­isolering for at hæve den frostfri grænse – men kun hvis det er projekteret korrekt.

2. Diameter – Sådan vælger du størrelse

• Standardterrasse (almindeligt møbel- og personlast): Ø 25-30 cm.
• Tung belastning (spabad, udekøkken, glasafskærmning): Ø 30-35 cm – og i enkelte tilfælde op til Ø 40 cm.
• Bundsikring: Uanset diameter lægges 10-20 cm komprimeret, drænende stenmateriale (0/32 eller tilsvarende) i bunden af hullet før udstøbning.

3. Indbyrdes afstand – Hvor tæt skal punktfundamenterne stå?

Afstanden styres af, hvor meget dine bjælker kan spænde.

Jo stivere bjælke, jo længere kan du altså gå mellem fundamenterne – husk at kontrollere bræddeproducentens maks. spænd for dækket.

4. Hvornår bør du tage en rådgiver med på råd?

• Terrassen skal være mere end 1 m over terræn.
• Der er tykke lag af blød ler, tørv eller fyldjord under terrassen.
• Punktlasten overstiger 5 kN (≈ 500 kg) pr. fundament – f.eks. ved fritstående spa.
• Du kombinerer terrassen med en tung konstruktion som markise, pergola med glas eller vinter­have.

Husk: Lokale kommunale krav eller producent­anvisninger kan altid afvige. Er du i tvivl, så spørg byggesags­behandler eller en fagkyndig ingeniør – det er billigere end at rette et sæt synkende punktfundamenter bagefter.

Udførelse trin for trin – sådan sikrer du stabile punktfundamenter

Et stabilt fundament starter længe før den første spand beton rammer hullet. Følg nedenstående trin, så din hævede terrasse står sikkert år efter år.

1. Afsætning med snore og lod
   Præcision betaler sig: Mål terrassens omrids op, slå pæle i jorden og spænd murersnore i det ønskede niveau. Brug lodstok eller vaterpas til at sikre, at alle hjørner er i samme højde. Markér, hvor hvert punktfundament skal placeres – typisk under bærende bjælker med 1,5-2,0 m mellemrum.
2. Bortgravning af organisk jord
   Grav muld og rødder væk i hvert punkt, til du når et fast, mineralsk jordlag. Organisk materiale komprimerer og rådner – fjern det, ellers sætter terrassen sig.
3. Boring/gravning til frostfri dybde og fast underlag
   Brug pælebor eller pælegraver. I det meste af Danmark betyder ”frostfri” ca. 90 cm under færdigt terræn. Stop ikke, før du møder fast, bæredygtig jord (sand, grus, ler). I blød jord skal du endnu længere ned – eller overveje større diameter/rådgiver.
4. Etablering og komprimering af drænlag
   Hæld 10-20 cm velgradueret stenmel eller 0/32 stabilgrus i bunden. Komprimér grundigt med håndstamp eller pladevibrator. Det drænende lag forhindrer stående vand og giver jævnt anlæg.
5. Evt. rørforskalling
   I løst jord eller hvor du vil have pænt, jævnt fundament, indsætter du en rund pap- eller plastforskalling (Ø 25-35 cm). Skub den ned til bunden, så den står lodret.
6. Udstøbning med kvalitetsbeton
   Bland C25/30- eller C35/45-beton efter producentens anvisning. Fyld hullet/røret i ét stræk, og vibrér eller stang let for at fjerne luftlommer. Bring beton helt op til 5-10 cm over terræn, så vand ledes væk.
7. Indstøbning af justerbare stolpesko
   Sæt stolpeskoen i frisk beton. Brug vaterpas til at kontrollere både lod og højde (kote). Justér, til den passer til snorstregerne. De justerbare modeller giver senere finindstilling af bjælkehøjden.
8. Beskyttelse og hærdning
   Dæk de nystøbte toppe med plast eller vådt lærred i min. 2 døgn (gerne 7), så betonen ikke udtørrer for hurtigt. Undgå belastning før fuld styrke – normalt 7 dage, mere i koldt vejr.
9. Kontrol af niveau og dræn
   Efter hærdning kontrolleres alle sko med vaterpas. Fyld evt. let skrånende jord/grus omkring fundamentet, så overfladevand ledes væk fra betonen.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

• For lav dybde: Frostsprængning og sætninger. Grav mindst 90 cm, eller til fast jord.
• Mangelfuld komprimering: Løst drænlag giver ujævne sætninger. Brug altid vibrations- eller håndstamp.
• Stillestående vand: Uden drænlag eller fald fra fundament kan vand samle sig og øge frostrisiko.
• For få fundamenter: Øger spænd og deformation. Følg beregnet/angivet afstand – hellere ét for meget end ét for lidt.
• Manglende hensyn til lokale forhold: Højterrasse i blød jord, kystnær vindlast eller tungt spabad kræver måske større diameter, ekstra armering eller ingeniørrådgivning.

Gør du dig umage med hvert trin, får du en stabil base, der bærer terrassen sikkert gennem både vinterfrost og sommerfester.

• On 29 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Hvilken afstand skal der være mellem terrassebrædder i lærk?

Knirken af friskt lærk under fødderne, duften af nyt træ og følelsen af en terrasse, der bare spiller. Lyder det som drømmen? Den kan hurtigt blive til et knirkende mareridt, hvis afstanden mellem terrassebrædderne ikke er helt rigtig. For små fuger betyder fugt, råd og svamp – for store fuger giver snublen og ujævnheder.

Lærk er et levende materiale, der udvider sig og trækker sig sammen med årstidernes skiftende vejr. Det kræver præcision at give hvert bræt plads nok til at “arbejde”, uden at terrassens overflade sprænger dit æstetiske øjemål. Men hvor mange millimeter taler vi egentlig om? Svaret afhænger af alt fra træsort (sibirisk eller europæisk), fugtindhold og bræddestørrelse til om din terrasse ligger badet i sol eller skyggefuldt baggårdsklima.

I denne guide dykker vi ned i alt, du skal vide om korrekte afstande for lærketerrasser – fra håndfaste tommelfingerregler til smarte montage­tricks, der sikrer ensartede mellemrum hele vejen. Læs med, og gør din næste terrasse lige så holdbar, som den er lækker at se på!

Hvorfor afstand mellem terrassebrædder i lærk er vigtig

Lærk er et levende materiale. Hver gang luftfugtigheden eller vejret skifter, optager eller afgiver træet vand og ændrer dimensioner – især på bredden. Det kaldes svind (når træet tørrer) og svulm (når det bliver fugtigt). For et terrassebræt på 145 mm kan bredden uden problemer variere 4-6 mm hen over året. Uden det nødvendige mellemrum vil brædderne derfor enten klemme hinanden eller efterlade uhensigtsmæssigt store sprækker.

Tre grunde til at afstanden er afgørende

1. Kompensation for træets bevægelse
   Afstanden fungerer som en “buffer”, så brædderne kan arbejde frit året rundt uden at bule, slå sig eller skubbe skruerne skæve.
2. Effektivt dræn
   Regnvand skal væk hurtigt. En jævn fuge leder vandet ned på underlaget og forhindrer pytter, som ellers kan suge fugt ind i endetræet og accelerere nedbrydning.
3. Ventilation
   Luftcirkulation imellem og under brædderne hjælper træet med at tørre op efter regn. Tørre brædder holder skimmel, alger og begyndende råd i skak.

Konsekvenserne af forkert afstand

En korrekt, ensartet afstand på 6-8 mm (afhængigt af trætype og fugtindhold) skaber altså balance mellem bevægelse, afvanding og ventilation. Resultatet er en terrasse, der holder længere, kræver mindre vedligehold og bevarer sit flotte, plane udtryk – år efter år.

Anbefalet afstand i mm – tommelfingerregler for lærk

Når du skal vælge afstand mellem lærkebrædderne, er det vigtigste at afstemme brættets fugtindhold, bredde og art med det klima, terrassen ligger i. Nedenfor finder du de mest brugte tommelfingerregler, som holder i dansk vejr.

Quick-guide i millimeter

• Tørret sibirisk lærk (≤18 % fugt): 6 – 7 mm mellem brædderne.
• Tørret europæisk lærk (≤18 % fugt): 7 – 8 mm mellem brædderne.
• Bredder ≥145 mm (alle lærketyper): Øg afstanden til 8 – 10 mm for at kompensere for den ekstra svulm.
• Fugtigt træ >20 % MC*: Montér med 3 – 5 mm – når brættet tørrer ned til udeluftniveau (ca. 16-18 %), vokser mellemrummet typisk til 6 – 8 mm.
• Absolut minimum: Hold altid mindst 5 mm, også selv om brædderne virker knastørre.

*MC = Moisture Content (fugtprocent).

Afstand i endesamlinger

1. Tørt træ: 2 – 3 mm mellem enderne.
2. Fugtigt træ: 4 – 5 mm mellem enderne.

Overholder du disse tal, har brædderne plads til at bevæge sig uden at klemme eller vride sig – og du undgår, at vand og snavs bliver stående i fugerne.

Fugtindhold, klima og bræddemål: sådan tilpasser du afstanden

Når du skal beslutte afstanden mellem terrassebrædder i lærk, er det ikke nok at slå op i en tabel. Fugtniveauet i træet, det lokale mikroklima og selve bræddets dimensioner spiller sammen og afgør, hvor meget træet vil svinde (krympe) og svulme (udvide sig) over året. Nedenfor finder du en praktisk guide til at finjustere mellemrummene.

Sådan måler du træets fugtprocent

1. Hurtigmetoden: Brug en håndholdt fugtmåler med stiknåle. Mål mindst tre steder pr. bræt og beregn gennemsnittet.
2. Referencemetoden: Sav et lille stykke af brættet, vej det, ovntør det ved 103 °C til konstant vægt og vej igen. Fugtprocenten = (vådvægt – tørvægt) / tørvægt × 100.
3. Hvornår skal du måle? Lige inden montage – selv lagrede brædder kan opsuge ekstra fugt efter transport eller regn.

*Typisk dansk sommer/høstklima. Ved ekstrem tørke kan afstanden blive 1-2 mm større.

Sibirisk vs. Europæisk lærk

• Sibirisk lærk (Larix sibirica) har smallere årringe, høj densitet (~600 kg/m³) og lavere tørresvind. Det betyder, at et givet fugtsving kun giver 0,15-0,18 % breddeforandring pr. % fugt.
• Europæisk lærk (Larix decidua) er oftere hurtigerevokset, lidt lettere (~550 kg/m³) og svinder typisk 0,20-0,25 % pr. % fugt.

Oversat til afstande betyder det, at du med europæisk lærk bør vælge 1 mm større mellemrum end med sibirisk for samme brædde- og fugtforhold.

Lokalt klima og eksponeringsfaktorer

• Fuld sol / syd-vestvendt: Større udtørring → øg startafstanden 1 mm.
• Dybere skygge / nordvendt: Længere perioder med høj fugt → reducer startafstanden 1 mm, men aldrig under 5 mm.
• Kystnært < 5 km fra havet: Konstant høj luftfugtighed → forvent hyppigere svulm; fasthold eller gå 1 mm op.
• Vindudsat tagterrasse: Hurtige fugtsving → hold dig til midterområdet i tabellerne og brug afstandsklodser for at sikre ens flair.

Bræddemål – Bredde og tykkelse

Jo bredere brættet er, jo mere bevæger kanten sig absolut set. En praktisk tommelfingerregel er:

• For hver 10 mm ekstra bredde over 120 mm, læg 0,5 – 1 mm oven i anbefalet afstand.
• Tykkere brædder (34 mm) bevæger sig procentuelt lige så meget som 28 mm, men “låser” mere på skruerne. Sørg for to skruer pr. strø for at undgå vrid.

Eksempel: Sådan justerer du i praksis

Du skal lægge 145 × 28 mm europæisk lærk, fugtindhold 18 %, på en halvskygget, men kystnær terrasse.

1. Basisafstand for europæisk lærk 18 % MC = 5 – 6 mm.
2. Kystnær placering → +1 mm.
3. Bredde 145 mm → +1 mm.
4. Resultat: Startafstand 7 – 8 mm. Brug 7 mm afstandsklodser for ensartet montage.

Hurtig tjekliste inden du skruer det første bræt

• Mål fugtprocent – notér gennemsnittet.
• Identificer lærketype (sibirisk eller europæisk).
• Vurder klima: fuld sol, skygge, kyst, tagterrasse?
• Kig på bræddebredden – justér afstand efter tabel.
• Forbered afstandsklodser/klips i den valgte størrelse.

Montageguide: få ens og korrekte mellemrum i praksis

Selv det mest præcise afstandsmål på papiret kan drukne i skæve brædder og febersvingende fugt, hvis du ikke har styr på montagen. Følg nedenstående trin, så får du et ensartet mellemrum – og en terrasse der holder.

1. Brug afstandsklodser eller -kiler fra første bræt

• Materiale og tykkelse: Vælg hård plast eller aluminium i 6, 8 eller 10 mm – svarende til den afstand du vil ende på. Træklodser kan sætte sig, hvis de suger fugt.
• Praktisk arbejdsgang: Læg to klodser pr. strø (én ved hver skrue­linje). Skub næste bræt ind mod klodserne, skru fast, og træk klodserne op – så er du klar til næste felt.
• Langsiderne holder linjen: Brug en lang retskinne eller snor på tværs af brædderne for at sikre, at de ikke “sniger” sig sideværts, selv om underlaget er skævt.

2. Clips eller synlige skruer?

1. Skjulte clips
   • Giver et rent look uden skruehoveder.
   • Clipsene styrer selv afstanden (typisk 6 mm); brug clips fra samme producent som brædderne.
   • Kræver ofte not i brædderne – tjek, at dine lærkebrædder er forberedt til det.
2. Synlige skruer
   • Mest udbredt. Giver stærk, punktvis fastgørelse og gør det lettere at udskifte enkeltbrædder.
   • Muliggør individuel afstand: brug afstandsklodser, som beskrevet ovenfor.
   • Kræver forboring i lærk (se pkt. 3).

3. Forboring og skruer i lærk – Undgå revner

• Bor ⌀ = ca. 70 % af skrue­diameteren. For en 5,0 mm rustfri skrue bores der altså med ca. 3,5 mm.
• Forsænkning: Brug bit med forsænker, så hovedet ligger plant med overfladen – ikke nedsænket.
• Rustfri A2/A4: Lærk er surt (pH ≈ 4). Rustfri skruer minimerer misfarvning og korrosion.
• Afstand til kant: Min. 20 mm fra kant og 30 mm fra endetræ for at undgå sprækker.

4. To skruer pr. Strø – Altid

Sæt to skruer pr. bræt på hver strø i ca. ¼ og ¾ af brættets bredde. Så vrider brættet sig ikke, og afstanden mellem brædderne forbliver jævn år efter år.

5. Ventilation og fald – Forudsætningen for tørre fuger

• Fald: 1-2 % væk fra huset (10-20 mm pr. meter). Brug et langt vaterpas eller laser.
• Luft under brædderne: Minimum 30 mm fri højde mellem underside af bræt og fast underlag.
• Åben sokkel: Lad luft kan cirkulere ud på alle sider. Luk kun af med gitter/bræddebeklædning, der har rigelige ventilationshuller.

6. Undgå “klemmende” brædder – Et par hurtige fif

• Mål løbende: Check hvert femte bræt med en afstandsklods. Justér straks, hvis afstanden begynder at vokse eller krympe.
• Brug tvinger og kiler, ikke muskler: Skal et krumt bræt rettes, så pres det på plads med tvinger og en klods – ikke ved at banke det mod nabobrættet. Det forhindrer, at du klemmer mellemrummet i stykker.
• Lad brædder akklimatisere: Læg dem i skygge og væk fra direkte jordfugt 2-3 dage før montage. Det reducerer bevægelsen efter opsætning.

Med ens afstandsklodser, korrekt forboring og dobbelte rustfri skruer i hvert bræt får du en terrasse, der både ser skarp ud og kan ånde året rundt – præcis som lærketræet foretrækker det.

Vedligehold, inspektion og fejl du skal undgå

Selv med korrekte tolerancer fra starten kan din lærketerrasse få problemer, hvis den ikke vedligeholdes. Nedenfor finder du de vigtigste rutiner og de typiske fejl, som du bør kende – samt hvordan du løser dem, inden de udvikler sig til råd, svampeangreb eller skæve brædder.

Regelmæssig rensning af fugerne

• Fej og børst overfladen én gang om måneden i vækstsæsonen. Brug en stiv kost, der kan feje småpartikler op af sprækkerne.
• Fjern organisk snavs (blade, nåle, blomster) – især i efteråret. Organisk materiale holder på fugt og fremmer alger.
• Spul forsigtigt med haveslange eller lavtryk på højtryksrenser (max 80 bar) i bræddernes længderetning, så du ikke flosser træet.
• Alger og mos fjernes med mild træsæbe eller specialmiddel til terrasse (pH 8-10). Undgå klor, som udtørrer og misfarver lærk.
• Efterrens og tørring: Skyl sæben helt af og lad terrassen tørre helt, før du igen stiller møbler på den.

Løbende inspektion & efterspænding

• Visuel gennemgang hvert forår: Kig efter mørke felter (fugt), misfarvning ved skruehoveder og begyndende svampevækst.
• Kontrollér afstande: Brug fx et 6 mm bor som målegap. Hvis fugerne er under 5 mm, sidder der ofte skidt eller brædderne har svulmet. Rens eller høvl kanterne let.
• Efterspænd skruer: Lærk ”arbejder” hele året; skruer kan løsne sig. Træk dem én kvart omgang til, men pas på ikke at overspænde.
• Undersøg underkonstruktionen for luftcirkulation. Minimum 40 mm frihøjde under brædderne bør bevares.

Typiske fejl – Konsekvenser og løsninger

Gode vaner, der forlænger levetiden

• Giv lærket en let overfladeslibning og eventuel olie hvert 2.-3. år, hvis du ønsker en mere ensartet patinering.
• Placér krukker på fødder, så du ikke blokerer fugerne for afløb og luft.
• Undgå tæpper, presenninger og møbler med fuldt flade fødder i længere perioder – de standser ventilationen.

Med disse få men regelmæssige rutiner kan du holde både afstande, overflade og underkonstruktion i topform – og dermed bevare en smuk, stabil lærketerrasse i mange år.

• On 29 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Valg af skruer og montering til en kompositterrasse

Forestil dig en terrasse, der bevarer sit flotte udseende år efter år – uden splinter, uden råd og med minimal vedligeholdelse. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men med moderne kompositbrædder er drømmen inden for rækkevidde. Alligevel er der et afgørende – og ofte overset – punkt, som kan gøre forskellen mellem en terrasse, du nyder, og en terrasse, der driller: valget af skruer og selve montagen.

Monteres kompositbrædderne forkert, kan du opleve alt fra “mushrooming” omkring skruehullerne til ubehagelige revner og en urolig overflade, der ødelægger det elegante helhedsindtryk. Omvendt kan de rette skruer, clips og afstande give dig en stabil, ventileret og langtidsholdbar terrasse, der tåler både danske vintre og hede sommerdage.

I denne guide dykker vi ned i materialevalg, korrosionsklasser, underkonstruktion og trin-for-trin montage, så du undgår de klassiske faldgruber og får det optimale ud af din investering. Uanset om du er gør-det-selv-typen eller professionel håndværker, giver vi dig de konkrete anbefalinger, der sikrer, at hver eneste skrue bidrager til et flot og holdbart resultat.

Klar til at lægge fundamentet for din kommende drømmeterasse? Så læs videre og bliv klædt på til at vælge de rigtige skruer – fra første klik til sidste afslutningsliste.

Forstå kompositbrædder og krav til fastgørelse

Komposit er ikke blot ”plastikbrædder”. Materialet er et Wood-Plastic-Composite (WPC) – som regel ca. 60 % fintmalet hårdttræ, 30 % HDPE/PP-plast og 10 % farve, UV-stabilisatorer og bindemidler. Mange nyere produkter har desuden en CAP-overflade, dvs. en fuldindkapslet beskyttelseskappe af ren plast, som gør brædderne ekstra plet- og algemodstandsdygtige.

Massiv vs. Hulprofil

• Massive brædder er tungere, kan skrues gennem toppen og tåler større punktbelastning. De udvider sig dog også lidt mere på tværs.
• Hulprofiler er lettere og billigere, men kræver altid skjult montage i rillerne. Hulrummet skal forblive ventileret og forsynes med endekapsler, så der ikke samler sig vand eller skadedyr.

Termisk bevægelse og dilatation

Plastandelen gør, at komposit har en lineær udvidelse på 0,3-0,5 mm pr. meter pr. 10 °C. Et 4 m bræt kan altså skifte længde med 6-10 mm mellem sommer og vinter. Derfor skal der altid være:

1. Fuger mellem bræddernes ender (typisk 4-6 mm om sommeren).
2. Afstand på 10-15 mm mod faste konstruktioner som husmur, sokkel eller rækværk.

Ventilation, dræn og understøtning

• Frihøjde: Min. 40 mm luft under brædderne giver ventilation, så fugt kan slippe væk, og algedannelse mindskes.
• Fald: Ca. 1-2 % (1-2 cm pr. meter) væk fra bygningen leder regnvand ud.
• Spænd: Følg producentens max. c/c-afstand (ofte 30-40 cm) for at undgå nedbøjning og ”bløde” trin.
• Dobbelt strø: Ved endesamlinger skal to strøer placeres side om side, så begge brædder får fuld understøtning.

Hvorfor ikke almindelige træskruer?

Komposit er mere elastisk end nåletræ og mangler træets lange fibre til at fordele trykket omkring en skrue. Bruges en traditionel træskrue med stort forsenket hoved, opstår der to typiske problemer:

1. “Mushrooming” – skruen presser materialet op omkring hovedet, så der dannes en grim ”champignon”-kant.
2. Revner/splinter – især i CAP-belagte brædder kan kappens hårde plast sprække, hvis skruen bider for hårdt uden forboring eller skærende ribber.

Derfor anbefales kompositskruer med torx-spor, lille cylindrisk hoved og fræseribber, som skærer materialet rent af og stopper, når hovedet er plant med overfladen.

Valg af skruer, clips og korrosionsklasse

Nøglen til en holdbar kompositterrasse er at vælge fastgørelsessystemer, der matcher materialets egenskaber. Komposit udvider sig mere end træ og har en hårdere, ofte kapslet overflade – derfor kræver det skruer og clips, der kan skære sig rent ned uden at flække eller lave de famøse “mushrooming”-udbulinger omkring skruehovedet.

Specialskruer til komposit

• Skærende ribber under hovedet – små fræserribber eller riller skærer overfladen af, i stedet for at presse den ned. Det giver en plan finish uden opskudte kanter.
• Hovedtype – typisk linse- eller lille undersænket hoved, der fordeler trykket og forsvinder næsten i brædtet. Undgå store forsænkede TX-hoveder beregnet til træ.
• Torx-bit (TX20-TX25) – giver høj kraftoverførsel og reducerer risikoen for at cam-out’e, når skruen skal ned i det hårde materiale.
• Selvborende eller selvskærende spids – en finsleben boringstap og et aggressivt skærende gevind eliminerer behovet for forboring i de fleste massive profiler. Ved meget hård kappe anbefales et 3 mm forbor.
• Dimensioner – de mest brugte ligger på Ø 4,5-5,5 mm og længder 50-65 mm. Vælg den længde, der giver min. 25-30 mm indgreb i strøen.
• Gevindvarianter – fuldgevind til træstrøer; delt eller specialspids med bimetalflugt til alu-strøer, så gevindet bider uden at skrue sig løs.

Materiale og korrosionsklasse

Skruens materiale skal modstå både fugt, salt og de kemiske tilsætningsstoffer i kompositten:

Indregn altid DS/EN ISO 12944 eksponeringsklasser, eller følg bræddefabrikantens monteringsvejledning; garantien dækker ofte kun A2/A4.

Skjulte montagesystemer

Vil du have et skruefrit dæk, findes flere clips-baserede løsninger:

• Startclips – tynde rustfri stålbeslag, der fastholder første bræt i bagkant.
• T-clips / mellemclips – glider ned i notgang eller klikspor og giver typisk 4-7 mm dilatationsfuge. Spændes med en kort TX-skrue.
• Sidefix-skruer – skrues skråt gennem noten i brættets side; ses kun som lille prik i kanten.

Fordelen er et rent udtryk og mindre risiko for vandansamling omkring hoveder, men husk:

1. Clips og skruer skal være fra samme system og producent som brædderne for at bevare garantier.
2. Kontrollér c/c-afstande; nogle clips tillader max. 30 cm spænd, selvom brættet ellers kan klar 40 cm.
3. Sørg for let adgang til efterspænding – specielt i den første sæson, hvor komposit “sætter sig”.

Producentgodkendte løsninger betaler sig

Det kan være fristende at spare ved at købe “generiske” terrasseskruer eller clips, men komposit er ikke ens. Forskellige polymerblandinger og overfladekapper reagerer forskelligt på varme og fugt. Brug derfor producerens anbefalede skruer, clips og korrosionsklasse. Det sikrer:

• Optimal klemmekraft uden at beskadige brættet.
• Korrekt frihøjde mellem bræt og strø, så vand kan dræne væk.
• Dokumenteret levetid og garanti på både brædder og fastgørelse.

Når du vælger skruer og clips med lige så stor omhu som brædderne, står du med en terrasse, der holder både udseende og konstruktion i mange år frem.

Underkonstruktion, spænd og afstande

Strøerne er fundamentet for hele terrassen, og materialevalget har stor betydning for både styrke og levetid:

• Trykimprægneret træ (klasse NTR AB eller bedre) – økonomisk og let at bearbejde. Kræver korrekt ventilation, da fugt kan samle sig i træet.
• Aluminium – formstabilt, let og 100 % genanvendeligt. Giver minimal bevægelse og er ideelt til skjulte clips-systemer.
• Kompositstrøer – matcher farve og udtryk på brædderne. Skal altid være producentgodkendte og understøttes hyppigere end alu/træ.

C/c-afstande og spænd

c/c måles fra centrum til centrum af strøerne. Ved trapper, ganglinjer med tung trafik eller hvor møbler samles, bør afstanden reduceres 5 cm for at minimere fleks.

Endestøtte og dobbelt strø

• Hver bræddeende skal hvile minimum 25 mm på underkonstruktionen.
• Ved samlinger mellem to brædder monteres dobbelt strø (to strøer med 10 mm mellemrum), så begge ender kan fæstnes uden at dele samme skrueklip.
• Der må aldrig skrues i “fri luft” eller ud over kant.

Placering af skruer/klips

• Afstand fra skrue til langside: 20-25 mm.
• Afstand fra skrue til ende: 30-40 mm (følg produktbladet).
• Skruen skal gå min. 30 mm ned i strøen (træ) eller fuldt gevindgreb (alu).

Dilatationsfuger

Komposit bevæger sig med temperatur og fugt. Overhold derfor:

1. Mellem brædder – 4-6 mm ved +20 °C (øges eller mindskes efter montage­temperaturen).
2. Mod vægge, stolper og faste flader – 8-10 mm.
3. Omkring rørgennemføringer – min. 10 mm hele vejen rundt.

Ventilation og frihøjde

• Hold mindst 40 mm frihøjde mellem terrassens underside og fast underlag, 60 mm ved kystnære eller skyggefulde placeringer.
• Sørg for ubesværet luftbevægelse under hele konstruktionen – lukkede skørter skal have ventilations­gitre.

Fald og afvanding

Læg strøerne med et fald på 1-2 % (10-20 mm pr. meter) væk fra huset. Anvend rettesnor eller laserniveau for at sikre ensartet hældning.

Opbygning af stabilt underlag

1. Bund: Fjern muld og plantedele. Komprimer bærelaget (grus/stabilgrus) 15-20 cm.
2. Dræn: Udlæg fiberdug og min. 3 cm afretningssand/støbemix for præcis justering af strø­bærende punktfundamenter eller justerbare fødder.
3. Understøtning: Placér fundamentblokke, punktstøbte stolpesko eller højde­justerbare plastfødder pr. 40-60 cm langs hver strø afhængigt af bæreevne.
4. Fastgørelse: Strøer rettes ind på det ønskede fald, fastholdes med rustfri skruer eller beslag.

Når underkonstruktion, spænd og afstande er udført efter ovenstående, er du klar til at gå i gang med selve montagen af kompositbrædderne – og du har sikret dig, at terrassen holder form, styrke og æstetik i mange år frem.

Montering trin-for-trin

• Rettesnor og blyant/kridt – sikrer lige linjer på tværs af strøerne.
• Afstandsklodser (3-7 mm) – ensartet dilatationsfuge mellem brædderne.
• Batteriskruemaskine med indstilleligt moment og soft-start.
• Torx®-bit i korrekt størrelse til de valgte skruer (typisk T20-T25).
• Forbor-/forsænkerbor til hårde eller kappede (CAP) profiler.
• Gummihammer og slagklods i plast – til at skubbe brædder sammen uden skader.
• Skraldenøgle eller momentnøgle til efterspænding af clips (hvis producenten kræver momentværdi).
• Personlige værnemidler: høreværn og sikkerhedsbriller.

2. Synlig montage (skruer ovenfra)

1. Markering
   Læg retningen ud fra husets facade og træk en ret linje på tværs af alle strøer. Det giver en flot, ensartet skrue­linje.
2. Forboring og forsænkning
   • Massive eller CAP-profiler: forbor ⌀ 3-3,5 mm og brug kombi-forsænker.
   • Hulprofiler: bor kun igennem oversiden for at undgå at trække kanterne op (”mushrooming”).
3. Skrueplacering
   Skru altid i brædtets ”kanalfelt” – midt mellem de indvendige kamre. Hold min. 20 mm fra langside og 25-30 mm fra bræddets ende.
4. Tilspænding
   Stil momentet, så skruens hoved lige akkurat ligger plant med overfladen. Overtilspænding knuser materialet – undertilspænding giver løse brædder.
5. Endesamlinger
   Ved stødsamling over dobbelte strø placeres to skruer pr. brætende (én i hver strø). Husk 3-5 mm fuge til længdeudvidelse.

3. Skjult montage (clips-system)

1. Startclip
   Monteres på første strø, 5-10 mm fra væg/facade. Skru clipsen fast, og skub første bræt i hak.
2. Løbende T-clips eller sidefix
   Sæt en clip pr. strø. Drej eller skub den ind i noten, træk brættet helt an med slagklods, og for-stram kun halvt, så næste bræt stadig kan glide på plads.
3. Kontrol af c/c og rethed
   Brug ret­sno­re på hver 4.-5. bræt, og ret om nødvendigt op, inden clipsene endelig tilspændes.
4. Endesamlinger
   Over dobbelt strø anvendes to sæt clips – én pr. brædtende. Sørg for 3-5 mm fuge imellem brædderne.
5. Efterspænding
   Når 4-5 rækker er lagt, efterspændes alle clips til anbefalet moment (typisk 4-5 Nm).

4. Afslutning og kantprofiler

• Sæt L-profil eller matchende fasciabræt rundt om terrassekanten. Det skjuler strøerne og giver pæn afslutning.
• Forbor og brug kortere, rustfri skruer – eller farve­matchende plugs hvis synlige skruer ønskes skjult.
• Hold 3-5 mm ventilationsspalte mellem kantprofil og belægning.
• Afslut ved dørtrin med reduceringsliste, så der ikke opstår snublende kanter.

Tip: Arbejd i overskyet eller køligt vejr for at minimere varmeudvidelse under montagen – det giver mere præcis fugeafstand.

Kvalitetskontrol, typiske fejl, mængder og vedligehold

1. Skruedybde
   Hovedet skal ligge plan med brættets overflade – hverken stikke op eller trække sig ned under kappe­laget. Brug moment­begrænser eller dybde­stop, og undgå slag/impakt­skruemaskine uden indstilling; den knuser let kompositten.
2. Planhed og linjeføring
   Læg rettesnor inden opskruning og kontroller løbende, at skruerne danner en lige linje tværs over brædderne. En afvigelse på < 3 mm pr. 2 m anses som acceptabel.
3. Afstand til kant og ende
   Sigt efter min. 15 mm fra sider og 25 mm fra ender for at hindre opsprækning. Ved hulprofiler skrues altid i feltet over indervæggen – aldrig i de tynde yderkanter.
4. Dilatationsfuger
   Hold de anbefalede 4-6 mm mellem brædder samt 10 mm mod faste konstruktioner. Glemmer du fugerne, kan sommerudvidelsen give knirken, svaj eller knuste samlinger.
5. Undgå “mushrooming”
   Hvis kompositten rejser sig som en lille vulkan omkring skruen, er der brugt for høj hastighed eller for stump bit. Skru ud, fjern materialet og skru forsigtigt i igen.

Eftersyn efter første sæson

Når terrasse og underkonstruktion har været igennem både frost og sommervarme, kan enkelte skruer have løsnet sig en smule. Giv en let efterspænding, men stop straks når hovedet ligger plant – overspænding giver revner i brættets kappe.

Forbrug pr. M² (vejledende)

• Synlig skrue­montage: 35-40 skruer
• Skjult clip­system: 18-22 clips + skruer
• Start-/slutclips og dobbeltstrøer: læg 5-10 % til for spild og samlinger

Sikkerhed & god arbejdsgang

Brug altid beskyttelses­briller, handsker og høreværn ved el-værktøj. Tør området for savsmuld før du går videre – fint kompositstøv er glat og kan misfarve overfladen ved fugt.

Løbende vedligehold

Komposit kræver minimal pleje, men:

• Fej eller spul terrassen et par gange om året for at fjerne pollen, blade og jord – det forlænger levetiden på skruer og clips.
• Fjern alger med mildt sæbe­vand og en blød børste. Højtryk på lavt tryk kan bruges, men hold > 30 cm afstand.
• Sørg for fri ventilation under brædderne ved at fjerne opsamlet løv og grus, så fugt kan slippe væk.

Følger du ovenstående, står din komposit­terrasse snorlige – også om 10 år.

• On 28 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Hvilken vej skal terrassebrædder vende? – Ekspertens guide til en holdbar, tør og smuk terrasse

”Hvorfor bliver min nye terrasse allerede skæv, grøn og glat som sæbe?” Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål – eller gerne vil undgå at stille det om et år – er du landet det helt rigtige sted.

I Danmark har vi mange regnfulde døgn og store udsving mellem sommertørke og vinterfugt. Netop derfor afgør de første valg, du tager, om din træterrasse bliver et dejligt opholdsrum i årtier, eller om den ender som et slidsomt vedligeholdelsesprojekt. Ét af de vigtigste – men ofte oversete – valg er, hvilken vej brædderne vender.

I denne guide får du den lynhurtige konklusion først, efterfulgt af den nørdede træteknik, praktiske afstandsmål, bæredygtige materialevalg og montage­tricks, der gør forskellen. Vi holder dig i hånden hele vejen fra planlægning til vedligehold, så du kan:

• forstå hvorfor marvsiden skal op, og rillerne skal ned,
• lære at lægge det rette fald, så vandet løber væk fra huset,
• undgå de klassiske fejl, der skaber glatte og rådne brædder,
• og få en terrasse, der både er smuk, sikker og langtidsholdbar.

Tag kaffekoppen med, læn dig tilbage, og lad os gøre dig til din egen terrasse-ekspert – én brætvending ad gangen.

Det korte svar: Sådan skal terrassebrædder vende for holdbarhed, tørring og pænt udtryk

Har du brug for det ultrakorte svar, før du finder værktøjet frem? Så følg disse fem tommelfingerregler – de dækker 90 % af alle træterrasser og giver dig en terrasse, der både holder, tørrer hurtigt og ser flot ud:

1. Læg brædderne med marvsiden op. Kig på årringene i brættets endetræ – de skal danne en bue, der åbner nedad (tænk “paraply”). Så får oversiden en svag krone, som leder vandet væk i stedet for at samle det i midten.
2. Vend rillede brædder med rillerne nedad. En glat overside holder ikke på vand, snavs og alger og er lettere at feje ren. Rillerne gør i stedet gavn under brættet, hvor de skaber ekstra dræn og ventilation.
3. Sikr et ensartet fald på 1-2 % væk fra huset. Det svarer til 1-2 cm pr. meter. Læg bræddernes længderetning, så regnvand frit kan løbe ud over kanten – ikke ind mod facaden eller i “lommer”.
4. Hold gennemgående fuger, der passer til bræddebredden: 6-8 mm for 95-120 mm brede brædder og 8-10 mm for 140-150 mm brede brædder. Fuger giver både dræn og plads til, at træet kan bevæge sig uden at sprænge skruer eller bukke op.
5. Følg altid producentens anvisninger for netop din træsort og profil – især hvis du bruger varmebehandlet træ, tropisk hårdttræ eller komposit, som kan have særlige krav til vendingsretning, skruer og afstandsmål.

Vil du fordybe dig i placering, materialevalg og gældende regler, så se Bolius’ guide “Planlægning af terrasse: Dette skal du overveje, inden du går i gang” (15-06-2022).

Forstå træets opførsel: årringe, marvsiden, kupring og hvorfor “riller ned” giver færre problemer

For at forstå hvorfor terrassebrædder skal vende på en bestemt måde, er man nødt til at kende træets naturlige bevægelser, når det tørrer og udsættes for vind og vejr.

Marvsiden op – Sådan virker kupring

1. Fladsavet træ kuprer mod barken. Når fugten forlader et fladsavet bræt, trækker bark-siden sig mere sammen end hjerte-siden. Resultatet er, at kanterne på bark-siden løfter sig – brættet bliver som en skål.
2. Vend brættet “paraplyformet”. Lægges brættet med marvsiden op, vender “skålen” nedad. Oversiden kommer i stedet til at krone en anelse, så regnvand løber af mod fugerne i stedet for at samle sig på midten.

Endetræs-testen – Den hurtige kontrol

Kig på årringene i endetræet:

• Årringenes buer skal pege nedad mod jorden, når brættet ligger rigtigt. Forestil dig, at årringene danner en paraply over brættet.
• Er brættet spejlskåret (årringene mere eller mindre lodrette), er kupring minimal, og retningen er ikke lige så kritisk – men vend stadig den pæneste/fladeste side op.

Rillede brædder: Myter og fakta

• Riller oppe: Vand og snavs bliver fanget i rillerne → længere tørretid, øget algedannelse og ofte glattere overflade, når det er vådt.
• Riller nede: De samme riller fungerer i stedet som dræn- og ventilationskanaler under brættet. Oversiden er glat, nem at feje og tørrer hurtigere.
• Laboratorietest viser, at en ren, glat træoverflade har tilsvarende eller bedre skridsikkerhed end en rilleprofil fyldt med biofilm.

Hvornår gælder andre regler?

• Symmetriske eller specialprofiler: Nogle brædder er høvlet med identiske sider. Her bestemmer producenten ofte retningen ud fra skjult montage eller afvanding i profilens samlinger – følg databladet.
• Varme- og kemisk modificeret træ: Træet bevæger sig mindre, men kan reagere anderledes på fugt. Producenten kan kræve mindre fuger eller specifik orientering.
• Komposit: Har ingen marv/bark. Typisk er der en fin- og en grovside eller skjulte clips spor. Følg pilen/markeringen på brættet.

Den praktiske tommelfingerregel

Hold oversiden tørrest – altid. Uanset materiale, profil og behandling øger du levetid og minimerer glathed, hvis:

1. Oversiden kan aflede vand (marvsiden op, riller ned).
2. Der er luftcirkulation under brættet.
3. Fuger og fald leder vand væk fra konstruktion og facade.

Med den viden i baghovedet kan du vurdere særlige brædder og producentanbefalinger – og sikre en terrasse, der holder sig både tør, plan og smuk i mange år.

Fald, afstande og ventilation: sådan holder du terrassebrædderne tørre

Vandet er træterrassens værste fjende. For at sikre, at brædderne tørrer hurtigt efter regn og ikke udvikler råd, skal du kombinere korrekt fald, rigtige afstande og god ventilation under dækket.

1. Fald: 1 – 2 % væk fra huset

• Mål: 1-2 cm pr. meter – det er nok til, at vand løber af, uden at terrassen føles skæv.
• Retning: Læg underkonstruktion og brædder, så vandet ledes væk fra facaden og ikke ind i hjørner, hvor det kan stå og soppe.
• Kontrol: Brug vaterpas med indbygget 1 % hældning eller slå retholt og snor op, før du monterer strøerne.
• Undgå lunker: Lange “vandstier” langs bræddernes længde eller skåle mellem strøerne samler vand – justér underlagskiler eller stolpesko, så dækket er plant i sin hældning.

2. Fugeafstand: Giv træet plads

• 95-120 mm brede brædder: 6-8 mm mellemrum.
• 140-150 mm brede brædder: 8-10 mm mellemrum.
• Hårdttræ og våde brædder: Brug øvre interval (eller lidt mere), da de svinder, når de tørrer.
• Husk endefuger: Hold også 10-20 mm til vægge, søjler og andre faste flader.
• Tjek altid producentens montagevejledning – særligt thermowood, acetyl­træ og komposit kan kræve andre mål.

3. Frihøjde og ventilation: 100-150 mm luft

• Fri luft under brædderne: Minimum 100 mm, gerne 150 mm, fra underside af bræt til terræn eller tagpap.
• Åbne sider: Lad soklen under terrassen være åben eller monter ventila­tionsriste, så vinden kan trække fugt ud.
• Lav frihøjde? Jo lavere dæk, desto vigtigere med ekstra tværventilation, drænlag og diffusionsåbne materialer.

4. Dræn under dækket

• Undgå plastdug, der klapper til: Brug ukrudts­dug i en åben, vand­gennemtrængelig kvalitet – eller endnu bedre: et 5-10 cm lag groft stabilgrus som både dræn og ukrudts­hæmmer.
• Slidlag af grus: Sørg for, at terræn under strøerne har svag hældning væk fra huset, og at der ikke ligger vandpytter ved stolpesko og stolper.
• Tagterrasser: Hold afstandsklodser mellem strøer og tagpap for at hjælpe vand videre til afløb.

5. Afstand til facade og høje kanter

• 10-20 mm er tommelfingerreglen – så kan både væg og bræt tørre, og snavs skylles fri.
• Ved pudsede facader: sæt evt. et stænkbræt eller alu­profil, så vand ikke suger op i pudsen.

Vil du dykke dybere ned i, hvor terrassen bør placeres ift. sol, læ og materialevalg, finder du en grundig gennemgang i Bolius’ guide “Planlægning af terrasse: Dette skal du overveje, inden du går i gang”.

Med korrekt fald, passende fuger og masser af luft er fundamentet lagt for en terrasse, der tørrer hurtigt, holder længere – og hvor du slipper for at skrubbe alger af hele tiden.

Valg af brædder og profiler: glat vs. rillet, træsorter, modificeret træ og bæredygtighed

Før du bestemmer, hvordan brædderne skal ligge, er det vigtigt at vælge hvilke brædder du vil arbejde med. Valget påvirker både udseende, holdbarhed, bæredygtighed – og om der gælder særlige montagekrav.

Glat overside eller rillet?

• Glat overside (anbefalet):
  • Tørrer hurtigere – vand løber direkte af.
  • Nemmere at feje, skylle og oliere.
  • Mindre grobund for snavs, alger og glathed.
• Rillet profil:
  • Riller opad samler vand/pollen ➜ hurtigere algedannelse og bliver ofte mere glatte end en ren, glat flade.
  • Lægger du rillet bræt, vend rillerne nedad – så fungerer de som dræn- og ventilationskanaler under brættet.

Træsorter og modificerede alternativer

1. Nordiske nåletræer
   • Trykimprægneret fyr/gran: Billigt, let at bearbejde. Vær opmærksom på krom-/kobberfri imprægnering og regelmæssig olie.
   • Sibirisk lærk / nordisk lærk: Naturligt holdbart (kerne), flot gylden farve der gråner jævnt. Mere harpiks – savklinge og bor skal være skarpe.
   • Douglas: Lysere end lærk, bred åretegning. Kræver lidt mere vedligehold end lærk.
2. Danske/Europæiske løvtræer
   • Eg: Høj styrke, flot syrebestandig kerne. Kan afgive garvesyre (misfarver fliser/zink).
   • Robinie (falsk akacie): Meget høj naturlig holdbarhed (klasse 1), men snitter let – brug handsker.
3. Tropisk hårdttræ (ipé, cumaru, teak, bangkirai m.fl.)
   • Ekstremt tæt og slidstærkt. Lang levetid > 30 år ved korrekt montage.
   • Kræver forboring, rustfri A4-skruer og større fugeafstand (arbejder minimalt, men revner let ved tvang).
   • Køb kun FSC- eller PEFC-certificeret for at sikre lovlig og ansvarlig oprindelse.
4. Modificeret træ
   • Thermowood (varmebehandlet fyr, ask, gran): Let, målfast, brun tone der patinerer sølvgrå.
   • Acetyleret fyr (Accoya) eller furfuryliseret fyr/ask: Meget formstabilt, modstandsdygtigt mod råd, men dyrere.
   • Ofte tydelige montagekrav: større skrueafstande fra endetræ, specifikke skruetyper.
5. Komposit (træ/plastblanding)
   • Næsten vedligeholdelsesfrit, farvestabilt, men kan virke plastisk og blive varmt i sol.
   • Vend siden med drænkanaler/”underside” som producenten angiver – følg databladet nøje.

Bæredygtighed og klimaaftryk

• Træ lagrer kulstof, mens produktion af betonfliser udleder store mængder CO₂. (Kilde: Bolius, 15-06-2022)
• Vælg lokale nordiske træsorter eller FSC/PEFC-certificeret tropisk træ for at sikre ansvarlig skovdrift.
• En terrasse, der holder >25 år, er mere bæredygtig end en billig løsning, der skal udskiftes hvert 10. år. Brug derfor holdbare sorter og korrekt montage.

Profilvalg og æstetik

• Smal (90-120 mm) bræddebrede – skaber roligt, klassisk udtryk og giver flere fuger ➜ bedre dræn.
• Bred (140-190 mm) bræddebrede – moderne look, færre skruer, men kræver større fuger.
• Fas, skrå kant eller lille not i kanten kan fremhæve skygge-linje og skjule ujævne fuger.
• Match træsort og profil med husets arkitektur: brede, glatte egebrædder til det moderne funkishus – smalle, rillet lærk til det klassiske parcelhus.

Når du har valgt type og profil, kan du gå videre til retningen på brædderne og følge producentens anvisninger for afstandsmål, skruer og eventuelle særlige krav.

Retning i forhold til hus, sol og brug: lægter, ganglinjer og æstetik

Start med at beslutte, hvordan terrassen skal bruges i hverdagen – først derefter lægger du brædderetningen, så den underbygger de daglige ganglinjer, sikrer afvanding og passer til hus og have.

Ganglinjer og møblering

• Læg brædder parallelt med den retning, I oftest går fra stue/køkken ud på terrassen. Dermed får du færre tværfuger at snuble i, og stoleben glider nemmere.
• Vil du have terrassen til at virke længere, læg brædderne langs den lange side; vil du have den til at føles bredere, læg dem tværs.
• Planlæg møbleringen på forhånd: Store loungesæt og spiseborde står mere stabilt, når bræddernes retning følger bordets længde.

Fald og sol

• Bræddernes retning skal kombineres med faldet på 1-2 % væk fra husets facade. Læg brædderne sådan, at vandet hurtigt finder fugerne og løber ud over kanten – ikke ind mod murværket.
• Placer selve terrassen der, hvor I får mest sol og læ: Bolius fremhæver syd/vest for eftermiddags- og aftensol, mens nord er køligere og oftere fugtig. Retning og fald skal tage højde for dette.

Underkonstruktionen bestemmer bræddernes retning

• Brædder lægges vinkelret på strøer/bjælker. Vil du have brædderne til at løbe langs husmuren, skal strøerne altså ligge ud fra muren.
• Overvej ekstra forstærkning, hvis du vælger “skrå” brædder på 45° – det kræver kortere strøafstand (typisk 30-40 cm c/c) for at undgå nedbøjning.

Sammenhæng med hele haven

• Se terrassen som bindeled mellem hus og have: Læg brædderetningen, så de “peger” mod havestier, køkkenhavesenge eller udsigtspunkter.
• Integrér læhegn, beplantning og overdækning. En pergola eller et lamelhegn tværs på brædderne kan skabe spændende linjespil – men husk stadig gennemgående fuger til dræn.
• Har du planer om flere små terrasser i forskellige solkroge, kan brædderne vendes forskelligt for at markere zonerne, så længe hver flade får korrekt fald.

Hævede terrasser og tagterrasser

• Selvom konstruktionen er hævet, gælder samme grundregel: vand skal væk. Hold 1-2 % fald og brædderetning, der leder vand til afløb eller fri kant.
• Mere vind og sol giver hurtigere udtørring, men også større udtørringsrevner. Brug derfor solide strøer, rigelig ventilation under dækket og rustfri A4-skruer i kystnære zoner.
• På tagterrasser bør brædderetningen tilpasses tagets afvanding, så vand ikke samler sig på membranen.

Checkliste før du beslutter dig

1. Gå ad den naturlige rute fra huset ud i haven – retningen du går, er ofte den rigtige retning for brædderne.
2. Tegn terrassen op med møbler i fuld størrelse på papir eller i 3D. Vend brædderne virtuelt og vurder proportionerne.
3. Marker faldlinjen med snor på byggepladsen, før strøerne fastgøres – så kan du stadig vende retningen, hvis det ser forkert ud.
4. Tjek altid, at brædderetningen ikke leder vand ind i hjørner, mod døre eller ind over lunker i underlaget.

Med den rigtige orientering undgår du både vandsamlinger og snublekanter – og får en terrasse, der visuelt hænger sammen med både hus og have.

Montage trin for trin: afstandsmål, skruer, endetræ og typiske fejl

1. Mål fugtindholdet i brædderne med en fugtmåler. Ideelt 14-18 %. Er de ferske (22-25 %), øges fugeafstanden 1-2 mm for at give plads til svind.
2. Markér faldet på underkonstruk­tionen (1-2 %, dvs. 10-20 mm pr. meter) væk fra huset med snor/retholt og kiler. Kontroller undervejs.
3. Planlæg stød: Alle bræddestød skal ligge over en strø, og stødene forskydes mindst to strøer, så der ikke opstår »tændstikmønster«.

2. Underkonstruktion: Strøafstand (c/c)

Lavere c/c giver stivere dæk og færre knirk – tjek altid producentens tal.

3. Fuger og afstande

• Mellem brædder: 6-8 mm ved bredde 95-120 mm, 8-10 mm ved 140-150 mm. Læg 1-2 mm ekstra hvis brædderne er våde.
• Til væg/faste kanter: 10-20 mm.
• Frihøjde under bræt: 100-150 mm, eller mindst 50 mm hvor pladsen er trang, men med god tværventilation.

4. Skruer og fastgørelse

1. Vælg rustfri A2 til normale miljøer; A4 til kyst (< 5 km til hav) eller pool.
2. Brug to skruer pr. strø, placeret 20-25 mm fra hver kant (≈ 1/5 af bræddebredden).
3. Hold min. 40-60 mm til endetræ for at undgå sprængning.
4. Forbor altid i hårdttræ og tæt årrings-gran; bor ø 2 mm mindre end skruediameter.
5. Skru hovederne netop i plan – ikke ned i fordybninger, da der ellers standses vand.

5. Endetræ og beskyttelse

• Forsegl ender på hårdttræ (og gerne alle træsorter) med end-sealer for at bremse revner.
• Afkort altid brædder på byggepladsen, så snitfladen er frisk før sealer.

6. Fladhed og retning under montagen

Læg hver række med marvsiden op (årringe som paraply), riller ned. Spænd brædderne let på plads med tvinger og kontroller:

• Snor/retholt langs faldet – undgå lunker.
• Tværvaterpas for at sikre, at oversiden kroner svagt og ikke danner skål.

7. Typiske fejl – Og hurtige checks

• For små fuger: Terrassen »koger« op i fugtigt vejr ⇒ knirk og klemte skruer.
• Manglende ventilation: Dug/kondens under brædder ⇒ råd.
• Skruer for tæt på kant/endetræ: Flækker ved kryb/tørst
• Ingen forboring i hårdttræ: Sprede revner langs fibrene.
• Riller opad: Vandlommer, alger og glat overflade.

8. Efterbehandling og løbende vedligehold

Olie eller anden overfladebehandling hver 1-2 år afhængigt af træsort og eksponering. Rens for blade, pollen og alger mindst for-/efterår.

Se Bolius’ guide for materialevalg og vedligehold: Planlægning af terrasse – dette skal du overveje.

Drift, sikkerhed og regler: vedligehold, glatrisiko og hvad du må bygge

Terrassen er først rigtig en succes, når den også er nem at passe, sikker at færdes på – og lovlig. Brug derfor et øjeblik på nedenstående tjekliste, så dit nye dæk forbliver både smukt og sikkert i mange år.

1. Løbende vedligehold

• Fej og skyl jævnligt – især i efteråret, hvor blade, pollen og nåle hurtigt danner et fugtigt lag biofilm, der kan gøre brædderne glatte.
• Alge- og mosfjernelse: Brug terrassebørste, evt. kombineret med mildt rengøringsmiddel beregnet til træ. Undgå højtryksrenser direkte på træet – det flosser overfladen og forværrer vandoptagelsen.
• Olie eller anden overfladebehandling hver 1-2 år (følg produktets anvisning). Det beskytter mod UV-nedbrydning og minimerer revner.
• Hold fugerne fri for jord og skidt, så vandet kan løbe væk. Korrekt lagt brædder (marvsiden op, riller ned) og 6-10 mm gennemgående fuger reducerer glatrisiko markant.

2. Overdækning, læ og mikroklima

• Mindre overdækninger eller læhegn kan forlænge sæsonen, men husk balance: Meget afskærmning giver skygge og højere luftfugtighed, som øger risikoen for alger.
• Fast overdækning bør meldes til forsikringen – og er ofte en byggesag, hvis den er større end et halvtag.
• Læs mere om fordele/ulemper i Planlægning af terrasse: Dette skal du overveje, inden du går i gang (Bolius, 15-06-2022).

3. Byggeregler i korte træk*

1. En almindelig, åben træterrasse tæller som udgangspunkt ikke med i bebyggelsesprocenten.
2. På grunde under 300 m² må en overdækning/glasafskærmning højst dække 5 % af grundarealet.
3. Hævede terrasser (mere end 30 cm over terræn) skal placeres mindst 2,5 m fra skel (5 m i sommerhusområder).
4. Tagterrasser kræver værn på min. 1,0 m. Lodrette åbninger i værnet må ikke overstige 120 mm.

*Uddrag baseret på Bolius’ gennemgang. Lokale servitutter og kommune-krav kan variere.

4. Sikkerhed og komfort

• Værn og rækværk: Brug trykimprægneret eller rustfri beslag, og tjek at stolper er ordentligt forankret i bærende konstruktion.
• Skridsikre trin og overgange ved hævede dæk og trapper – sæt evt. antislip-strips på de mest trafikerede kanter.
• Regelmæssig inspektion: Kontroller løse skruer, ujævnt fald eller begyndende råd omkring endetræ og beslag mindst én gang årligt.

Aktuel note (28-01-2026): Byggelovgivning justeres løbende. Kontrollér altid nyeste BR 18, lokale kommunevejledninger og producentens montagekrav, før du bygger eller ændrer på terrassen.

• On 25 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Terrassefald: beregning, retningslinjer og eksempler

Der findes få ting mere frustrerende end en terrasse, der forvandler sig til soppebassin efter det første sommerregnskyl. Ikke alene bliver fliser glatte som sæbe, men vandet kan også trække ind til soklen, give frostskader, danne alger – og i værste fald føre til dyre sætningsskader på huset.

Heldigvis er løsningen hverken raketvidenskab eller ren gætteri. Nøglen ligger i det rigtige terrassefald – altså den helt præcise hældning, som leder regnvandet væk i stedet for ind. I denne guide fra Alt i Uderum tager vi dig i hånden fra de første procent­beregninger til den færdige, vand­sikre overflade.

Uanset om du drømmer om en elegant fliseterrasse, et lunt trækølende dæk eller en lille, lukket gårdhave, lærer du her:

• Hvorfor 1,5 % hældning kan være forskellen på tør hyggekrog og konstant fugt.
• Hvordan du omregner falddiagrammer til millimeter pr. meter – og rent faktisk bruger tallene med snor, laser eller vaterpas.
• Konkrete eksempler på både fliser, træ og kompakte gårdhaver – komplet med koter, drænplacering og tricks til vedligehold.

Sæt kaffe over, grib målebåndet, og læs med: Om få minutter ved du præcis, hvor meget din terrasse skal hælde, og hvordan du sikrer, at regnen løber derhen, hvor du vil – hver gang.

Forstå terrassefald: formål, typiske krav og valg af løsning

Et velfungerende terrassefald er mere end blot en detalje i udførelsen – det er din første forsikring mod fugt i boligen og mod en terrasse, der hurtigt bliver grim og glat. Når vandet ledes væk fra huset, undgår du både frostskader, algevækst, fugt i soklen og de sætningsskader, der kan opstå, hvis underlaget bliver blødt og ustabilt.

Hvorfor er faldet så vigtigt?

• Regnvand væk fra husets sokkel: Mindsker risikoen for fugt i fundament og kælder.
• Frostsikkerhed: Vand, der står stille, kan fryse og sprænge fuger eller hæve fliser.
• Alger og belægninger: Stående vand giver perfekte vækstbetingelser for alger, som gør overfladen glat.
• Undgå sætninger: Et tætmættet bærelag mister bæreevne og kan føre til ujævnheder.

Anbefalede fald for typiske belægninger

Retning på faldet

Faldet skal altid lede vandet væk fra husets facade. Den korteste direkte vandvej fra soklen til terrassens lavpunkt er oftest den bedste løsning – undgå knæk og lommer, hvor vandet kan standse.

• Sokkelafstand: Når du bruger fliser, bør overkanten ligge mindst 15 cm under finished gulvlinie (dampspærre) i huset. For trædæk kan man gå tættere på, men luftcirkulation bag soklen skal opretholdes.
• Terrassedøre: Sørg for et terskelfald på mindst 15 mm udad, så vand ikke løber tilbage under dørtærsklen.
• Hjørner og karnapper: Hvis terrassen bøjer rundt om huset, må faldet planlægges i flere retninger, så alle vandløb ender væk fra facaden – evt. i et fælles dræn.

Åbne vs. Kontrollerede afvandingsløsninger

Hvordan vandet forsvinder efter det har forladt terrassen, er lige så vigtigt som selve faldet.

1. Åbne løsninger
   Permeable belægninger, grus- eller stenbede, græsarmeringssten
   Vand nedsiver direkte i undergrunden. Kræver veldrænet jord og helst min. 30 cm bærelag af stabilgrus/sand. Fordelen er enkelhed og ingen synlige riste; ulempen er, at tung lerjord kan mættes.
2. Kontrolleret afvanding
   Lineardræn, punktafløb, faskine
   Lineardræn (rende med rist) placeres typisk langs husfacaden eller ca. 30 cm ude i terrassen og kobles til regnvandssystem eller faskine. Punktafløb opsamler vand i et konkret lavpunkt og kan skjules i flisemønster. Ideelt på store, tætte belægninger eller hvor terrassen ligger tæt på huset.

Den bedste løsning er ofte en kombination: et moderat fald på 1,5-2 % og et diskret linjedræn som sikkerhedsnet tæt ved soklen. Så har du både tyngdekraften og et kontrolleret afløb på din side, når de danske skybrud rammer.

Beregning og planlægning: fra procent til millimeter pr. meter

Når du planlægger en ny terrasse – eller vil udbedre faldet på en eksisterende – er første skridt at omsætte det ønskede fald fra procent til konkrete millimetermål og dernæst overføre tal til snore, stolper, lag og belægning. Her får du fremgangsmåden.

1. Fra procent til millimeter – den enkle formel

Formel: Millimeter pr. meter = Fald (%) × 10

• 1 % svarer til 10 mm pr. meter.
• 1,5 % svarer til 15 mm pr. meter.
• 2,0 % svarer til 20 mm pr. meter.

Vil du vide den samlede højdeforskel (Δh) over terrassens længste vandvej (L), bruger du:

Δh (mm) = L (m) × Fald (%) × 10

Eksempel: En fliseterrasse er 6 m dyb fra hus til forkant, og du vil have 1,5 % fald.
Δh = 6 m × 1,5 % × 10 = 90 mm.
Belægningen skal altså ligge 9 cm lavere i forkanten end ved soklen.

2. Planlægning trin for trin

1. Fastlæg nulpunktet
   Mål ønsket færdig belægningshøjde ved huset (typisk 15-25 cm under dørkarm afhængigt af type og tætning). Dette er din kote 0.
2. Marker kote ved yderkant
   Udregn den nødvendige højdeforskel (Δh) og marker en støttepæl eller mursten med denne lavere højde.
3. Træk en rettesnor
   Spænd en snor mellem nulpunkt og yderkant. Brug vaterpas på snoren eller et roterende laserpass for at kontrollere, at faldet følger din beregning.
4. Overfør til underlag
   Grav ud og afsæt lagtykkelser.
   Tip: Læg snorhøjde + planlagte lagtykkelser ind i beregningen, så bærelag og afretningslag ender med samme hældning.
5. Løbende kontrol
   Efter komprimering af bærelag og igen efter afretning måles faldet – små justeringer er lettest nu, før belægningen lægges.

3. Lagopbygning og fald

• Bærelag (stabilgrus 15-20 cm): Komprimeres i lag à 5-8 cm. Faldet formes allerede her.
• Afretningslag (brolæggergrus 3-5 cm) eller strøer til træ: Følger bærelagets hældning; brug retskinne/vaterpas.
• Belægning: Fliser, klinker eller brædder lægges, så overfladen gentager faldet.

Vigtigt: Ét sammenhængende fald i alle lag minimerer risikoen for vandlommer.

4. Tolerancer og kontrolmåling

Branchepraksis tillader typisk ±5 mm variation over 2 m retskinne. Brug laser eller en lang alu-retskinne regelmæssigt:

• Check både i vandret retning (faldet) og på tværs (planhed).
• Marker fejl med kridt og ret af straks, før næste lag lægges.

5. Typiske faldfejl – Og sådan undgår du dem

• Bagfald mod huset: Opstår ofte, hvis bærelaget sætter sig ved soklen. Komprimer grundigt og læg evt. ekstra stabilgrus langs huset.
• Vandlommer midt på terrassen: Skyldes uens komprimering eller ujævnt afretningslag. Brug fast styreskinne og kontroller med retskinne i flere retninger.
• For stejlt fald (>3 %): Kan give ubehag ved møbler og gøre overfladen glat i tørvejr. Regn mere præcist før opbygning, og reducer faldet ved at udvide terrassen eller installere dræn.

Med korrekt beregning, klar afsætning og løbende kontrol kan du sikre et terrassefald, der leder vandet væk – år efter år – uden at gå på kompromis med hverken komfort eller æstetik.

Praktiske eksempler og løsningsmodeller

Denne terrasse ligger direkte op ad facaden. Faldet lægges vinkelret på huset over de 4 m ud i haven.

• Fald i mm pr. meter: 1,5 % = 15 mm/m.
• Samlet højdeforskel: 4 m × 15 mm = 60 mm.
• Koteplan: Kote 0,00 ved sokkel → kote -0,06 m ved terrassens forkant.
• Lagtykkelser: 30 cm bærelag komprimeret til 25 cm, 3-4 cm afretningssand, 5 cm 40 × 40 cm betonfliser.
• Drænplacering: Et smalt rende-/punktafløb placeres 20-30 cm fra den nederste kant, hvor vandet naturligt samler sig.

Under anlæg udspændes en snor fra kote 0 ved huset til ‑60 mm ved forkanten. Kontroller med laser/vaterpas for hver 1 m, så du undgår bagfald eller lokale vandlommer.

Eksempel 2: Træterrasse langs facade – 1 % fald på strøer

Terrassen er 8 m lang og rager 3 m ud fra huset. Strøerne ligger på bærende stolpesko.

• Fald i mm pr. meter: 1 % = 10 mm/m.
• Samlet højdeforskel: 3 m × 10 mm = 30 mm fra hus til forkant.
• Strøer: Placér stolpesko på justerbare beslag. Startkote 0,00 ved facade, ‑0,03 m yderst.
• Brædder: Læg brædderne parallelle med huset; 5-7 mm spalte giver ekstra dræn og ventilation.
• Detalje ved terrassedør: Lad overkant brædde ligge 20-25 mm under dørtrin, og sæt en drypnæse på underkarmen.

Kontrollér faldet, inden brædderne skrues fast. Små kiler under strøerne kan finjustere, hvis stolpeskoene ikke står i nøjagtig højde.

Eksempel 3: Lille gårdhave 3,5 × 3 m – 2 % fald mod lineardræn ved sokkel

I tæt bebyggelse kan det være smartest at lede vandet tilbage til huset og derfra i dræn og regnvandsledning.

• Fald i mm pr. meter: 2 % = 20 mm/m.
• Samlet højdeforskel: 3 m × 20 mm = 60 mm fra gårdhavens yderside til lineardræn.
• Belægning: Små klinker eller herregårdssten i 6 cm.
• Lineardræn: Monteres 15 cm fra sokkel, med dæksel der kan tages af for rensning.
• Udløb: Drænet kobles til eksisterende nedløbsrør eller faskine.

Sørg for, at drænristen ligger 5-10 mm lavere end tilstødende sten, så overfladevandet sikkert finder afløbet.

Vedligeholdelse af terrassens afvanding

1. Rens dræn og render to gange om året – oftere under træer.
2. Fuger og samlinger: Fej fugesand tilbage efter skybrud, og efterfyld ved behov.
3. Ukrudtskontrol: Hold spalter og fuger fri for rødder, så vandet ikke stagnerer.
4. Overvåg satte fliser eller løse brædder; ret af, inden de skaber vandlommer.

Løsningsmodeller ved eksisterende bagfald

• Overfladerende: Fræs en 10-15 cm bred rende i belægningens lave punkt og fyld med perlesten som midlertidig afvanding.
• Omlægning/afretning: Tag fliser op, ret afretningslaget af på ny, og læg fliserne tilbage med korrekt fald.
• Oppadsning af strøer: På træterrasser kan strøer skimses med kiler eller høvles for at justere hældningen.
• Delvis udskiftning: Ved lokale sætninger fjernes de berørte fliser/brædder; underlaget stabiliseres med ekstra bærelag inden genlægning.

Uanset metode er nøjagtig opmåling og løbende kontrol nøglen til en terrasse, der bliver ved med at lede vandet væk – også år efter år.

• On 23 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Kan man lægge en træterrasse oven på fliser?

Drømmer du om den lune fornemmelse af træ under fødderne, men orker du ikke at brække de gamle fliser op først? Du er ikke alene! Flere og flere haveejere kigger på den nemme genvej: at bygge en træterrasse oven på de eksisterende fliser. Løsningen kan virke genial – du sparer tid, penge og støv – men den kan også forvandle sig til en dyr fejltagelse, hvis underlaget ikke er i orden eller reglerne bliver overset.

I denne artikel gennemgår vi alt, du skal vide, før du finder skruemaskinen frem. Vi starter med forudsætningerne: må og kan man overhovedet lægge træ på fliserne, og hvilke krav stiller fugt, fald og frostsprængninger? Derefter får du en trin-for-trin-guide til selve byggeriet – fra valg af brædder til justerbare terrassefødder og smarte detaljeløsninger ved dørtrin. Til sidst ser vi på drift, vedligehold, pris og de alternativer, der kan være mere oplagte netop i din have.

Uanset om du er den entusiastiske gør-det-selv-type eller bare vil vide, hvad håndværkeren snakker om, giver denne guide dig svarene – og ikke mindst inspirationen – til at forvandle en trist flisebelægning til din nye yndlingsplads i solen.

Må man og kan man? Forudsætninger, regler og forhold på fliserne

Inden du går i gang med at lægge en træterrasse oven på eksisterende fliser, skal du sikre dig, at både fliser, underlag og omgivelser kan bære konstruktionen – og at projektet faktisk er lovligt. Følgende tjekliste hjælper dig med at vurdere forudsætningerne, så du undgår dyre fejl, fugtskader og uventede afslag fra kommunen.

1. Er fliserne egnede som underlag?

• Planhed: De fleste terrassefødder kan justere 3-5 cm i højden, men store skævheder eller “bakker” i flisebelægningen bør udbedres først. Brug et langt retholt og mål højdeforskelle – helst under ±5 mm pr. 2 m.
• Bæreevne: Fliserne og den underliggende grusbund skal kunne bære vægten af strøer, brædder, møbler og mennesker (mindst 250 kg/m²). Synker fliserne, når du hopper på dem, eller vippefliser? Så må de graves op og rettes af.
• Fald og afvanding: En flisebelægning har som regel 15-20 ‰ fald væk fra huset. Du bør bevare samme fald under træterrassen, ellers samler der sig vand. Kontrollér med vaterpas ‑ og placér terrassefødder, så de følger faldet.
• Frostsprængninger og sætninger: Revner i fliser eller ujævne fuger tyder på, at underlaget har givet sig. Udbedr skaderne først; ellers flytter problemet sig blot op i træterrassen, som senere slår sig eller knækker skruer.

2. Frihøjde, fugt og ventilation

Anvend EPDM-strimler eller gummigranulat mellem flise og strø for at afkoble vibrationer og beskytte træet mod stænkvand. Sørg desuden for, at strøerne ikke ligger helt plant med fliserne – selv trykimprægneret træ skal kunne tørre ud.

3. Regler, byggetilladelser og nabohensyn

1. Bygningsreglementet (BR18): Træterrasser i terrænniveau (byggeri i én etage uden tagetage) er som udgangspunkt lovligt mindre byggeri og kræver ikke byggetilladelse, så længe de ikke overdækkes, indhegnes eller hæves mere end 30 cm over naturligt terræn.
2. Lokalplaner: Mange grunde har restriktioner om materiale- og farvevalg, bevaringslinjer eller begrænsninger på befæstede arealer. Undersøg lokalplanen i kommunens digitale planarkiv.
3. Hegnsloven og naboret: Er terrassen placeret tættere end 2,5 m fra skel, anbefales det at orientere naboen skriftligt. Konstruktioner der hæves, kan give indbliksgener – her kan kommunen kræve indsigelser imødekommet.
4. Bevar afstande til kloak- og drænledninger: Fliseterrasser tæt på soklen kan dække over dræn. Undgå at ødelægge disse, når du sætter terrassefødder.

Tip: Tag billeder og gem tegninger, inden du bygger. Mange kommuner tilbyder selvbetjeningsløsninger, hvor du på et senere tidspunkt kan dokumentere, at terrassen er opført som terrænnært byggeri.

4. Hvornår bør du undlade at bygge oven på fliserne?

• Når fliserne har store sætninger eller synlig frostskade – her giver en hævet konstruktion blot midlertidig masking.
• Hvis dørtrinnet allerede er lavt (< 30 mm til flise). Du risikerer opfugtning af karm og kuldebro.
• Ved facader med pudsede sokler, der er følsomme for skjult fugt. Overvej fritstående terrasse med egen bæring.
• Dernæst når lokalplanen kræver permeable overflader, og en lukket træterrasse vil overskride bebyggelsesprocenten.

Opfylder dit underlag og dine omgivelser alle ovenstående krav, er en træterrasse oven på fliser ikke blot mulig, men også en hurtig, skånsom og potentielt lettere løsning end at bryde fliserne op. I tvivl? Konsulter altid en byggesagkyndig eller din kommunes tekniske forvaltning, før du fortsætter til næste trin.

Sådan bygger du en træterrasse oven på fliser – trin for trin

*Forudsat korrekt montage og løbende vedligehold.

• Strøer/bjælker: Vælg minimum C24-konstruktionsfyr (impregneret) eller sammenlignelig klasse i hårdttræ/komposit. Dimension typisk 45×95 mm eller 45×120 mm afhængigt af spænd.
• Justerbare terrassefødder: PVC eller genbrugs­plast i højder fra 20 mm op til 220 mm. Vælg modeller med trinløs justering og indbygget hoved, der accepterer både strøer og fliselag.
• Gummi-/EPDM-underlag: 3-8 mm pads under fødderne reducerer punktbelastning, udjævner små ujævnheder og dæmper lyd.
• Skruer & beslag: A2 eller A4 rustfri, gerne terrasse­skruer med fiberskær og cylinderhoved. Brug skjult montage, clips eller prop-sytem til hårdttræ/komposit.

2. Trin-for-trin opbygning

1. Rengør og inspicér fliserne
   Fej, højtryksrens og kontrollér for løse eller revnede sten. Udskift eller stabilisér fliser, der har sat sig. Små niveau­forskelle (<5 mm) kan udlignes med gummipads.
2. Læg gummi/EPDM-pads ud
   Fordel 10 × 10 cm pads i et groft gitter på ca. 50 × 50 cm. De forhindrer direkte kontakt mellem plastfoden og flisen, dræner vand og dæmper resonans.
3. Placér de justerbare terrassefødder
   Sæt fødderne oven på pads. Typisk afstand mellem fødder: 40-60 cm langs strøen og max 90 cm mellem strøer (75 cm ved hårdttræ/komposit med mindre svind).
4. Niveausætning & fald
   Brug en lang retskinne og vaterpas eller laser. Justér fødderne så den færdige terrasse har et fald på 1-2 % væk fra huset. Kontrolmål hele fladen før du går videre.
5. Monter strøerne
   Læg strøerne løst på fødderne, ret dem ind i én linje og fastgør med de medfølgende klodser eller rustfri skrue til fodens hoved. Sørg for min. 10 mm ventilations­afstand mod facader og 30 mm mod jord.
6. Dilatations- og afstandsplan
   Brædder i nåletræ: 6-8 mm mellemrum i bredden.
   Hårdttræ: 4-6 mm.
   Komposit: Følg producentens skema (typisk 5 mm side/3 mm gavl). Husk 5-10 mm frirum mod faste bygningsdele.
7. Særlig detalje ved dørtrin og facader
   Overhold min. 40 mm frihøjde til dørbund­stykke for at undgå fugt- og sneophobning. Anvend alu- afslutningsprofil eller opsvejst EPDM-manchet som stænk­kant.
8. Montage af brædder
   Start langs facaden og arbejd udad. Forbor hårdttræ (≈ 3 mm borespids) og skru aldrig tættere end 15 mm fra kant. Hold brædderne i en snorlinje og brug afstandsklodser for ens fuge.
9. Afslutninger og kantprofil
   Skær brædderne i én lige linje, monter eventuelt ”skørt” af lodretstillede brædder eller alu-profil for at skjule fødderne, men lad mindst 20 mm ventilations­spalte nederst.
10. Drænkontrol & slutinspektion
    Hæld en spand vand på flere punkter – det skal løbe mellem brædderne, videre under fødderne og væk fra huset. Justér hvor nødvendigt. Kontrollér alle skruer for korrekt forsænkning.

3. Sådan undgår du at kompromittere fliserne

• Undlad at bore eller skrue ned i stenene. Hele systemet skal være fritstående og let at demontere.
• Fordel belastningen: Jo flere fødder, desto mindre punkttryk og risiko for trykmærker eller revner.
• Læg ikke træ direkte mod flise – fugtopsugning giver hurtig råd og skjolder.
• Hold kanaler åbne for vand: hæv de yderste strøer nogle få millimeter, så vand ikke ”dammer” ved kanten.

Følger du disse trin, får du en stabil og sund træterrasse, der kan afmonteres uden spor og tilmed beskytter de underliggende fliser mod vejr og slid.

Drift, vedligehold, pris og alternativer

• Årlig forårsrengøring
  Fej løv og skidt væk, og giv brædderne en grundig vask med terrasse­rens. Brug en blød børste eller en højtryksrenser på lavt tryk (maks. 80 bar) for ikke at flosse fibrene.
• Overfladebehandling
  • Fyr/lærk: Olie eller træbeskyttelse 1 × årligt de første to år, derefter hvert 2.-3. år.
  • Hårdttræ: Ønsker du sølvgrå patina, kan du nøjes med rengøring. Vil du bevare farven, påfør olie 1-2 × årligt.
  • Komposit: Kræver kun rengøring; ingen olie.
• Inspektion af terrassefødder og samlinger
  Gå efter løse skruer, rust, revnede strøer eller synlige sætninger. Justér de justerbare fødder, hvis brædderne ikke længere ligger i vatter.
• Efterspænding
  Rustfrie skruer kan arbejde sig lidt fri det første år. Efterspænd før vinteren og igen efter næste tørsæson.
• Forebyg fugt & skimmel
  Sørg for fri ventilation mellem brædder og fliser (mindst 5 mm), fjern blade og alger hurtigt, og hold renden langs facaden ren for at sikre afvanding.

Levetid og garantier

Med korrekt vedligehold kan en terrasse oven på fliser holde næsten lige så længe som en traditionel hævet konstruktion:

• Fyr trykimprægneret: 10-15 år
• Sibirisk lærk/Douglas: 15-20 år
• Hårdttræ (ipe, cumaru, teak m.fl.): 25-40 år
• Komposit­brædder: 20-25 år (ofte med 10-15 års producentgaranti mod råd og farve­falmning)

Terrassefødder i HD-PP eller aluminium giver typisk 10-25 års garanti; EPDM/gummi­pads forventes at holde 20+ år.

Budgetoverslag og tidsforbrug

En erfaren gør-det-selv’er bruger typisk en weekend pr. 10 m² inkl. forberedelse. En professionel tømrer klarer 20 m² på én dag med to mand.

Typiske fejl at undgå

1. For lille luftspalte mellem brædder og fliser: giver stillestående fugt og råd.
2. Manglende fald væk fra huset: mindst 2 mm/m er nødvendigt, ellers risikerer du vand ved soklen.
3. Direkte skrueforbindelse ned i fliserne: skaber spændinger og kan knække stenene. Brug terrassefødder eller EPDM-pads.
4. For lange spænd mellem strøer: resulterer i bøjede brædder og svampede knirk.
5. Overset inspektion efter vinteren: frost kan hæve enkelte fliser og forrykke niveauet.

Alternativer til træterrasse på fliser

• Renovering af eksisterende fliser
  Hæv enkelte sætnings­ramte sten, læg nyt fugesand og imprægner belægningen. Hurtigt, billigt og lavt vedligehold.
• Modulfliser/komposit på justerbare fødder
  60 × 60 cm WPC- eller keramik­plader klikket på plastfødder. Helt uden skruer og med høj genbrugs­værdi.
• Fritstående træterrasse
  Vælg denne, hvis de gamle fliser er ujævne eller har dårlig bæreevne. Kræver punktfundamenter eller skrue­fundamenter.
• Hybridløsninger
  Kombinér eksisterende fliser som gangzone med en hævet træplatform til loungemøbler. Giver variation i materialer og høj fleksibilitet.

Bottom line: En træterrasse oven på fliser kan være en hurtig og økonomisk genvej til nyt uderum, men kun hvis du investerer tid i løbende vedligehold og vælger materialer, der passer til dit ambitions­niveau – både økonomisk og praktisk.

• On 23 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

5 metoder til dræn under en hævet træterrasse

Fugt, frost og forgængelighed. Tre F’er, der kan forvandle selv den smukkeste hævede træterrasse til et dyrt og trist bekendtskab, hvis vandet ikke ledes væk i tide. Efter en regnfuld dansk vinter kan det pludselig lugte af råd, brædderne kan slå sig – og værst af alt: husets sokkel kan tage skade.

Heldigvis behøver dræn under terrassen hverken være raketvidenskab eller koste en formue. I denne guide dykker vi ned i fem gennemprøvede metoder, der hver især kan stå alene eller kombineres, så du får et tørt, sundt og langtidsholdbart uderum – uanset om haven består af tung lerjord eller sandet muld.

Fra det helt enkle kapillarbrydende lag af fiberdug og skærver til mere avancerede løsninger som perimeterdræn, faskiner og ventilerede hulrum: Vi klæder dig på med konkrete materialelister, dimensioner, gør-det-selv-tips og de typiske fejl, du absolut vil undgå. Læs med, og giv din træterrasse det fundament, den fortjener!

Kapillarbrydende lag: fiberdug og skærver med korrekt fald

Under en hævet træterrasse vil du helst holde fugt og jordbakterier væk fra strøer, bjælker og terrassebrædder. Et lag af groft, vasket stenmateriale oven på en fiberdug bryder kapillær­virkningen, så fugt ikke kan ”stige” op mod træet. Samtidig drænes regnvand effektivt væk, og du undgår stående vand, frosthævninger og rådskader.

Opbygning i snit

Fald: Sådan sikrer du de 1-2 %

Terrænet under terrassen bør hælde 1-2 cm pr. meter væk fra sokkel eller bygning. Brug et langt vaterpas eller laser, når du afretter jorden, og kompenser med ekstra skærver der, hvor laget bliver tyndere. Husk at kontrollere faldet inden du lægger fiberdugen – det er markant sværere at rette bagefter.

Trin-for-trin udførelse

1. Grav ud: Fjern muld til frostfri dybde eller min. 250 mm under færdigt terrassedæk.
2. Planér med fald: Grov­afret underbunden med et 1-2 % fald væk fra huset.
3. Komprimer let: Vibrér jorden let for at undgå senere sætninger.
4. Læg fiberdug: Rul geotekstil ud med 20-30 cm overlap og træk det 5-10 cm op ad sokkel eller stolpesko.
5. Fyld skærver: Fordel de vaskede skærver i 2-3 lag; let vibro eller riv for at undgå hulrum. Sluttykkelse: 150-200 mm.
6. Kontrolmål: Tjek faldet igen, og ret af med ekstra sten efter behov.
7. Montér fundamenter: Placér skrue- eller punktfundamenter, så overkanten af strøerne står min. 150 mm over stenlagets overflade.

Ukrudtssikring

Fiberdugen stopper ukrudtsfrø i at spire, men ved terrassekanter kan sollys og vindblæste frø alligevel give liv. Luk kanterne med L-stål eller en smal kantliste, og børst løbende nedfaldne blade væk, så der ikke opbygges organiske lag oven på skærverne.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

• For fine materialer: Stabilgrus eller 0-32 mm grus kapillar­transporterer vand op. Brug altid vaskede skærver 16-32 mm.
• Ingen eller omvendt fald: Selv 0 % fald kan give pytter. Opmål grundigt og ret underbunden af.
• Manglende overlæg på dug: Åbne samlinger giver jord­vandring – minimum 20 cm overlæg.
• Ukomprimeret underlag: Sætninger kan knække terrassens strøer. Komprimer jorden let, men ikke skærverne hårdt, da hulrummene skal bevares.
• For tyndt lag: Under 150 mm mister du både drænkapacitet og frost­sikring.

Følger du ovenstående, har du lagt det mest omkostnings­effektive og holdbare drænlag under en hævet træterrasse – klar til mange års tørre og stabile sommeraftener.

Perimeterdræn med perforeret drænrør

Et perimeterdræn – populært kaldet et fransk dræn – fungerer som en diskret vandrendering langs terrassens yderside eller helt inde ved soklen. Formålet er at samle overflade- og nedsivningsvand, før det trænger ind under den hævede konstruktion, og lede det videre til en sandfangs- eller inspektionsbrønd og derfra til faskine, regnvandsledning eller andet lovligt udløb.

Hvornår er løsningen relevant?

• Ler- eller siltjord, hvor vandet har svært ved at infiltrere.
• Skrånende terræn, der leder større vandmængder mod terrassen eller husets sokkel.
• Høj nedbør eller smeltevand, som midlertidigt forvandler jorden omkring terrassen til et vådområde.
• Når der allerede er fugtproblemer på soklen eller i kælder, og man vil aflaste eksisterende omfangsdræn.

Materialer & dimensioner

• Drænrør: Perforeret Ø110 mm fleksrør (PVC eller PE). Mindre terrasser kan nøjes med Ø80 mm, men 110 mm giver større sikkerhed mod tilstopning.
• Geotekstil (fiberdug) klasse 2-3 til omvikling af røret og beklædning af udgravningen, så fine partikler ikke trænger ind.
• Omfyldningsmateriale: Vasket skærver/støbemix 16-32 mm (minimum 150 mm omkring røret).
• Sandfangs-/inspektionsbrønd: Typisk Ø315 mm plastbrønd med aftageligt låg og rottesikring.
• Afløbsrør fra brønd: Glat PVC Ø110 mm med mindst samme fald som drænet.

Trin-for-trin udførelse

1. Opgravning: Spad en rende ca. 300 – 400 mm bred og 400 – 600 mm dyb langs hele terrassens kant. Undgå at undergrave punkt- eller skruefundamenter.
2. Læg geotekstil i renden med mindst 30 cm overlæg i samlinger.
3. Bundsikring og fald: Afret bunden med 2-3 cm groft sand eller stabilgrus og etabler et jævnt fald 5 – 10 ‰ (5-10 mm pr. meter) mod den planlagte brønd.
4. Placér drænrøret med perforeringerne vendt nedad eller i “klokken seks”-position. Omvikl røret med geotekstilen.
5. Omfyld med vasket skærvemateriale til ca. 10 cm over rørkronen. Fold fiberdugen ind over for at adskille sten og efterfølgende jord.
6. Toplag: Fyld resten af renden med muldjord, grus eller de samme skærver som under terrassen for et ensartet udtryk.
7. Anslutning: Før drænet til en sandfangsbrønd, placeret i frostfri dybde (60-90 cm). Herfra ledes vandet videre til faskine eller eksisterende regnvandssystem.
8. Inspektion & vedligehold: Sørg for adgang via brønden til spuling ved begyndende tilstopning (1 – 2 gange årligt er ofte tilstrækkeligt).

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

• Manglende fald: Et dræn uden korrekt hældning virker som vandlås. Brug laser eller vandslange til at kontrollere hældningen.
• For fint omfyldningsmateriale: Sand eller ærtegrus klapper sammen og kvæler drænrøret. Hold dig til 16-32 mm skærver.
• Uindkapslet rør: Drop aldrig geotekstil; småpartikler fra omkringliggende jord stopper ellers hullerne i røret.
• Ulovlig udledning: Afklar altid med kommunen, før du kobler dig på regnvandsledningen eller leder vandet til åben grøft.

Med et korrekt udført perimeterdræn får du et effektivt sikkerhedsnet mod vandtryk under den hævede træterrasse – uden at gå på kompromis med havens æstetik.

Faskine til lokal nedsivning

En faskine er i al sin enkelhed et hulrum i jorden, der midlertidigt magasinerer regn- og overfladevand, indtil det kan sive naturligt ned i undergrunden. Den aflaster både husets regnvandssystem og det offentlige kloaknet, og er derfor et oplagt valg under eller ved siden af en hævet træterrasse.

Hvornår giver en faskine mening?

• Terrassen eller tage render med store mængder vand, som du ikke ønsker under konstruktionen.
• Grunden ligger lavt eller har leret jord, hvor vand ellers ville stå længe.
• Kloakforsyningen kræver lokal afledning af regnvand (LAR).

Valg af type: Plastmoduler vs. Stenfaskine

• Plastmoduler: Høj hulrumsprocent (90-95 %), lav vægt, nem at samle som klodser og let at dimensionere.
• Stenfaskine: Simpel udførelse med 40-70 mm vasket singels eller skærver. Hulrumsprocent ca. 30-35 %. Kræver større volumen for samme effekt, men kan være billig hvis stenene alligevel skal bruges som pynt.

Dimensionering – Hvor stor skal den være?

Som tommelfingerregel:

• Plastmoduler: ca. 0,3 m³ faskine pr. 10 m² impermeabelt areal (terrasse + evt. tagflade).
• Stenfaskine: ca. 1,0 m³ pr. 10 m² areal.

Den nøjagtige størrelse afhænger af jordens infiltrationsevne. Ved lerjord eller højt grundvand skal faskinen ofte fordobles – eller suppleres af et overløb til dræn eller regnbed.

Infiltrationstest

1. Grav et hul (30 × 30 × 30 cm) i det planlagte faskineniveau.
2. Mæt jorden med vand én gang, vent 30 min.
3. Fyld hullet med vand igen og mål, hvor lang tid vandet er om at forsvinde.

Er vandet væk på < 12 timer, er infiltrationsforholdene som regel gode. Tager det længere, bør faskinen enten gøres større eller kombineres med et overløb.

Placering og afstandskrav

• Bygning: Min. 2 m (gerne 5 m ved kælder) for at undgå opfugtning af sokkel.
• Skel: Min. 2 m – ellers skal naboen give skriftligt samtykke.
• Drikkevandsboringer: Min. 25-40 m afhængigt af lokale regler.
• Toppen af faskinen bør ligge frostfrit (typisk 30-40 cm under terræn).

Tilslutning fra linjeafløb eller nedløbsrør

Led vandet i et tæt PVC-rør (min. Ø75 mm, 10-20 ‰ fald) fra terrassens linjeafløb eller tagets nedløb til faskinen. Før røret via et sandfang/inspektionsbrønd for at opsamle blade og grus, før det når faskinen. Selve faskinen omvikles med non-woven geotekstil, så jordpartikler holdes ude.

Vedligehold

• Åbn og rens sandfang én gang årligt – hyppigere hvis der er mange blade.
• Spul tilførselsledningen fra inspektionsrøret ved behov.
• Kontroller efter kraftige regnskyl, at vandet ikke står op i risten på terrasseafløbet – det indikerer, at faskinen er fyldt eller tilstoppet.

Husk: Ansøg altid kommunen, før du etablerer en faskine. Nogle steder kræves tilladelse eller der gælder særlige krav til afstande og volumen.

Overfladeafvanding: linjeafløb og terrænmodulering

Jo tidligere regnvandet fjernes fra overfladen, desto mindre fugt finder vej ned under den hævede terrasse. Derfor er en gennemtænkt kombination af terrænmodulering og linjeafløb ofte den mest elegante – og mindst vedligeholdelseskrævende – løsning.

1. Terræn med naturligt fald

• Retningslinje: Et ensartet fald på minimum 1-2 % (1-2 cm pr. meter) væk fra huset eller mod linjeafløbet sikrer, at vandet aldrig står stille på overfladen.
• Praktiske tips: Brug en lang retskinne eller et laser­niveau under udlægning af stabilgrus for at undgå lokale lavpunkter.
• Kritiske overgange: Sørg for, at overgangen mellem fliser og trædæk er nøjagtigt i niveau, så vandet glider uhindret over i afløbet i stedet for at sive ind under konstruktionen.

2. Linjeafløb langs for- eller langsider

1. Placering: Typisk langs den yderste terrassekant eller parallelt med hus­soklen. Vælger du begge, kan du håndtere både skybrud og opsprøjt på facaden.
2. Dimensionering: Længden følger terrassens bredde. En ristbredde på 100 mm dækker de fleste private projekter.
3. Materialer & riste:
   • Galvaniseret stål – robust og diskret.
   • Sortlakeret stål eller Corten – matcher moderne komposit- og hårdt­træsterrasser.
   • Polymerbeton med slidsrist – næsten usynlig løsning, hvor kun en smal fuge er synlig.
4. Frostfri udledning: Led afløbsrøret min. 30-40 cm ned i jorden (frostfri dybde varierer regionalt) og giv røret et fald på 5-10 ‰ frem til brønd eller faskine.

3. Diskrete vandrender som supplement

Når terrassen møder en større flade af f.eks. belægningssten, kan smalle vandrender (slot drains) skære vandstrømme af, før de når terrasseområdet. En 10-15 mm åben fuge mellem to stenkurver er ofte nok til at fange overfladevand og føre det til samme rørføring som linjeafløbet.

4. Hvor ledes vandet hen?

• Faskine: Den mest almindelige løsning, hvor vandet nedsiver lokalt. Husk afstandskrav: typisk 2 m fra bygning og 5 m fra skel.
• Perimeterdræn eller fransk dræn: På lerjord eller skrånende terræn kan linje­afløbet kobles direkte til et omfangsdræn, der fører vandet til regn­vandsbrønd.
• Regnbed/regnvandsbassin: Et grønt alternativ, der aflaster kloak og skaber biodiversitet.
• Kloaktilslutning: Kun tilladt, hvis kommunen accepterer tilslutning af overfladevand; kræver normalt separat regnvandsledning.

5. Fordele ved at fange vandet på overfladen

• Forhindrer opfugtning af træbjælker og stolpesko; mindsker risikoen for råd og svamp.
• Reducerer alge- og mosdannelse på terrassebrædder, hvilket giver mindre glat overflade og lavere vedligeholdelse.
• Beskyttelse af husets sokkel mod udvaskning og frostsprængninger.
• Mindsker behovet for aggressive ukrudtsduge og kemisk rengøring under terrassen.

6. Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

• Ingen eller for lavt fald: Afret overfladen én ekstra gang inden montering af terrassekonstruktionen.
• Rist uden renseadgang: Vælg et system med aftagelig rist og rense­studs – løvfrit i dag betyder ikke løvfrit i morgen.
• Under­dimensioneret udløbsrør: Brug min. Ø75 mm (helst Ø110 mm) ved tilslutning til faskine eller brønd for at undgå propper ved skybrud.
• Samlet vandstrøm mod naboen: Sørg for lovlig udledning; vand skal holdes på egen grund.

Med et veldesignet fald og et subtilt linjeafløb fjerner du vandet, inden det når under den hævede træterrasse – en løsning, der både forlænger terrassens levetid og giver et mere behageligt uderum året rundt.

Sokkelbeskyttelse og ventileret hulrum med stenbed

En veldrænet og ventileret konstruktion er den billigste forsikring mod fugtskader, råd og uønskede gæster under en hævet træterrasse. Følgende løsninger kan kombineres eller vælges enkeltvis, afhængigt af terrassens højde og jordbundsforhold.

Drænplade mod sokkel

• Materiale: Noppe- eller dimpledræn med geotekstil, typisk 400-600 g/m².
• Montering: Placér pladen med nopperne ind mod jord/sten og tekstilen udad. Afslut med alu- eller PVC-liste 50-100 mm over færdigt terrænniveau.
• Formål: Leder væde væk fra soklen og beskytter mod stenslag fra skærverne. Samtidig skabes en lodret ventilationsspalte, som tillader fugt at diffundere ud.
• Typisk fejl: Kantlisten for tæt på terrassedækket, så pladen ikke kan ånde – hold mindst 30 mm fri luft.

Ventileret hulrum – ≥ 150 mm frihøjde

Træets naturlige fjende er stillestående, fugtig luft. Med minimum 150 mm frit rum fra undersiden af bjælker til stenbed får du:

1. Luftcirkulation: Vindpresset luft og termisk opdrift udtørrer konstruktionen.
2. Kondenskontrol: Temperaturforskelle jævnes hurtigere, så kondens på bjælkerne undgås.
3. Inspektion: Der er plads til at kigge ind med lommelygte eller endoskop, uden at du skal skille dækket ad.

Monter ventilationsgitre i skørter eller i brættets samlinger for at sikre min. 4 cm² åbningsareal pr. meter terrasseomkreds.

Punkt- eller skruefundamenter

Drænende stenbed under hele terrassen

• Opbygning: 100-150 mm grov singels (16-32 mm), komprimeret let for at bevare porerne. Underlag: robust geotekstil der tåler rodtryk.
• Funktion: Vækker vandet hurtigt væk fra træværket og ned til underliggende kapillarbrydende lag eller drænrør/faskine.
• Vedligehold: Skyl stenene årligt med haveslange, hvis der samler sig pollen og fines, der kan tilstoppe porerne.

Rottesikring

Et tørt hulrum er ikke ensbetydende med at rotter holder sig væk. Montér 10×10 mm varmforzinket trådnet:

1. I ventilationsåbninger og mellem bjælker ved facaden.
2. Ned i skærverne (min. 50 mm dybde) og fold 90° ud mod terræn for at forhindre undermining.

Overgang til regnvandssystemet

Vand, der samles i stenbed eller dræn, skal afledes lovligt:

• Direkte til regnvandsbrønd: Kræver frostfri dybde (min. 30 cm under terræn) og kontraventil hvis tilkoblet fællesledning.
• Til faskine: Husk afstands- og dimensionskrav jf. DS 432 og kommunale forskrifter (typisk min. 2 m fra sokkel, 5 m fra naboskel).
• Overfladisk nedsivning: Kun hvis jordbunden er sandet og der ikke forekommer stående vand efter regn. Udfør udsivningsprøve (perkolation) for sikkerheds skyld.

Tip: Et tagnedløb kan føres gennem dækket og ned i et lodret dræn- eller faskinerør, så du undgår synlige rør på facaden.

Tjekliste før du lægger brædderne

• Drænplade er afsluttet og fastgjort korrekt.
• Skrue- eller punktfundamenter står lige og i lod.
• Stenbed er plan, veldrænet og ikke overfyldt med fines.
• Ventilationsåbninger med net er monteret og fri for byggestøv.
• Evt. drænrør/faskine er forbundet og dokumenteret til kommunen.

Holder du disse detaljer i hævd, får du en terrasse med lang levetid, minimal vedligeholdelse – og et hus der forbliver tørt og sundt.

• On 23 jan 2026
• By Aiu.dk
• Terrasse
• 0 Comments

Hvor stort fald skal en fliseterrasse have?

Drømmer du om en flot, tør og langtidsholdbar fliseterrasse, hvor du kan nyde solrige eftermiddage uden at skvatte i vandpytter eller kæmpe med glatte algebelagte fliser? Så er det helt afgørende, at du får det rigtige fald på plads fra begyndelsen. Faldet – den lille, næsten usynlige hældning i belægningen – er nemlig nøglen til, at regnvandet forsvinder, før det når at gøre skade på både fliser, fuger og husets sokkel.

I denne guide går vi bag om spørgsmålet: “Hvor stort fald skal en fliseterrasse have?” Du får svar på, hvorfor faldet er så vigtigt, hvor mange procent professionelle anbefaler, og hvordan du selv planlægger og kontrollerer det trin for trin. Uanset om du står foran et helt nyt terrasseprojekt eller vil redde en eksisterende belægning fra stående vand, giver artiklen dig de praktiske tips, du mangler.

Spænd sikkerhedsbæltet, grib vaterpasset – og lad os sikre, at din terrasse får det perfekte fald, så du kan nyde uderummet året rundt!

Hvorfor er fald vigtigt på en fliseterrasse?

Et korrekt fald er den vigtigste – og mest oversete – detalje, når du anlægger en fliseterrasse. Faldet er den svage hældning, der sørger for, at regnvand ledes væk i stedet for at samle sig på overfladen eller ved husets sokkel.

• Effektiv afvanding: Når terrassen hælder bare en smule, risikerer du ikke at få pytter, der giver skjolder og islag om vinteren.
• Beskyttelse mod fugt i bygningen: Vand, der presses mod sokkel, dørtrin eller skydedøre, finder lynhurtigt vej ind i konstruktionen. Med fald væk fra huset mindsker du risikoen for frostsprængninger, svamp og råd.
• Mindre algevækst og glatte fliser: Stillestående vand er grobund for alger. En tør overflade holder sig pænere og mere skridsikker.
• Længere levetid: Både belægning, fuger og underkonstruktion holder længere, når vandet drænes hurtigt væk.
• Komfort og brugervenlighed: Du undgår at træde i vandpytter, flytte møbler væk fra fugtige hjørner og bekymre dig om grillens hjul synker ned.

Hvordan måles fald? I Danmark angives fald som regel i procent eller i millimeter pr. meter:

• 1 % fald = 10 mm pr. løbende meter
• 2 % fald = 20 mm pr. løbende meter (det mest brugte til terrasser)

Retningen er mindst lige så vigtig som selve hældningen. Vandet skal ledes væk fra huset – typisk ud mod haven, en faskine eller et linjeafløb. Laver du fald ind mod huset (bagfald), vil vandet samle sig ved facaden og gøre mere skade end gavn.

Sammenfattende giver et korrekt dimensioneret fald dig en terrasse, der er både smukkere, sikrere og mere holdbar – og som kræver mindre vedligeholdelse i hverdagen.

Anbefalet fald – hvor mange procent og hvornår?

Der findes ingen formel, lovbestemt norm for fald på en fliseterrasse, men branchen har alligevel nogle tommelfingerregler, der har vist sig at fungere i dansk klima.

Standardforslag: 2 % fald
Det svarer til ca. 20 mm pr. løbende meter. Med dette fald løber vandet hurtigt væk, uden at terrassen opleves skæv, når du går eller møblerer.

Finjustér inden for 1,5 – 2,5 %

• Betonfliser (typisk 30-60 cm): 1,5-2 % er ofte nok, fordi overfladen er ru og fugebredden relativt stor.
• Natursten (skifer, granit m.m.): 2 – 2,5 % giver en sikkerhed, da fugerne ofte er smallere, og vand let kan stå i de naturlige ujævnheder.
• Keramiske terrassefliser: anbefal 2-2,5 %, især hvis de er næsten fugt- og vandtætte.

Faktorer der kan kræve mere eller mindre fald

1. Fugetype: Hårde polymer- eller epoxysandfuger lukker vandet ude og gør hurtig afvanding vigtig.
   Løsfuger med fugesand tåler lidt lavere fald, fordi vand kan sive ned.
2. Eksponering: Terrasser i læ kan nøjes med det lave spænd (1,5 %), mens åbne, vindudsatte flader bør ligge mod det høje (2,5 %).
3. Afløbsdesign: Har du et linje- eller punktafløb, kan du styre vandet direkte dertil. Her kan selve feltet foran afløbet nøjes med 1,5 %, men de sidste 50-100 cm mod risten bør lægges på 2,5 % for at undgå pytter.

Faldretningen er lige så vigtig som procentsatsen
Læg altid fladerne væk fra huset – eller mod et afløb/faskine, hvis terrassen ligger mellem bygninger. Undgå enhver form for bagfald, som presser vand mod sokkel, døre eller skydedørs­skinner.

Husk komfortgrænsen: Over ca. 3 % (30 mm pr. meter) begynder stole at vippe en smule, og du kan mærke hældningen, når du går eller stiller et glas fra dig. Brug kun så kraftigt fald ved særligt udsatte overflader eller i smalle striber ned mod et afløb.

Sådan planlægger, udfører og kontrollerer du faldet

Et vellykket fald starter allerede på tegnebrættet og følger projektet hele vejen til den sidste fuge er fyldt. Følg guiden her, så minimerer du risikoen for vand på fliserne – og på stuegulvet.

1. Fastlæg referencehøjder
   
   • Mål færdig gulv­højde i husets dørtrin og træk min. 150 mm fra (typisk krav i bygnings­reglementet).
   • Notér også toppen af eventuelle linje­afløb, riste eller faskiner, som vandet skal ledes imod.
   • Sæt tydelige mærker på soklen eller pæle i terrænet – de bliver dine “nul­punkter”.
2. Spænd rettesnore med det korrekte fald
   
   • Monter solide træpæle i bygge­feltet og spænd en snor i den ønskede flise­højde.
   • Beregn faldet: 2 % ←→ 20 mm pr. meter. Har du 4 m fra sokkel til afløb, skal snoren falde 80 mm.
   • Kontrollér med vaterpas med mm-skala eller roterende laser.
3. Form bærelaget (stabilgrus) med fald
   
   • Udlæg stabil­grus i lag à 5-8 cm og komprimer hvert lag grundigt med plade­vibrator.
   • Træk af med ret­bræt efter snoren, så du fastholder den korrekte hældning hele vejen.
   • Læg ekstra 10-15 cm stabilgrus nær soklen for at undgå sætninger ved tung trafik.
4. Afret sandet
   
   • Fordel 3-5 cm afretnings­grus eller stenmel.
   • Brug afretter­skinner (f.eks. 25 mm el- eller vandrør) med samme fald som bærelaget.
   • Træk af med et langt alu­bræt og fjern skinnerne igen (hullerne fyldes forsigtigt).
5. Læg fliserne efter snor
   
   • Start fra huset og arbejd udad eller fra det høje punkt nedad mod afløb.
   • Læg løbende en ny snor 2-3 rækker frem, så du bevarer fald­retningen.
   • Kontrollér hver flise med et kort vaterpas – små justeringer nu er lettere end senere.
6. Kontrol og finpudsning
   
   • Når fliserne er lagt, kør en plade­vibrator med gummi­måtte over overfladen.
   • Tjek igen med vaterpas eller laser. Bagfald (vand mod huset) skal rettes straks.
   • Fyld fuger og skyl let – se, om vandet løber ensartet mod det ønskede afløb.
7. Planlæg afløb og kantafslutning
   
   • Linje­afløb langs facade opsamler regn og beskytter soklen.
   • På åbne sider: afslut med kant­blokke eller stålbundter for at holde belægningen på plads.
   • Overvej en faskine 1-2 m fra terrasse­kanten, hvis jorden ikke kan bortlede regnvand naturligt.

Hurtige løsninger til eksisterende terrasser med vandpytter

• Lokale lavpunkter: Tag fliserne op i det berørte område, tilfør ekstra sand, og læg dem igen efter snor.
• Manglende fald generelt: Overvej at lægge en drænrende 20-30 cm fra soklen og føre vandet væk.
• Tilstopning: Rens fuger, linje­afløb og nedløbsrør – det løser overraskende ofte problemet.
• Ekstremt hård belastning: Hvis hele terrassen har sat sig, er en fuld opretning eller omlægning eneste varige løsning.

En grundig planlægning og systematisk kontrol undervejs er den korteste vej til en terrasse, der holder sig tør, plan og pæn i mange år.